Kristian Jensen vil ikke sætte beløb på regeringens velfærdsløft

KOMMUNAL: Finansministeren lover ekstra milliarder til et stigende antal ældre, men han afviser at lægge sig fast på et bestemt beløb. Det undrer Socialdemokratiet, der selv lover at afsætte minimum 20 milliarder kroner.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Emma Qvirin HolstKim Rosenkilde

I løbet af den næste valgperiode vil der komme flere ældre i Danmark, samtidig med at der også bliver født flere børn.

Det vil udfordre det nuværende velfærdsniveau, fordi flere danskere dermed får brug for enten ældrepleje eller børnepasning end i dag.

Og den udfordring er finansminister Kristian Jensen (V) klar til at lette med yderligere milliarder til ældreområdet, lyder det i et interview med Altinget: kommunal.

"Der er ingen tvivl om, at der vil være brug for flere penge. Og det er vi også klar til at afsætte til kommunerne,” siger finansministeren til Altinget og uddyber:

Jeg undrer mig over, at finansministeren ikke står ved, at regeringens plan vil føre til, at hver gang, der kommer to nye plejekrævende ældre til, afsætter man kun pengene til den ene af dem.

Benny Engelbrecht (S)
Finansordfører

”Flere vil have behov for pleje, og der kommer flere patienter på sygehusene. Derfor vil der være behov for at bruge flere ressourcer i den kommunale ældrepleje.”

Men direkte adspurgt om, hvor mange flere penge regeringen vil afsætte til nær velfærd som sundhed, ældrepleje og daginstitutioner, afviser han at sætte beløb på:

Jeg har ikke et bestemt tal og kan sige, at vi skal bruge xx antal milliarder mere på ældreområdet. For spørgsmålet er, hvordan vi bruger alle pengene i den offentlige sektor.

Kristian Jensen (V)
Finansminister

”Jeg har ikke et bestemt tal og kan sige, at vi skal bruge xx antal milliarder mere på ældreområdet. For spørgsmålet er, hvordan vi bruger alle pengene i den offentlige sektor.”

Ifølge finansministeren handler det også om prioritering af pengene fra det såkaldte økonomiske råderum. Det er ifølge ministeren på 27,5 milliarder kroner, der skal række til alle initiativer uden finansiering.

Behovet for ekstra midler til velfærdssamfundet bliver ofte nævnt sammen med begrebet det demografiske træk. Det er et udtryk for, hvor mange ekstra midler der er nødvendige, hvis den offentlige sektor skal kunne følge befolkningsudviklingen og levere samme velfærdsniveau i kroner og øre som året forinden.

Ifølge beregninger fra Finansministeriet vil det lige nu kræve en offentlig vækst på 0,65 procent, hvis man skal følge det demografiske træk. Det svarer til ekstra 20 milliarder kroner ud af råderummets 27,5 milliarder.

S lover 20 milliarder
Modsat Kristian Jensen er Socialdemokratiet klar til at love et minimumsbeløb til den offentlige sektor frem mod 2025.

”Vi vil som minimum prioritere at følge den demografiske udvikling,” siger partiets finansordfører, Benny Engelbrecht, til Altinget.

Det vil sige, at I som minimum vil afsætte 20 milliarder kroner frem mod 2025?

”Ja, inden for vores 2025-plan har vi anvist en præcis finansiering til det inden for råderummet, og vi har ikke ændret vores plan siden 2016. Den står vi fuldt og helt ved.”

Benny Engelbrecht undrer sig over, at Kristian Jensen ikke vil sætte et fast beløb på, hvad vælgerne kan forvente, en blå regering vil afsætte til at imødekomme udfordringen med det stigende antal ældre.

”Det er meget mærkeligt. Regeringen har en 2025-plan, og kigger man på den, er der, når man fraregner forsvarsområdet, afsat til 0,3 procent i vækst i den offentlige sektor fra nu af og frem mod 2025. Det kræver ikke noget stort regneark for at regne ud, at det er mindre end det demografiske træk på 0,65 procent," siger han og fortsætter:

"Jeg undrer mig over, at finansministeren ikke står ved, at regeringens plan vil føre til, at hver gang, der kommer to nye plejekrævende ældre til, afsætter man kun pengene til den ene af dem."

Kristian Jensen siger, at grunden til, at han ikke vil sætte et fast beløb, er, at der er x antal kroner at tage af fra rådighedsbeløbet, og det er et spørgsmål om prioritering, hvor de penge skal bruges henne. Er der ikke noget om det?

”Sandheden er bare, at Kristian Jensen ikke har penge til at prioritere alle dele af velfærdssamfundet, og det burde han bare sige. Det kan godt være, at han vælger, at der er et bestemt område, som skal have flere penge, men det betyder, at der er et andet område, der skal have færre penge.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Engelbrecht

MF (S)
folkeskole (Kildevældsskolen 1986)

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

0:000:00