Kristian Jensen er ikke i tvivl: Kommunerne har brug for flere penge

INTERVIEW: Udsigten til flere ældre gør regeringen parat til at afsætte flere penge til lokal velfærd. Hvor mange, vil finansminister Kristian Jensen imidlertid ikke sætte beløb på, for ekstra penge gør det ikke alene.

Finansminister Kristian Jensen (V) vil sikre kommunerne flere penge. Men ikke en-til-en i forhold til det stigende antal ældre.
Finansminister Kristian Jensen (V) vil sikre kommunerne flere penge. Men ikke en-til-en i forhold til det stigende antal ældre.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Venstres velfærdsligning er lige så simpel, som den er velkendt.

Vækst giver velstand, som giver råd til velfærd. Og vil man tale om det sidste, er man nødt til at starte med det første.

Det gør finansminister Kristian Jensen (V) så også, da Altinget får fat på ham en travl eftermiddag forud for torsdagens KL-topmøde – og det kommende valg.

For hvordan ser regeringen egentlig på den danske velfærd og udsigten til, at efterkrigstidens babyboom de kommende år indtager ældreboliger, sygehussenge og plejehjemspladser?

Der er ingen tvivl om, at der vil være brug for flere penge. Og det er vi også klar til at afsætte til kommunerne.

Kristian Jensen (V)
Finansminister

”De vigtigste forudsætninger for at have en stærk offentlig sektor er, at vi har et stærkt arbejdsmarked og en stærk økonomi generelt,” siger Kristian Jensen.

Det skal sikre, at samfundet er stærkt og rigt nok til at kunne ”honorere borgernes berettigede krav,” som finansministeren udtrykker det.

Klar med flere penge
Fra kommunal side råber borgmestre på tværs af partiskel og geografi vagt i gevær og advarer om, at den lokale velfærd vil lide et afgørende knæk, hvis man blot fortsætter med business as usual.

Det samme gør kommunernes interesseorganisation KL, der har gjort perspektiverne i den demografiske udvikling til en af de afgørende dagsordener – hvis ikke den mest afgørende.

Noget, der også kommer til at afspejle sig på KL’s årlige generalforsamling, topmødet i Aalborg, som løber hen over torsdag og fredag. Her samles op mod 1.500 lokale politikere, embedsmænd og andre med interesse for den kommunale sektor.

Og Kristian Jensen er parat til at sige noget af det, mange gerne vil høre.

”Der er ingen tvivl om, at der vil være brug for flere penge. Og det er vi også klar til at afsætte til kommunerne,” siger Kristian Jensen.

Han uddyber og præciserer.

”Flere vil have behov for pleje, og der kommer flere patienter på sygehusene. Derfor vil der være behov for at bruge flere ressourcer i den kommunale ældrepleje.”

Penge gør det ikke alene
Hvor mange flere penge regeringen er parat til at bruge på at løfte velfærden, vil Kristian Jensen imidlertid ikke lægge sig fast på.

”Jeg har ikke et bestemt tal og kan sige, at vi skal bruge xx antal milliarder mere på ældreområdet. For spørgsmålet er, hvordan vi bruger alle pengene i den offentlige sektor,” siger Kristian Jensen.

Fra hovedudfordrerne i Socialdemokratiet har man meldt sig parat til at lade bevillingerne til velfærden følge den demografiske udvikling.

Noget, der ifølge Finansministeriets beregninger vil koste 20 milliarder kroner frem til 2025 og dermed lægge beslag på stort set hele det såkaldte finanspolitiske råderum.

Et sådant beløb er regeringen ikke umiddelbart parat til at reservere til øgede velfærdsbevillinger.

Til gengæld vurderer Kristian Jensen, at der kan frigøres tilstrækkeligt med supplerende ressourcer ved at få de penge, der allerede er i den kommunale økonomi, til at strække længere.

”Det er jo ikke bare et spørgsmål om, hvordan man vil bruge de ekstra penge, som kommer. Men også om, hvordan man bruger de penge, man har i dag,” siger Kristian Jensen.

Han trækker hurtigt et par konkrete eksempler frem fra skuffen, som kan illustrere hans pointe om, at der fortsat er plads til at effektivisere og billiggøre den kommunale drift. Uden at det går ud over servicen.

Læs også

Længere på literen
Hvis alle kommunerne brugte SKI's indkøbsaftale på diabetesområdet og købte kasser til teststrimler herigennem, ville man kunne spare over 10 millioner kroner.

Og så er der rollatorer til gangbesværede, hvor nogle kommuner betaler under 800 kroner, mens andre betaler over 1.700 kroner for samme model.

”Jeg ved godt, at når man bruger konkrete eksempler, så er det altid en vekselvirkning med, om det er for småt til at kunne gøre en stor forskel. Men det viser, at der stadig er noget at hente ved at effektivisere i kommunerne, og det bliver kommunerne også nødt til at anerkende,” siger Kristian Jensen.

Målet om at få den offentlige sektor til at køre ’længere på literen’ er da også en central del af hele regeringens sammenhængsreform, hvor bedre ledelse, ny teknologi og en mere moderne offentlig sektor udgør hovedingredienserne.

Også regeringens store sundhedsreform blev lanceret som en middel til at fremtidssikre fremtidens sundhedsvæsen gennem ny organisering.

”Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvis borgmestre ikke har større tillid til egne evner end bare at ville forlænge verden med de samme brædder og ikke tror på, at de kan lave nogen som helst form for forbedringer af den service, de giver borgerne,” siger Kristian Jensen.

Hellere jobfest, end forbrugsfest
Ser man på bundlinjen i kommunernes økonomi, så er det et faktum, at bevillingen fra staten i 2019 er lavere, end den var, inden krisen og store sparerunder for alvor satte ind årene efter 2010.

Og det på trods af, at der også i den mellemliggende periode er kommet et større antal ældre.

Derfor er der en udbredt opfattelse blandt borgmestre – også  borgerlige af slagsen – af, at man træder ind i fremtiden med et efterslæb på velfærden.

En reaktion på det har man oplevet i Odense, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel (S) gik til kommunalvalg på at hæve skatten for at styrke velfærden. Selv om han vandt en stor lokal sejr, så er det ingenlunde en vej, Kristian Jensen har lyst til at forfølge.

”Jeg lader ikke mine politiske holdninger styre af, hvad der er flertal for. Det er temmelig idéforladt og vækstdræbende at tro, at den eneste måde at finde flere penge er ved at sætte skatter og afgifter i vejret,” siger Kristian Jensen.

På landsplan har Socialdemokratiet blandt andet udpeget arveafgiften som en vej til at øge indtægterne og dermed det økonomiske råderum.

Hos Kristian Jensen hedder opskriften reformer. Arbejdsudbudsreformer. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet i regeringens velfærdsligning.

”Det, der gør dansk økonomi stærk, er, at flest mulige er i beskæftigelse. Derfor er regeringens mål at øge arbejdsudbuddet. Jeg vil hellere have en jobfest end en offentlig forbrugsfest,” siger Kristian Jensen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

0:000:00