Opråb fra KL-formænd til Christiansborg: Tag nu fat på diskussionen om finansieringen af fremtidens velfærd

Af Jacob Bundsgaard (S) og Martin Damm (V) 
Hhv. formand og næstformand for KL

Et nyt folketingsår ringes tirsdag i gang – og sikke et politisk år, der venter. Vi ved, at det byder på et valg, og vi kender mange af de store dagsordner, for eksempel en sundhedsreform og intense finanslovsforhandlinger.

Men der er én debat, som vi desværre skal spejde voldsomt langt efter. Det handler ikke om skattelettelser, klima, flygtningestrømme eller minimumsnormeringer i børnehaver. Det handler slet og ret om, hvordan vi skal indrette og finansiere vores velfærd, når vi bliver flere børn og flere ældre.

Det er grundlæggende en glædelig udvikling.

Vi står med en kæmpe udfordring, og vi opfordrer til, at finansieringen af vores fælles velfærd bliver omdrejningspunktet for den politiske debat – jo før jo bedre.

Jacob Bundsgaard (S) og Martin Damm (V)
Hhv. formand og næstformand for KL

For det er godt, at vi lever længere, og at der fødes flere børn. Vores sundhed er stigende, og vi sætter børn i verden i tillid til, at Danmark til stadighed vil være et godt sted at vokse op.

Der er bare det problem, at de økonomiske rammer frem mod 2025 kun akkurat er tilstrækkelige til at rumme befolkningsudviklingen. Forudsat altså at der er vilje til at bruge stort set hver en krone af det finanspolitiske råderum på offentligt forbrug.

Og forudsat at vi i den offentlige sektor vil være i stand til at flytte ressourcerne rundt, så det svarer til de skift, der sker i befolkningssammensætningen.

Et nyt Næstved for over 80-årige
For at forstå hvad det er, vi taler om, så har vi i dag godt 250.000 borgere over 80 år. I 2025 – altså om bare 7 år – vil det tal være steget til godt 340.000. Det er en tredjedel flere ældre over 80 år.

Væksten er faktisk lige så stor som indbyggertallet i hele Næstved Kommune. Hertil kommer så en stigning på mere end 50.000 små børn fra 2018 til 2025.

Alle disse borgere skal naturligvis kunne nyde godt af de kommunale ydelser som dagtilbud af høj kvalitet og en ældrepleje, hvor der er tid til omsorg og nærvær. Vi skal gøre vores ypperste for at sikre, at der leveres en service på et højt niveau.

Men det er også et faktum, at disse aldersgrupper er dem, der trækker allermest på de kommunale ydelser. Og på ældreområdet har vi allerede nu udfordringer med at finde hænder nok til at klare plejeopgaverne.

Velfærden sakker bagud velstanden
Samtidig stiger borgernes forventninger – med rette – til, hvad kommunerne kan levere. Der kommer hele tiden nye behandlingsmetoder, ny medicin og ny teknologi, som borgerne har en forventning om, at vi har råd til i et af verdens rigeste lande med nogle af verdens højeste skatter.

Hertil kommer konstante Christiansborgpolitiske udmeldinger, der lover guld og grønne skove. Et par eksempler er genoptræningsgaranti inden for syv dage, færre vikarer i folkeskolen, flere bade per ældre, minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer for bare at nævne nogle.

Som et eksempel på, hvad det kan kræve at følge med borgernes forventninger, viser beregninger fra Finansministeriet, at hvis udgifterne per borger i stedet for nulvækst skulle følge den almindelige velstandsfremgang i samfundet, så har vi brug for en samlet udgiftsvækst på 43,5 milliarder kroner frem mod 2025.

Det kræver ikke den store lommeregner at forstå, at beløb i den størrelsesorden betyder rigtig meget for kvaliteten af kommunernes service.

Lidt bedre er ikke nok
Der er simpelthen ingen vej udenom at tage udfordringen seriøst og begynde at diskutere, hvordan vi får plads i den offentlige økonomi til at løse den her opgave. Når man lytter til den politiske debat, lyder det ikke, som om det bliver taget helt alvorligt.

I stedet handler det mest om, hvordan vi kan gøre det hele lidt bedre.

Kommunerne kan ikke lade være med at se realiteterne i øjnene, når budgetterne skal lægges, og de hårde beslutninger om normeringer i daginstitutioner, nedlæggelser af skoler og færre bade skal træffes.

Det kræver en tæt dialog med borgerne om, hvilket serviceniveau vi kan og skal levere inden for de rammer, vi har. En dialog, som kan blive udfordret, når andre stiller borgerne forventninger i udsigt, som kan være svære at leve op til.

Vi står med en kæmpe udfordring, og vi opfordrer til, at finansieringen af vores fælles velfærd bliver omdrejningspunktet for den politiske debat – jo før jo bedre. Vi er allerede sent på den.