Af Steen Møller (K)
Rådmand i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune

Jeg er som konservativ rådmand helt enig med den siddende regering i deres ambition: Vi skal have flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse.

Og jeg er enig i, at alle skal bidrage til dette arbejde, ikke mindst vi kommuner, der sidder i en nøglerolle. 

Det er beskæmmende, at det danske samfund hidtil har gjort flygtninge til passive klienter i stedet for aktive samfundsborgere, der kan forsørge sig selv. 

Som bekendt er hver anden ikke-vestlige indvandrer i Danmark uden arbejde.

Det er jeg fast besluttet på at gøre bedre i Odense Kommune med de 133 flygtninge, vi modtog i 2014, de 334 flygtninge, som vi modtager i 2015 og de forventeligt lige så mange i 2016. 

At stille krav er at vise respekt. Vi vil og skal skabe en integrationsproces, hvor arbejdsmarkedet står langt mere centralt i arbejdet med at lære sproget, kulturen og vores virksomheder og arbejdsliv at kende.

Steen Møller (K)
Rådmand i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommune

Jeg deltager personligt systematisk i velkomstarrangementer for de nye Odense-borgere for at byde dem velkommen og tydeliggøre vore forventninger. 

At stille krav er at vise respekt. Vi vil og skal skabe en integrationsproces, hvor arbejdsmarkedet står langt mere centralt i arbejdet med at lære sproget, kulturen og vores virksomheder og arbejdsliv at kende.

Drukner i detailstyring
“Alle skal bidrage.” Sådan lyder filosofien fra regeringen. 

Men når jeg nærlæser det 26 sider lange udspil, så ligner udspillet mere en så urimelig detailstyring langt ind på arbejdsmarkedet, at jeg vil kalde det for en administrativ spændetrøje. 

Jeg ønsker ikke, at hverken Odense eller andre kommuner skal processtyres i arbejdet med at forbedre integrationen. 

Det oplever jeg, når udspillet er fyldt med detaljerede krav som for eksempel:

• Der må højst være fire ugers pause i den virksomhedsrettede indsats.
• Indsatsen gentages, hvis de forsat er ledige efter seks måneder.
• Alle har senest efter tre måneder ret og pligt til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud.

Mit råd til regeringen er at droppe alle disse detaljerede krav til arbejdet. 

Vi vil meget gerne ude i kommunerne lade os inspirere af nye redskaber i værktøjskassen for integration. Men mål os nu på resultater i stedet for opfyldelsen af en række proceskrav!

Plads til forskellighed
Den rette indsats vil være helt forskellig fra by til by, fra landsdel til landsdel og også fra flygtningegruppe til flygtningegruppe. 

Grupperne af flygtninge oplever vi i dag som vidt forskellige, selvom de kommer fra samme land. Eksempelvis er nogle flygtningegrupper fra Syrien højtuddannede, imens andre er ufaglærte, nogle endog analfabeter. 

Og så er sammensætningen af det lokale erhvervsliv en anden afgørende faktor, når den rette løsning skal skrues sammen for den enkelte flygtning og det enkelte individ.  

På Fyn har vi eksempelvis en stor gartneribranche med mange ufaglærte, som jeg gerne vil bruge mere aktivt i integrationsarbejdet. 

Vi har erfaringer fra denne branche her på Fyn, og vil gerne have fred til selv at udvikle ”best practices” og derved skabe konkrete resultater.

Arbejde giver aktive borgere
Vi skaber allerede i dag integrationsresultater ved at tænke praktisk i stedet for efter reglerne. 

En dygtig syrisk kok var efter sin ankomst ved at gå i opløsning uden at arbejde eller være i praktik i de første seks måneder af integrationsperioden, som er normalen. 

Han blev derfor sendt ud i praktik i et storkøkken med 25-30 billeder af råvarer og køkkengrej med danske navne under. Projektet lykkedes, og han er lykkelig i dag.

På samme måde har vi tænkt at os at skabe tilpassede løsninger til de entreprenører og firmaer, som skal levere byggeprojekter og letbane for over 30 milliarder kroner i Odense i de kommende år. 

Her skal flygtninge fra ingeniører til ufaglærte sluses ind i byggebranchen med netop de lokale løsninger og projekter, der flytter byens nye borgere fra passiv forsørgelse til selvforsørgende aktive borgere i byggebranchen. 

For et arbejde er, som regeringen siger, den bedste ramme for at lære sprog, kulturen og det samlede samfund at kende.

Men fri os fra rigide proceskrav, kære regering. 

”One size fits all” duer heller ikke i integrationsarbejdet. Mål os i stedet på faste krav til resultaterne af integrationen i de kommende år.