Radikale Venstre: Folkeskolen har brug for en ny betænkning

Vi har lavet for mange regler og talt for lidt sammen om, hvad meningen med skolen er, mener Radikale. Det vil partiet rette op på med en national samtale om skolepolitikken under navnet 'Den Grønne Betænkning'. Den skal danne grundlag for dansk skolepolitik de næste mange år, skriver Lotte Rod.

Folkeskolen har brug for en national samtale om skolepolitikken, der samler aktører på tværs af forskelligheder. Det kan ske i Den Grønne Betænkning, skriver Lotte Rod.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Lotte Rod

MF (R)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Skolen skal være for alle børn. I Danmark bryster vi os normalt af, at vi har et velfærdssamfund og en model, som betyder lige muligheder for alle uanset baggrund. Men den forestilling holder desværre ikke. Vi er i dag ikke bedre til at bryde den sociale arv, end vi var i 1960’erne og 70’erne.

25.000 børn føler sig alene i skolen. De føler sig hverken hjemme i fagene, i projekterne, i frikvarterne eller i skolen i det hele taget.

Omkring 15 procent af en årgang går ud af skolen uden at kunne læse, skrive eller regne i en sådan grad, at de vil kunne klare sig videre i ungdomsuddannelse eller job. Tænk at stå op og gå i skole 2.000 dage over de 10 år, som skolen varer, med en følelse i maven af, at du ikke kan finde ud af det. Det er svært at tænke på.

Skolen skal have udstrakt frihed
Den enkelte elevs udvikling afhænger af at være med i fællesskabet i skolen. Hver elev skal kunne se sig selv i lærerens øjne og opleve sin egen betydning i skolens liv hver dag.

Jeg er ked af, vi har medvirket til at trække mål og lange dage ned over skolerne, og jeg vil gerne give skolerne frihed til at finde hjem til meningen.
Lotte Rod (R)
MF

Men skolen er underfinansieret og overreguleret.

Jeg tror på, at skolen skal have udstrakt frihed til lokale forskelle, fordi det er det lokale engagement, der gør en god skole. Jeg er ked af, vi har medvirket til at trække mål og lange dage ned over skolerne, og jeg vil gerne give skolerne frihed til at finde hjem til meningen.

Det rejser nogle vigtige spørgsmål. For hvis vi skal sætte skolen fri, hvor går så grænsen for friheden? Hvad er meningen med skolen? Hvordan bliver den for alle? Hvordan vægtes fagene? Hvad er lærernes og pædagogernes rolle? Hvad er god undervisning?

Den Grønne Betænkning
Det vil Marianne Jelved (R) og jeg gerne blive klogere på gennem en række samtaler.

Skolen har nemlig ikke kun brug for et par ændringer i loven. Den har brug for en national samtale om skolepolitikken, der samler aktører på tværs af forskelligheder, dykker ned i dilemmaer og gør hinanden klogere.

Vi kalder det ”Den Grønne Betænkning” inspireret af ”Den Blå Betænkning” i begyndelsen af 1960’erne, som blev skabt over en 2,5 år lang samtale i begyndelsen af 1960’erne. Grøn er den næste farve i regnbuen og symboliserer bæredygtighed, og vi vil med Den Grønne Betænkning skabe en forankring af samtalen om skolen, som kan danne grundlag for dansk skolepolitik i de næste mange år.

Uden retning bliver friheden kapret
Vi begyndte mandag den 15. marts og fortsætter med en månedlig samtaledag frem til august. Til hver samtale samler Marianne Jelved og jeg et panel af skolefolk og –tænkere.

Der er både en samtale om eftermiddagen og om aftenen, sådan så der også er mulighed for at være med for de lærere, elever, forældre med flere, som er optagede i løbet af dagen. Samtalerne foregår digitalt, så du kan være med hjemmefra.

Næste gang er den 12. april, hvor vi taler om almen dannelse, og om hvad de forskellige fag kan og ikke mindst hvordan de bør vægtes.

Det er ikke nok at sætte skolen fri. For uden retning bliver friheden kapret. Vi skal altså både sætte fri fra mål og lange skoledage og lede tydeligt på formål. Derfor er det så vigtigt med et sted, hvor den samtale kan finde sted.

Temadebat: Hvordan skal fremtidens folkeskole se ud?

Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale tests og undersøgelser som TIMSS 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere.

Er det behov for ændringer af folkeskolen igen, eller skal folkeskolereformen fra 2014 have mere tid og ro til at blive implementeret?

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.

Her er debattørerne: