Sådan får kommuner fat i EU-midler

Flere og flere danske kommuner søger EU-støtte på grund af krisen. Og de er blevet bedre til at søge penge fra EU.

Men er EU-støtten for alle kommuner, og hvordan bør kommunen gribe EU-projekter an første gang, de kaster sig ud i det?

Altinget.dk har talt med direktøren for Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles, Lars Holte Nielsen, der blandt andet lever af at vejlede kommuner i forhold til EU-projekter.

Han fortæller her om potentialet i EU-støtten, og hvad førstegangsansøgere skal være opmærksomme på.

Det er kommuner, som tør tage en chance, som tør tænke langsigtet og anerkende, at det ikke er alle ting, de kaster sig ud i, de vil opnå succes med. Størrelsen på kommunen har på sin vis ingen betydning, så længe kommunen virkelig vil det og tør kæmpe for det. Det er et spørgsmål om prioritering af ressourcer.

Lars Holte Nielsen
Direktør for Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles

Hvori ligger udfordringen i at skaffe EU-midler for kommunerne?

"EU-støtten kommer ikke af sig selv, men det er muligt. Det handler om at være målrettet og anerkende, at ansøgningsproceduren og udformningen af EU-projekterne er anderledes, end kommunerne er vant til i det daglige arbejde."

Til gavn for hele EU
Hvilken forskel er der på nationale og internationale ansøgningsprocedurer?

"Grundlæggende er det det samme. Men typisk er kravene i EU større, fordi der er hård konkurrence om pengene, og fordi kommunerne søger i en ikke-dansk kontekst. Når kommunerne eksempelvis søger danske puljer, er aktiviteten måske allerede kendt, hvorimod EU-støtten uddeles af nogen, som sandsynligvis ikke kender til det miljø, man befinder sig i.

Hver kommune skal derfor omhyggeligt forklare, hvorfor lige deres projekt er interessant og til gavn for Europa som helhed. Det kræver, at kommunerne afsætter de nødvendige ressourcer. Det kræver, at de sætter sig ned og ser på:

- Hvad er det, man vil gøre med projektet?
- Hvad vil man opnå med projektet?

- Hvorfor skal projektet være i europæisk kontekst og ikke dansk?

- Overveje en europæisk samarbejdspartner.

- Hvordan skriver vi en god ansøgning om, hvorfor projektet er interessant for EU at gå ind i."

Hvilke krav er der konkret til EU-ansøgningerne?

"Kravet til kommunerne er, at det skal være et nyt projekt. F.eks. kan det være en ny løsning på et kendt problem, en ny tilgang til et område eller et nyt produkt. Typisk skal projekterne også gennemføres i partnerskab med andre europæiske lande, men der er selvfølgelig undtagelser."

Koden kan brydes
Hvilke typer af kommuner er bedst til at søge om EU-støtte?

"Det er kommuner, som tør tage en chance, som tør tænke langsigtet, og som anerkender, at man ikke får succes hver gang, man søger. Størrelsen på kommunen har på sin vis ingen betydning, så længe kommunen virkelig vil det og tør kæmpe for det. Det er et spørgsmål om prioritering af ressourcer."

Hvad er de største barrierer for at skaffe EU-midler til kommunerne?

"Den største barriere er, at kommunern ikke har prøvet det før. Det kan være svært at vide, hvordan kommunen skal skrive ansøgningen, og hvordan de skal få struktureret samarbejdet. Kommuner, som én gang har været støttet af EU, er mere tilbøjelige til at gøre det igen. Dermed er det blevet afmystificeret, og man får nogle erfaringer brugbare erfaringer. Det handler om at bryde koden.

Det kan være både skræmmende, inspirerende og pirrende at arbejde sammen med kommuner fra andre lande. Kommunerne er ude af deres comfort zone, dvs. trygheden ved at tale dansk og den nationale tilgang. Men samtidig er det det internationale samarbejde, som gør projekterne perspektivrige - forskellige tilgange til løsninger af fælles problemer."

Afsæt ressourcer nok
Hvad er dine råd til de kommuner, der vil kaste sig ud i at søge EU-midler?

"For det første skal kommunerne udføre et ordentligt stykke arbejde. Kommunerne skal sætte sig for, at de vil gøre det og så gøre det fuldt ud med de nødvendige ressourcer.

For det andet bør førstegangsansøgere alliere sig med kommuner eller aktører, som har erfaring med det. F.eks. kan man kigge internt i kommunen, hvor der være kan erfaring i forvaltningen med EU-projekter, og man kan tage kontakt med medarbejderne i EU-kontorerne i Bruxelles, der har en indgående viden om EU. Man kan undgå masser af faldgrupper med lidt erfaring.

Derudover skal man sørge for opbakning i organisationen. Man kan undgå misforståelser og modgang ved at sikre sig opbakning hos den administrative ledelse, da der f.eks. kan dukke småudgifter op i form af rejser osv."

Er det for alle kommuner at søge penge i EU?

"Ja. Samsø kommune har blandt andet været en del af et EU-projekt inden for energiområdet. De er en af de mindste kommuner i Danmark, og de kunne gøre det."

Bør flere kommunerne interessere sig for at skaffe EU-midler?

"Helt bestemt. Potentialet er stort, og mange ville kunne vinde på at gå ind i EU-projekterne. Kommunerne får både flere midler til rådighed, samtidig med at de opnår international synlighed og branding. Derudover tillader EU-støttede udviklingsprojekter bedre løsninger til borgerne, en opkvalificering af medarbejdere samt bedre job."