Samsø-borgmester: Vores politik tager udgangspunkt i omgivelserne – ikke i verdensmålene

Hvis vi skal lykkes som lokalsamfund, må vi koncentrere ambitionerne på få områder – og ikke på alle FN’s 17 verdensmål, skriver borgmester Marcel Meijer (S)

Vores udgangspunkt har været de omgivelser, vi lever i og med og ikke en deducering af de 17 verdensmål, skriver Marcel Meijer (S).Foto: Bob Strong/Reuters/Ritzau Scanpix

Marcel Meijer

Borgmester (S), Samsø Kommune

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Verdensmål er verdens mål, men er det min verdens mål?

Hver morgen, når jeg trækker min første kop kaffe i automaten på Rådhuset, kigger jeg på en plakat med de 17 verdensmål med alle delmålene. Den virker som et periodisk system, bare endnu mere uoverskueligt.

Jeg er endnu ikke ramt af den begejstringsbølge for de 17 verdensmål, der ramte Danmark for nogle år siden.

Temadebat

Hvordan arbejder kommunerne bedst med verdensmålene?

Antallet af kommuner, der har besluttet at arbejde med verdensmålene, er eksploderet i løbet af få år.

Altinget Verdensmål og Altinget Kommunal spørger i denne temadebat borgmestre, kommunaldirektører, eksperter og kommunale partnere:

Hvordan indrettes verdensmålsarbejdet bedst?
Er nogle verdensmål vigtigere at arbejde med end andre - og kan de overhovedet prioriteres over hinanden?
Kan verdensmålene få kommunerne til at gøre noget, de ikke ville have gjort uanset hvad?
Og bør staten indføre retningslinjer for kommunernes arbejde med verdensmålene?

Debatpanelet kan findes her.

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected].

Jeg kan godt forstå, at FN har formuleret disse mål. Mange af dem relaterer til områder, som vi som kommuner i Danmark har ansvar for, men hvor situationen næppe opleves som særlig kritisk. En proces, hvor man som kommune gennemgår alle målene for at fastlægge ambitionsniveauet, virker som en kæmpestor opgave, og giver det afkast?

Omvendt har Samsø haft som allerstørste udfordring, at vi mangler indbyggere. Ikke ligefrem et problem på verdensplan. Det kunne selvfølgelig komme ind under mål om social bæredygtighed, men bliver det så ikke lidt kunstigt?

Grøn foregangskommune eller totalt sort?

I november var jeg til COP26 i Glasgow for at modtage prisen som Climate Leader i FN sammen med ni andre organisationer i verdenen. Det var alligevel lidt specielt – ikke mindst fordi netop den pris kun bliver delt ud hver tiende år. Det skabte en del opmærksomhed i de udenlandske medier.

Jeg er endnu ikke ramt af den begejstringsbølge for de 17 verdensmål, der ramte Danmark for nogle år siden
Marcel Meijer (S)
Borgmester, Samsø Kommune

Danmarks Radio valgte at tage de negative briller på, måske i lyset af kommunalvalgkampen, med et hovedbudskab om, at Samsø var totalt sort på klimaområdet. Man kunne næsten have fået indtryk af, at vi alle sammen brugte brunkul til at fyre med. Sandheden er jo, at vi faktisk ligger i front på langt de fleste delområder på klimapolitikken.

FN-prisen er baseret på en afstemning. Så når Samsø har fået prisen, er det fordi vores eksempel er meget kendt ude i verden. Styrken i kendskabet kommer fra, at man på Samsø har koncentreret sig om en – meget aktuel – del af bæredygtighed og verdensmålene, nemlig energiforsyning.

Ministerie-tilskud til grøn færgeoverfart mangler

De projekter, man i nullerne initierede, var kendetegnet ved en fælles indsats. Investeringerne var lokale, og planlægningen foregik ved lange involverende processer, hvor man ikke mindst diskuterede placeringen af energianlæggene.

Læs også

DIIS-forsker: Sådan bør kommunerne indrette arbejdet med verdensmålene

Debat

I de senere har det været op ad bakke med investeringer i vedvarende energi. I vores klimahandleplan fremgår det, at vores færgefart står for 40 procent fra den eksisterende CO2-udledning. Vi ville gerne have investeret i et biogasanlæg, da vores største færge kan sejle på gas – men udbud af tilskud i klimaministeriet har stået i stampe.

Der har været tale om et solcelleanlæg på Samsø, som gav stor modstand. I lovgivningen er der lagt instrumenter ind til at tilgodese lokalbefolkningen, men de er ikke stærke nok til at kunne gøre en forskel. Solcelleinstallation på kommunale tage og til forsyningsvirksomheder har været meget besværlig.

Udgangspunkt i omgivelserne – ikke verdensmålene

Rundt omkring i kommunerne er der masser af ildsjæle, engagerede medarbejdere og politikere i bæredygtighedsudvalg, som gerne vil sætte fart på den grønne omstilling. Der er bare mange begrænsninger. Det er ærgerligt, for lokalt kunne vi virkelig gøre en forskel for at sætte den grønne omstilling i et højere gear.

Hvis vi som lokalsamfund skal slå igennem, bliver vi nødt til at koncentrere os om et begrænset antal mål, hvor vi så kan være meget ambitiøse
Marcel Meijer (S)
Borgmester, Samsø Kommune

Samsø har et stærkt landbrug, som har en stor betydning for øens økonomi. Instrumenterne for begrænsningerne af CO2-udledningen her er svære. Vi kigger på at udtrække landbrugsjord i mindre målestok til naturgenopretning og skovrejsning.

En anden ambition, der rækker lidt længere ud i fremtiden, er genopretning af havmiljøet omkring Samsø. Indtil halvfjerdserne var der en stor fiskerflåde på øen, men lige nu virker havmiljøet i Aarhus Bugt temmelig pauvert.

Sammen med andre kommuner omkring Aarhusbugten har vi givet vores besyv med i havplanen, og vi håber på at kunne udbygge samarbejdet til en decideret genopretning af havmiljøet.

Så der er masser af ambitioner, som passer ind i de 17 verdensmål.

Men vores udgangspunkt har været de omgivelser, vi lever i og med og ikke en deducering af de 17 verdensmål.

Hvis vi som lokalsamfund skal slå igennem og lykkes, bliver vi nødt til at koncentrere os om et begrænset antal mål, hvor vi så kan være meget ambitiøse.

Verdensmål er verdens mål. De kommunale og lokale mål kommer fra vores verden, men er jo faktisk blevet værdsat i verden i form af FN’s anerkendelse af Samsø som rollemodel på klimaområdet.

Politik har aldrig været vigtigere