Ny temadebat: Hvad skal kommunerne med verdensmålene?

Hvordan indrettes indsatsen for verdensmålene bedst ude i kommunerne? Det spørgsmål stiller Altinget Verdensmål og Altinget Kommunal i ny temadebat.

Har verdensmålene fået kommunerne til at træffe beslutninger, de ikke ville have truffet alligevel?
Har verdensmålene fået kommunerne til at træffe beslutninger, de ikke ville have truffet alligevel?Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mathilde Brieghel

Antallet af kommuner, der arbejder med FN's 17 verdensmål er eksploderet de sidste par år.

I 2018 havde 51 % af kommunerne i følge KL besluttet at arbejde med verdensmålene. To år senere var tallet 87 %.

Indarbejdelsen af verdensmålene kan se ud på mange måder. Verdensmåls-festivaler, verdensmåls-guides, der underviser kommunens skoler og indkøbspolitikker forankret i SDG'erne er blot nogle af de tiltag, vi kan se rundt i landets kommuner.

LÆS OGSÅ: Gratis omgang med SDG’erne? 40 procent af kommunerne arbejder med verdensmål uden at opgøre deres fremskridt

Men hvordan indrettes indsatsen bedst? Er nogle verdensmål vigtigere i kommunerne end andre, og kan man overhovedet prioritere SDG'er over hinanden? Har verdensmålene fået kommunerne til at gøre noget, de ikke ville have gjort alligevel? Og bør staten indføre retningslinjer for kommunernes arbejde med verdensmålene?  

De spørgsmål undersøger Altinget Verdensmål og Altinget Kommunal i en ny temadebat, hvor vi har inviteret både eksperter, borgmestre, kommunale partnere og kommunaldirektører til at give deres besyv med.

Adam Moe FejerskovAdam Moe Fejerskov, Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Jannik EgelundJannik Egelund, ph.d.-studerende, Roskilde Universitet

Anne VangAnne Vang, direktør for skoler, institutioner og kultur, Ballerup Kommune

0:000:00