Borgmestre: Store opsparinger bliver i banken

Efter et par år med et mindre fald er kommunernes kassebeholdning igen begyndt at vokse.

Ved udgangen af tredje kvartal i 2015 nåede kommunernes samlede likviditet opgjort efter den såkaldte kassekreditregel op på knap 36,3 milliarder kroner. Det svarer til omkring 6.400 kroner for hver eneste borger i landet.

Det er nogenlunde på niveau med det hidtidige rekordår 2012.

De mellemliggende år fulgte et mindre fald i kølvandet på oprettelsen af Udbetaling Danmark, der blandt andet overtog kommunernes udbetaling af pension og dermed trak en pengestrøm på adskillige milliarder kroner ud af den kommunale økonomi.

Hvis man ser kassebeholdningen, som når man har svaret enhver sit, så kan man ikke sige, at kasserne bugner.

Bo Panduro
Projektchef ved Kora

Det viser en opgørelse, Altinget har lavet på baggrund af data fra Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Aktuelt er det Tårnby og Brøndby, der med en opsparing på henholdsvis 17.400 og 15.000 kroner per indbygger topper opgørelsen. I bunden ligger Fredensborg og Hjørring, der begge har omkring 500 kroner per indbygger på kistebunden.

Et værn mod dårlige tider
Selv om et kommunalvalg så småt nærmer sig, får den solide kassebeholdning dog hverken borgmesteren i Brøndby eller Taarnby til at love guld og grønne skove.

Pengene er et værn mod dårligere tider, lyder det. Desuden er det heller ikke lige sådan at bruge flere penge på velfærd eller nyt byggeri, når man allerede banker hovedet mod såvel serviceloft som anlægsloft.

”Vi står med en pose penge, men har kun en vis ramme, vi kan bruge. Og den bruger vi allerede. Vi har mange ønsker, og det ville da være rart, hvis vi kunne tage hul på nogle af de penge,” siger Kent Max Magelund (S), der er fungerende borgmester i Brøndby.

Derfor er det mest oplagte ifølge ham, at pengene bliver stående i banken, som buffer til eventuelle uforudsete hændelser.

Samme forventning har hans borgmesterkollega i Tårnby, Henrik Zimino (S).

”I første omgang har vi sparet op til at kunne klare en krise uden at skulle reducere service. Det andet er, at vi også har et ønske om, at vi selv kan finansiere anlægsudgifter,” siger Henrik Zimino (S).

Frygt for skattesmæk
Mens både tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) og nu Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker at begrænse de offentlige investeringer, vil de to borgmestre hellere have lov til at bruge flere penge på byggeri, end det nuværende anlægsloft giver mulighed for.

Servicen vil de også gerne give et nøk op, men gør de det, vil de blive ramt af de statslige sanktioner.

I 2016 blev det dog muligt at løfte velfærdsudgifter med små 40 millioner kroner i Tårnby Kommune, fordi der viste sig lidt luft i den samlede økonomiske ramme, da efterårets budgetter var ved at falde på plads.

Og året før blev skatten sænket en smule, hvilket også betød et træk på kassebeholdningen.

En reduktion af skatteprocenten er dog ikke lige til, fordi der fortsat er udbredt bekymring for, om det vil være muligt igen at sætte skatten op, hvis det senere skulle vise sig nødvendigt.

”Vi ligger allerede langt nede. Og udover overvejelsen om, vi kan få lov til at hæve skatten igen, så kan vi også risikere at miste nogle tilskud, hvis vi sænker skatten,” siger Kent Max Magelund fra Brøndby.

Langt til øvre grænse
Indenrigsministeriet har tidligere angivet, at en kommune mindst bør have en opsparing på 2,9 procent af de samlede udgifter til drift og anlæg. Det kan rundt regnet omsættes til 3.000 kroner per indbygger.

Da 2015 lakkede mod ende, var der kun 13 kommuner, der lå under denne kritiske grænse. Det er det laveste antal siden kommunalreformen i 2007, viser Altingets opgørelse.

I Taarnby Kommune opererer man med et budget på omkring tre milliarder kroner og en likviditet i størrelsesordenen 500 millioner kroner. Altså langt over Indenrigsministeriets vejledende nedre.

Henrik Zimino mener dog ikke, at man endnu har ramt den øvre grænse for, hvor høj en kassebeholdning, det giver mening at have.

”Jeg mener ikke, at vi har nået den øvre grænse. Da jeg engang for længe siden læste økonomi talte man om, at en sund virksomhed har likviditet svarende til en tredjedel af omsætningen. Der er vi jo langt fra i Tårnby,” siger Henrik Zimino.

Egenkapitalen halter
En ting er opsparing. Noget andet er kommunens gæld og evnen til at holde sin økonomi i balance på den lange bane.

Kommunernes kassebeholdning er siden 2010 er vokset med 36 procent, vel og mærket i løbende priser. I samme periode er gælden steget med otte procent, hvilket rundt regnet svarer til noget nær status quo, hvis man regner i faste priser.

Ifølge Bo Panduro, der er projektchef ved Kora, er det samlet set begrænset, hvad man kan sige om kommunernes økonomi ud fra tallene for likviditet.

En lav likviditet er i udgangspunktet ikke et sundhedstegn, men omvendt er en højere likviditet ikke nødvendigvis i sig selv en god indikator for en solid økonomi.

”Hvis du låner 1.000 kroner, så har du jo flere penge i din pung, men også større gæld, og din samlede situation er jo uforandret,” siger Bo Panduro.

Han peger i stedet på den såkaldte finansielle egenkapital som et andet og mere sigende nøgletal. Begrebet dækker over en opgørelse af kommunernes aktuelle formue og gæld på såvel den korte som den lange bane.

Og samlet set har kommunernes finansielle egenkapital de senere år stabiliseret sig på et niveau, der ligger lavere end i begyndelsen af 00’erne og 90’erne.

”Hvis man ser kassebeholdningen, som når man har svaret enhver sit, så kan man ikke sige, at kasserne bugner,” siger Bo Panduro.