Af Mette Touborg (SF)
Borgmester i Lejre

Har du været til "Politikernes Roskilde Festival?" "Eller hedder det Djøf Distortion, det der Folkemøde på Bornholm?" Holdt, stop, stands! Jeg var der. Det, jeg oplevede, var et Folkemøde - en festival for demokratiet og folkestyret. Dage propfyldt med levende debatter, uformelle, bramfri og seriøse politiske samtaler, der samlede i stedet for at sprede, og masser af direkte dialog mellem os politikere, engagerede folk fra alverdens organisationer, foreninger og virksomheder og en masse mindst lige så engagerede helt almindelige borgere.

Politik handler om alt det, der er vigtigt for os som mennesker - det kunne man mærke på Folkemødet. Så midt i en krisetid for økonomien, for miljøet og for demokratiet, hvor færre stemte ved sidste kommunalvalg, var Folkemødet på alle måder livsbekræftende. På Folkemødet var der en stemning af fælles vilje til at rykke Danmark ud af kriserne - trods masser af politiske forskelle.

Lokalpolitisk styring og lederskab skal i centrum
Folkemødet dannede i år også ramme om offentliggørelsen af aftalen om kommunernes økonomi for 2014. Den årlige aftale mellem KL og regeringen er landet og betyder, at landets kommunalbestyrelser nu med aftalen i hånden skal i gang med at få hold på egne budgetter for 2014. Og økonomien er - ikke overraskende - stram. Der er ikke meget at rutte med. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, som også påvirker kommunalbestyrelsernes vilkår og opgaveløsning. Konklusionen er klar: Der er i den grad brug for lokalpolitisk styring og lederskab.

Årets økonomiaftale er da også stram. De penge, der er til kommunerne, er rettet mod to kommunale områder, der aktuelt kræver opmærksomhed: sundhed og folkeskolen. Udviklingen af det nære sundhedsvæsen skal et skridt videre. Den patientrettede forebyggelse i kommunerne kan aflaste sygehusene og samtidig sikre, at indsatsen for borgerne i højere grad sker lokalt og tæt på hjemmet og netværket. Og så er det samfundsøkonomisk langt billigere end lange indlæggelser. Og der skal samtidig lokalt sættes ind, så borgerne kan blive på arbejdsmarkedet - også selvom de har en kronisk lidelse eller særlige behov.

Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, som også påvirker kommunalbestyrelsernes vilkår og opgaveløsning. Konklusionen er klar: Der er i den grad brug for lokalpolitisk styring og lederskab.

Mette Touborg (SF)
Borgmester i Lejre Kommune

Folkeskolereformen kom på plads, og økonomiaftalen sætter også de økonomiske rammer for kommunernes arbejde med at føre reformen ud i livet, og i det hele taget gøre en indsats for at styrke borgernes uddannelsesniveau.

Pengene rækker ikke langt
Begge dagsordner er centrale og livsvigtige for vores velfærdssamfund. Men de penge, der er i aftalen, er ikke nok til at modsvare de økonomiske udfordringer, der helt generelt er i kommunerne. Nogle gange skal der faktisk også investeres, før der kan opnås effektiviseringer. Opgaven og udfordringen for kommunalbestyrelserne bliver derfor fortsat lokalt at jagte økonomisk råderum gennem digitalisering, effektiviseringer, energibesparelser, velfærdsteknologi og prioriteringer. Og der er brug for et stærkt lokalpolitisk fokus på beskæftigelsesindsatsen og at se på, hvordan hver kommune kan bidrage til at reducere ledighed og styrke væksten. Der er ikke ét svar. Hver kommune må finde sin vej.

Det gode er, at kommunalbestyrelserne i betydelig grad gennem de sidste år har vist, at de både kan effektivisere og forny.

Nu nærmer kommunalvalget sig. Valgkampen bliver ikke et spørgsmål om alt det, vi kunne drømme om at bruge penge på. Det bliver et valg, hvor vi politisk skal debattere med en stram økonomi som baggrundstæppe. Alt andet vil være uansvarligt og utroværdigt.