V: Regeringen øger detailstyring af kommuner

Margrethe Vestager kan ikke sige, at regeringen står fast på det kommunale selvstyre, når man øremærker penge til bestemte områder, fordi hele den lokale beslutningsproces bliver sat ud af spillet.

Jacob Jensen (V)
Kommunalordfører

Med Margrethe Vestager i spidsen har regeringen ikke skabt mindre detailstyring af kommunerne, som økonomi- og indenrigsministeren ellers tidligere her på Altinget | Kommunal har argumenteret for.

I stedet er kommunernes muligheder for selv at styre deres økonomi og prioritere deres opgaver blevet svækket gennem det sidste år, mener Jacob Jensen, kommunalordfører for Venstre.

Han peger blandt andet på, at økonomi- og indenrigsministeren skyder langt over målet, når hun fremhæver regeringen og Enhedslistens 500 mio. kr. til at øge kvaliteten af de kommunale dagtilbud som et eksempel på, at regeringen øger kommunernes frihed.

"Det er ikke bare en tilsnigelse, men en direkte forkert påstand i forhold til virkeligheden," siger Jacob Jensen.

Regeringen satte bloktilskuddet ned med godt 2,4 mia. kr., samtidig med at man øremærkede blandt andet 500 mio. kr. til dagtilbud og oprettede særlige puljer til socialt udsatte kommuner. Det er ifølge Jacob Jensen ensbetydende med endnu mere styring af kommunerne.

"Det er problematisk, at kommunerne dermed bliver tvunget til at bruge penge på noget, der er uhensigtsmæssigt. Via bloktilskuddet bestemmer kommunerne selv, hvordan pengene prioriteres ud fra egne behov. Nogle kommuner har måske allerede prioriteret daginstitutioner, mens andre hellere vil bruge penge på ældre eller folkeskoleområdet," siger han.

I første omgang blev der lagt op til, at de 500 mio. kr. alle sammen skulle bruges til bedre normeringer i dagtilbuddene. Senere løsnede man op for formuleringen, så det var kvaliteten, der skulle øges - herunder at forbedre normeringerne.

Kortslutter lokalt selvstyre
Jacob Jensen holder fast i, at man skal holde fast i en stram økonomistyring af kommunerne.

"Men Margrethe Vestager kan ikke sige, at regeringen står fast på det kommunale selvstyre, når man øremærker penge til bestemte områder, fordi det sætter hele den lokale beslutningsproces ud af spillet," siger han.

At kommunerne var bedre tjent med selv at prioritere pengene, er ikke kun en teoretisk tanke, påpeger han. Pædagogernes fagforening, BUPL, har lavet en rundspørge blandt landets kommuner, der viser, at kun 25 procent af kommunerne forventer bedre normeringer næste år. Det ser Jacob Jensen som et "udtryk for, at kommunerne er uenige i, at det skal gå til normeringer".

"Det er en centralistisk tilgang til kommunernes gøren og laden. Selvom 500 mio. kr. ikke fylder meget i det store billede, kan 5-10 mio. kr. godt mærkes for den enkelte kommune, når de skal tages ud og bruges på noget, som kommunerne ikke selv kan bestemme," siger han. 

Rammer udkantskommuner
Jacob Jensen, der også er tidligere finansordfører for Venstre, peger også på økonomiaftalen som et eksempel på, at det kommunale selvstyre er reduceret under regeringens første år ved magten.

"Økonomiaftalen indsnævrer kommunernes økonomiske manøvremuligheder, fordi man fjerner 2,4 mia. kr. fra bloktilskuddet. Vi mener, at kommunernes økonomi burde have været uændret under en regel om nulvækst. Før valget sagde Socialdemokraterne og SF, at vores bud ville være en massakre af den kommunale velfærd. Men nu sænker de selv tilskuddet til kommunerne," siger han.

Et uændret tilskud ville ifølge Jacob Jensen have hjulpet blandt andet udkantskommunerne rent økonomisk.

Flere kommuner som eksempelvis Hjørring og Brøndby mener, at de bliver fattigere, når udligningsreformen træder i kraft i forbindelse med 2013-budgettet. Det skyldes, at skatteindtægterne stiger samlet i kommuner og derved giver et samlet mindre bloktilskud.

"Skatteindtægterne falder ikke samme steder, som bloktilskuddet bliver sat ned. Øgede skatteindtægter i en lavkonjunktur kommer stort set altid i vækstområder som hovedstaden, trekantsområdet og Aarhus - ikke i udkantskommuner som Lolland eller Langeland. Det giver en skævvridning," siger han.

Frie borgere vs. frie kommuner
Regeringen har blandt andet fjernet kravet om udbudsstrategier og særlige udbudsprocenter, fordi regeringen ifølge Margrethe Vestager ønsker, at udbud "ikke presses ned i halsen på dem af en eller anden tilfældig regering", men i stedet ses af kommunerne som økonomisk attraktivt.

"Man kan argumentere for, at det giver mere frihed til kommunerne. Men det er ikke sort eller hvidt. Vi hylder selvfølgelig det kommunale selvstyre, men først og fremmest hylder vi den enkelte borgers frihed," siger han og fortsætter:

"Vi mener, at man godt kan stille krav til kommuner, når vi i Folketinget har det overordnede ansvar for at styrke samfundet og økonomien - og vigtigst af alt styrke borgerens frie valg til at træffe beslutninger."

Ifølge Jacob Jensen er udbud en måde at afprøve markedet på, som kan være med til at sikre "kvalitet til den bedste pris og folk flere valgmuligheder".

Belønning af kommuner
Noget af det første, Jacob Jensen og Venstre vil gøre, hvis de kommer til magten igen, er at fjerne de øremærkede puljer fra kommunernes økonomi. Men omvendt er han klar til at justere på, hvordan bloktilskuddet bliver fordelt.

"Man kunne lave incitamenter på udvalgte parametre som f.eks. konkurrenceudsættelser eller særlige indsatser mod kommunalt sygefravær," siger han.

Jacob Jensen forestiller sig, at man f.eks. kunne afsætte 500 mio. kroner til at "få brudt isen" ved at belønne kommuner, der gør en særlig indsats inden for parametrene.

Margrethe Vestager er af Jacob Jensen indkaldt til et samråd den 13. november om, hvordan kommunerne skal anvende de 500 mio. kr., der er afsat til kommunernes dagtilbud.