Venstre: Velfærden lider under stigende topstyring fra regeringskontorerne

Det er altså ikke kun, når danskerne ønsker at bygge et hønsehus i baghaven, at bureaukratiet står i vejen for sund fornuft. Det gælder på en langt bredere skala. Og desværre ikke kun når det offentlige skal regulere borgere og virksomheder.

Men også i kernevelfærden. Der hvor kommunerne spiller en vigtig rolle for danskernes liv. Der hvor vores medarbejdere møder borgerne i hverdagen. Børnepasning, folkeskole, ældrepleje, sundhedsvæsen og genoptræning.

Derfor håber vi, at den socialdemokratiske borgmester i Holbæk, Christina K. Hansen (S), er med på at bekæmpe bureaukratiet på en lidt større skala, end når det gælder oprejsningen af hønsehuse i baghaven.

Grebet er blevet strammet
Det er faktisk blevet værre og værre – og under coronanedlukningen er den totale topstyring blevet hverdag. Ministerier og styrelser udsteder ordrer, instrukser og forordninger i et omfang, som det aldrig før er set. Statsministeriet intervenerer i alt.

Lokal viden og indsigt fejes til side – og de centrale instrukser ændres dagligt eller på timebasis, så vores frontpersonale stresses rundt. Uden at vi øger borgernes og vores medarbejderes sundhed, sikkerhed eller følelse af blive taget alvorligt.

Kvaliteten lider, de svageste borgere tabes – og vi spilder masser af ressourcer. Det er ikke kun en tendens, vi ser under corona-nedlukningen. Vi har set den længe. Og vi har set den tage til.

Kampen mod bureaukrati handler om meget mere end hønsehuse i baghaven. 

Stén Knuth og Camilla Hove Lund
Hhv. folketingsmedlem (V), næstformand for Folketingets børne- og undervisningsudvalg, tidl. borgmester og viceborgmester (V) i Holbæk, sygeplejerske, leder i ældreplejen

For eksempel da Folketinget med den socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini (S) i spidsen i 2013 vedtager en folkeskolereform med 2.257 mål og delmål, som Undervisningsministeriet skal måle og kontrollere lærere, pædagoger, skoleledere, kommunalpolitikere og skoleforvaltninger på.

Og selv når efterfølgende V-regeringer forsøger at luge ud i bureaukratiet i og omkring folkeskolen, bremses det af Holbæk-borgmesterens partifæller i Folketinget, som bestemt ikke synes, at kommuner og skoler skal have frihed til at indrette sig, så det giver mening i den enkelte skoles eller kommunes virkelighed.

Selvstyre og frie valg blokeres
Selv små grader af mere lokalt selvstyre i folkeskolen har krævet årelange drøftelser med Mette Frederiksens modvillige socialdemokrater.

Og rigtig meget af den frihed, vi har givet kommuner og skoler, har vi kun kunne give på forsøgsbasis, fordi Socialdemokratiet blokerer for alle tilløb til lokal frihed og afbureaukratisering.

Socialdemokratiet stritter instinktivt imod alle tilløb til afbureaukratisering og frie valg for danskerne. Vi må medgive, at det lyder flot, når statsministeren har tilbudt Holbæk, at vi kan blive en del af statsministerens ”frihedsforsøg”. Det statsministeren også kalder en ”nærhedsreform”.

Men i praksis er det ikke frihed. Det er heller ikke en ”nærhedsreform”. I praksis er det topstyring, så det klodser.

Statsministeren har allernådigst tilladt os, at vi får mulighed for at eksperimentere med frihed inden for folkeskoleområdet. Det samme må Esbjerg. Men kun Holbæk og Esbjerg – og kun folkeskolen.

Alt andet må vi ikke røre. Gode ideer må vi ikke teste af. Lovgivning og bureaukrati må vi ikke udfordre. Det er bestemt fra Statsministeriet.

Kampen mod bureaukrati handler om meget mere end hønsehuse i baghaven. 

Stén Knuth og Camilla Hove Lund
Hhv. folketingsmedlem (V), næstformand for Folketingets børne- og undervisningsudvalg, tidl. borgmester og viceborgmester (V) i Holbæk, sygeplejerske, leder i ældreplejen

Fri folkeskole i seks danske kommuner
I Holbæk er vi selvsagt glade for, at vi nu får en mulighed for at tænke mere frit med vores folkeskole. For vi har masser af ambitioner. Vi har masser af ideer. Vi har masser af dygtige skoleledere, lærere og pædagoger – og masser af engagerede forældre og elever. Vi glæder os til at prøve vores ideer og ambitioner af i praksis.

Fem andre af landets 98 kommuner får også lov til at eksperimentere med frihed inden for andre hjørner af deres organisation. Et område per kommune. En lille sprække i betonen.

Resten skal bare se på. Resten skal rette ind efter, hvad der er bestemt fra Statsministeriet.

Og det kommer i forlængelse af, at Mette Frederiksen startede sin gerning som statsminister med at annullere alle Venstre-regeringens frikommuneforsøg og forsøg med selvstyre-skoler og selvstyre-institutioner, som kunne forny den offentlige sektor og give danskerne værdi i hverdagen.

Det var en frihed, der var givet til alle kommuner – på hele pladen. Alle velfærdsområder.

Nu tillader Holbæk-borgmesterens partifælle i Statsministeriet, at syv af Danmarks 98 kommuner må udvikle og forbedre deres tilbud.

Velfærden lider under topstyringen
Det er simpelthen ikke ”frihed” eller ”nærhedsreform”. Det er at støbe stort set hele kernevelfærden ind i socialdemokratisk beton i årevis.

Og det kommer til at skade den velfærd, danskerne oplever i hverdagen.

I Venstre vil vi meget gerne luge ud i topstyring, bureaukrati og det ressourcespild, der følger med, når Socialdemokratiet ensretter kommunerne og vores kernevelfærd.

Vi var faktisk kun begyndt på det, før Mette Frederiksen tog friheden fra kommunerne – og lader danskerne nøjes med løsninger, der er bestemt af diktater, instrukser og kontroller fra ministerier og styrelser.

Derfor er der stort behov for, at Christina K. Hansen hjælper os med at råbe Mette Frederiksen op.

Danskernes velfærd skal ikke støbes ind i beton. Kampen mod bureaukrati handler om meget mere end hønsehuse i baghaven.