Rammerne for den enkelte husdyrproducents drift og miljøpåvirkninger er hovedsagligt fastsat i det enkelte husdyrbrugs miljøgodkendelse, som meddeles af kommunen. Miljøgodkendelsen skal bl.a. indeholde vilkår, der imødegår væsentlige natur- og landskabspåvirkninger samt gener for omkringboende i form af f.eks. lugt, støv, støj, rystelser, lys, fluer m I miljøgodkendelsen fastsætter kommunen desuden vilkår på baggrund af en konkret vurdering af de forhold, som gør sig gældende i den enkelte sag. For eksempel kan en miljøgodkendelse indeholde vilkår, der fastsætter rammer for trafikstøj, transport af husdyrgødning og øvrig transport, hvis det vurderes, at transport forbundet med husdyrproduktionen i det konkrete tilfælde vil kunne give anledning til væsentlige gener for omboende.

Vilkårene kan også fastsætte krav med henblik på at overholde de særlige lugtgenekriterier. Disse regulerer hvor meget lugt omboende i forskellige kategorier må udsættes for, på henholdsvis 5, 7 og 15 OUE/m3 (lugtenheder) afhængig af, om der er tale om byzone, samlet bebyggelse eller enkeltejendomme i en landzone.

Større husdyrbrug med en emission på over 750 kg NH3-N pr. år skal reducere ammoniakemissionen til et niveau svarende til emissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Kravet følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 25, stk. 1, og skal ses i sammenhæng med husdyrbruglovens § 27, stk. 2. BAT kan bl.a. bestå i installation af miljøteknologier såsom biologisk og kemisk luftrensning, som har en reducerende effekt på ammoniakfordampning og lugtgener.

Luftrensningsteknologierne har påvist stor renseeffektivitet i svinestalde med op til 91 %

ammoniakreduktion og 83 % lugtreduktion.

Hvis et husdyrbrugs påvirkning af miljøet anses for væsentlig, herunder hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer for hhv. ammoniak og lugt ikke kan overholdes, og påvirkningen ikke kan imødegås med vilkår, kan kommunalbestyrelsen ikke godkende eller tillade etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget.

Lea Wermelin /