8. juni 2020 kl. 08.00Ministersvar
Carl Valentin svarer Lea Wermelin
Carl Valentin (SF) spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om kronologisk oversigt over alle ændringer i lovgivningen vedrørende husdyrproduktion – og begrundelsen herfor
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 113, Spørgsmål 5
Vil ministeren fremsende en kronologisk oversigt over alle ændringer i lovgivningen vedrørende husdyrproduktion – og begrundelsen herfor – siden 2000 med hensyn til: 1) ålrettet regulering af luftemissioner, 2) Krav til indførsel af miljøteknologi (BAT), 3) Tålegrænser i forhold til natur, 4) Afstand til naboer, 5) Lugt og støv, 6) Kommuners rettigheder, muligheder og forpligtelser, 7) Gennemførelse af Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet, 8) Gennemførelse af NEC-direktivet og Gøteborgprotokollen vedrørende ammoniak, og 9) Gennemførelse af Habitatdirektivet og øvrig Natura 2000-lovgivning?
Svar fra mandag den 8. juni 2020
Husdyrproduktion reguleres i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (husdyrbrugloven). husdyrbrug (husdyrgodkendelsesloven). Den seneste større ændring af husdyrreguleringen fandt sted i 2017 i forbindelse med vedtagelsen af den nu gældende husdyrbruglov, der bl.a. skete som opfølgning på Fødevare- og landbrugspakken.
I nedenstående oversigt er alle lovændringer af relevans for spørgsmålet oplistet efter lovforslag og årstal.
L 55 2006, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesloven).
Loven indeholder en ny miljøgodkendelsesordning for husdyrbrug. Baggrunden for loven er bl.a., at landbruget er præget af en markant strukturudvikling, hvor brugene bliver større, samtidig med at nye teknologier til håndtering af husdyrbrugenes miljøbelastning er under udvikling. Derfor indføres b skærpede miljøkrav og krav om udvikling og brug af miljøteknologi, bedre kontrol, større ensartethed og færre administrative byrder. Sigtet med lovforslaget er således at samle miljøreguleringen af næringsstoffer, lugt, støj, støv osv. fra husdyrbrug i en samlet lov med tilhørende bekendtgørelser.
1. Lovens anvendelsesområde
Der indføres én samlet miljøgodkendelse for udvidelser og etableringer af husdyrbrug over 75 dyreenheder. Forskellige eksisterende krav samles under ét i denne godkendelse (miljøgodkendelsen for større brug, lokaliseringsgodkendelse, VVMreglerne, landzonereglerne, bufferzonereglerne fra VMP III-aftalen i forhold til ammoniakfølsom natur.).
Myndighedsstrukturen forenkles, så der kun vil være én førsteinstans - kommunen - og
For husdyrbrug mellem 15 og 75 dyreenheder indføres en forenklet tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring, som erstatter de gældende regler om anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen og samlebekendtgørelsens regler om VVMscreening.
2. Afstandskrav til særligt sårbare områder
Loven gennemfører VMP III-aftalen for 300 m bufferzoner til særligt sårbare områder.
Dette betyder, at etablering af husdyrbrug på mere end 15 dyreenheder i eller inden for en afstand af 300 m fra nærmere defineret særlig sårbar natur fremover ikke er tilladt.
Tilsvarende vil udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug inden for 300 m bufferzonen fremover ikke være tilladt, medmindre udvidelsen eller ændringen ikke vil medføre en merbelastning med ammoniak.
3. Miljøgodkendelsens indhold
Med loven lægges der op til, at den nye miljøgodkendelse deles op i en særlig godkendelse af anlægget (bygninger, gødningsanlæg, ensilagepladser og øvrige faste anlæg) og i en særlig godkendelse af arealerne. Anlægsgodkendelsen rettes mod det husdyrbrug, hvorpå der ønskes en etablering, udvidelse eller ændring af stald- eller opbevaringsanlæg.
4. Bedste tilgængelige teknik
Et af hovedformålene med loven er at sikre, at driften af husdyrbrug er baseret på den bedste tilgængelige teknik(BAT). Kravet om BAT vil gælde for både de eksisterende og nyetablerede dele af anlægget, når der søges om godkendelse af en ændring eller udvidelse. For krav til eksisterende dele af et anlæg forudsættes det, at der indrømmes virksomheden en rimelig frist til at imødekomme de nye krav.
Loven indebærer, at der skal gælde et krav, for alle ejendomme, der skal miljøgodkendes, om, at der skal ske en reduktion i udledningen af ammoniak som et led i udvidelsen af produktionen. Der skal desuden tages hensyn til afstanden til ammoniakfølsomme naturområder.
5. Ammoniak Regulering af ammoniakbelastningen består af flere elementer, herunder både i forhold til kommunale pligter, afstandskrav og BAT.
Et generelt reduktionskrav på 15 pct. i 2007 og 20 pct. i 2008 i forhold til bedste staldsystem ved alle udvidelser, nyetableringer og ændringer af husdyrbrug over 75 dyreenheder med efterfølgende evaluering. Udgangspunktet er, at kravet i 2009 hæves til mindst 25 pct. Kravet giver et vigtigt skub til udviklingen af miljøteknologi.
Et generelt krav om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker i bufferzoner I og II (0-1000 m). Kravet om nedfældning husdyrgødning på sort jord og græsmarker gøres generelt fra 2011.
Skærpede regler om kommunernes tilsyn.
Fra 2007 til 2009 vil der blive stillet krav om at kommunerne udfører 2000 uanmeldte tilsyn årligt rettet mod kontrol af flydelag på svine- og minkbrug.
Beholdere bygget efter 1. januar 2007 og som anvendes til opbevaring af flydende husdyrgødning fra svin eller pelsdyr, skal opføres med fast overdækning, hvis beholdere placeres i en afstand af mindre end 300 m fra naboer.
Beholdere bygget efter 1. januar 2007, som er placeret mindre end 300 m fra de i VMP III-aftalen definerede kvælstoffølsomme naturtyper skal have fast overdækning.
2
Landmænd der anvender ammoniakreducerende tiltag, som medfører, at der ikke er risiko for ammoniakfordampning fra gyllebeholderen (f.eks. syretilsætning) kan undtages fra kravet om fast overdækning i bufferzonen.
6. Lugt-, støj- og støvgener
Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse sikre sig, at
1) ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og
2) husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne (Begrænsning af eventuelle gener for naboer f.eks. lugt-, støj- og støvgener)
En ny, opdateret lugtvejledning til brug for ansøgninger om udvidelser og nyetableringer af husdyrproduktion vil skærpe kravene til en række af de husdyrbrug, der giver anledning til størst lugtgener. For at undgå lempelser i forhold til nuværende praksis skal lugtgenerne beregnes ud fra både den nye lugtvejledning og den eksisterende FMK-vejledning, således at hvor FMK-vejledningen anbefaler den længste geneafstand, er det denne der skal anvendes.
Fremover anvendes faste lugtgenekriterier på 5 OU/m3 for byzoner og lignende, 7 OU/m3 for samlet bebyggelse i landzonen og 15 OU/m3 for enkeltbeboelser, dog således at der ikke sker lempelser i forhold til de vejledende afstande i FMKvejledningen.
7. Nitrat
Miljøministeren får hjemmel til at fastsætte regler for påvirkningen af vandområder med nitrat fra husdyrbruget. Beskyttelsesniveauet baseres på en forenklet model, der tager sigte på at beskytte de mest sårbare recipienter i områder med et højt husdyrtryk.
Modellen skal sikre, at der frem imod indsatsen for at udmønte vand- og naturplanerne fra 2010, sker en forsat reduktion i nitratudvaskningen til vandløb, søer og kystvand generelt set. Dermed lægger modellen sig i forlængelse af intentionerne bag VMP IIIaftalen. Fra 2010 vil der skulle ske en aktiv indsats for at ekstensivere landbrugsdriften i oplande til sårbare recipienter for at opnå vandramme- og Natura 2000-direktivernes miljømål. Dette vil ske ved anvendelse af omkostningseffektive virkemidler som for eksempel etablering af vådområder i ådale.
8. Fosfor
Med hjemmel i lovens § 34, stk. 2 fastsætter miljøministeren i godkendelsesbekendtgørelsen og vejledningen om miljøgodkendelse af husdyrbrug regler for påvirkningen af vandområder med fosfor. Der vil blive fastsat regler i forhold til særligt sårbare vandområder ud over den generelle regulering, og denne regulering skal foretages efter en enkel model. Hermed kan miljøvurderingen og de deraf fastsatte krav gennemføres så enkelt og ubureaukratisk som muligt. Reguleringen rettes mod oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor, og omfatter drænede lerjorde og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorde.
Lavbundsarealer er dog kun omfattet, såfremt de er detailafvandet ved dræning eller grøftning, og såfremt der er et lavt indhold af jern vurderet ud fra okkerklassificeringen.
9. Et ensartet beskyttelsesniveau og en gennemskuelig sagsbehandling 3
Det hidtidige beskyttelsesniveau i forbindelse med sagsbehandlingen af individuelle ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug er i høj grad fastsat af de enkelte amter og kommuner. Med lovforslaget ønskes sikret en ensartet sagsbehandling af ansøgninger.
Det vurderes, at det ikke er muligt at sikre en ensartet sagsbehandling samtidigt med, at amternes beskyttelsesniveauer videreføres uændret. Det vil være nødvendigt at konkretisere beskyttelsesniveauet og gøre det ensartet på tværs af kommunegrænser.
Loven lægger op til, at der fastlægges et ensartet beskyttelsesniveau, som bl.a. er beskrevet i de forrige afsnit, og som vil blive fastsat i bekendtgørelser og blive beskrevet i vejledningen. Ved beskrivelsen af beskyttelsesniveauet er det tilstræbt, at dette samlet set svarer omtrent til gennemsnittet af det amtslige niveau. Det er dette beskyttelsesniveau kommunerne skal anvende i perioden fra 2007 frem til 2009/2010 10. Miljømæssige konsekvenser
Ifølge lovforslaget skal der i forbindelse med miljøgodkendelserne fastsættes skærpede krav til reduktion af ammoniak, hvilket vil reducere baggrundsbelastningen med ammoniak. Kravet forventes i stort omfang at blive imødekommet ved en mere effektiv fodring, hvilket vil give positive sideeffekter i form af færre lugtgener og mindre nitratudvaskning. Derudover vil øget nedfældning i bufferzonerne og de skærpede krav til overdækning af gyllebeholdere give en yderligere reduktion af kvælstofbelastningen på den kvælstoffølsomme natur.
Der bliver desuden fastsat nye skærpede krav til, hvor store afstandskravene skal være til omboende med henblik på at reducere lugtgenerne. Dette vil mindske risikoen for fremtidige lugtgener for omboende.
og Habitatdirektivet. Reglerne i Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrat fra landbruget er i dag for så vidt angår husdyrgødning blandt andet gennemført ved en række generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen L 12 2010, lov om ændring lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Loven er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af aftale om Grøn Vækst fra juni 2009, der har til formål at sikre, at et højt niveau for miljø-, natur- og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Planen følger bl.a. op på Vandmiljøplan III og Pesticidplanen, samt bidrager til, at Danmark lever op til sine forpligtelser efter Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
Loven har desuden til hensigt at skabe bedre rammer for en enkel sagsbehandling, idet der med det fastlagte beskyttelsesniveau er tale om et klarere og mere ensartet administrationsgrundlag for kommunerne.
1. Opdelingen af naturområder
Lovens definition af de beskyttede ammoniakfølsomme naturtyper opdeles i to kategorier. Den første kategori omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Den anden kategori omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Den første kategori omfatter hovedparten 4
af de gældende § 7-områder samt andre ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Den anden kategori omfatter primært heder og overdrev beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder.
Det agtes fastlagt i bekendtgørelse, hvilke nærmere vurderinger og beskrivelser af disse områder, kommunerne skal foretage og redegøre for i en miljøgodkendelse.
2. Ændring af ammoniakkravene
De ovenfor nævnte to kategorier af naturtyper vil blive reguleret af et generelt krav om maksimal totaldeposition på ammoniakfølsomme naturtyper i internationale naturbeskyttelsesområder på 0,2-0,7 kg N/ha pr. år, afhængig af antallet af husdyrbrug i nærheden. Kommunen skal ikke vurdere den konkrete tålegrænse men alene vurdere om de generelle krav overholdes.
Der indføres en undtagelsesmulighed, der indebærer, at for husdyrbrug, der med den eksisterende produktion påvirker et sårbart naturområde med mere end det dobbelte af totaldepositionskravet efter lovforslaget (kategori 1-, henholdsvis kategori 2-natur), skal der på godkendelsestidspunktet kun stilles krav om, at ammoniakdepositionen skal nedbringes med minimum halvdelen af den deposition, der overstiger lovens krav, dog minimum 0,7 kg N/ha.
Ved en regelmæssig revurdering, hvor husdyrbruget ikke har foretaget godkendelsespligtige ændringer eller udvidelser, skal husdyrbruget leve op til totaldepositionskravet. Der kan dog gives en frist herfor.
Både i forbindelse med tilladelse, godkendelse og revurderinger er det hensigten at gøre det muligt at inddrage kvælstoffjernelsen ved afgræsning i beskyttelsesniveauet, således at kravene for kategori 1-natur ændres til henholdsvis 0,3, 0,5 og 1,0 kg N/ha i stedet for 0,2, 0,4 og 0,7 kg N/ha, hvis husdyrbruget foretager en afgræsning af den påvirkede natur, som netto fjerner kvælstof fra naturområdet.
3. Afstandskrav i forbudszone
Der etableres en forbudszone, hvor der ikke må ske etablering, udvidelse eller ændring af anlæg for mere end 15 DE i en afstand på 10 m fra stald eller gødningsanlæg til de ammoniakfølsomme naturtyper. Forbudszonen indføres, fordi spredningsmodellerne har uacceptabelt store usikkerheder inden for 10 meter, og da depositionen typisk også er meget stor i dette område.
4. Ophævelse af bufferzoner
Ændringerne betyder, at ammoniakdepositionen skal vurderes for alle husdyrbrug på et ensartet grundlag. De hidtidige bufferzoner med differentierede krav bortfalder derved.
I forhold til eksisterende store husdyrbrug vil ændringen til krav til totaldeposition i de fleste tilfælde være en skærpelse, idet godkendelsespligtige ændringer og udvidelser i mange tilfælde betyder, at ammoniakemissionen skal reduceres betydeligt i forhold til eksisterende drift frem for alene at skulle forblive uændret.
5. Forholdet til Natura 2000-planen
Reguleringen vil bidrage til en øget beskyttelse af ammoniakfølsom natur, ikke mindst i Natura 2000-områderne og dermed bidrage til at opfylde Natura 2000-planens bevaringsmålsætning for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte.
5
Den foreslåede skærpelse af ammoniakudledningen i forhold til § 7-områderne vil forenkle kommunernes sagsbehandling, idet der normalt ikke vil være behov for at udarbejde individuelle beregninger af, hvorvidt etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug på mere end 15 DE i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på ansøgningen, hvis den nærmere konsekvensvurdering viser, at det under hensyn til bevaringsmålsætningen for Natura2000-området ikke kan udelukkes, at det ansøgte vil skade områdets udpegningsgrundlag.
6. Forholdet til ammoniakfølsom § 3-natur og ammoniakfølsomme skove
Det fastsættes, at husdyrbrug i forbindelse med etablering, udvidelse og ændring må have en merdeposition på op til 1,0 kg N/ha pr. år i forhold til ammoniakfølsomme § 3naturtyper og ammoniakfølsomme skove.
Kommunen kan efter en konkret vurdering tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ ha per år, forudsat det ikke er i strid med naturbeskyttelseslovens § 3
Det er hensigten at fastsætte, at der ikke er mulighed for at stille andre typer af vilkår til ammoniak end dem, der er fastlagt i bekendtgørelsen.
7. Afstandskrav ved etablering af gyllebeholdere
Der indføres et skærpet afstandskrav på 100 m til åbne vandløb og til søer på over 100 m2 for beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning 8. Forenkling af kommunernes sagsbehandling
Lovforslaget har til hensigt at skabe bedre rammer for en enkel sagsbehandling, idet der med det generelt fastlagte beskyttelsesniveau er tale om et klarere og mere ensartet administrationsgrundlag for kommunerne.
Der foretages således en standardisering af ammoniakvurderingen samt forhøjelse af beskyttelsesniveauet, hvilket vurderes at medføre mindre sagsbehandlingstid og færre klagesager. Herved blev ønsket om et ensartet beskyttelsesniveau implementeret med L 12 og kommunernes konkrete vurderinger begrænset.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets regler om ammoniakregulering bidrager til opfyldelsen af dele af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet
Lovforslagets regler om skærpede afstandskrav for beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning bidrager til overholdelsen af dele af EU's Vandrammedirektiv.
L 88 2012, lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Loven gennemfører direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IE-direktivet), som fastlægger en ramme for at miljøgodkende de største og mest miljøbelastende virksomheder i EU.
Der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i husdyrgodkendelsesloven, hvorefter miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan BAT fastsættes.
Der indsættes en definition af BAT i husdyrgodkendelsesloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen for at tydeliggøre begrebet på husdyrområdet.
6 L 114 2017, lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Med lovforslaget adskilles reguleringen af husdyrgødningsanvendelsen på arealerne fra reguleringen af husdyrbrugets anlæg, dvs. navnlig stalde, gyllebeholdere og driftsbygninger i øvrigt. Det foreslås, at såvel arealer som anlæg reguleres efter husdyrbrugloven, men således at godkendelses- og tilladelsesordningen for husdyrbrug alene omfatter anlæggene. Desuden fastlægges produktionsrammen ud fra antal kvadratmeter produktionsareal i stedet for ud fra antal dyr, og der fastsættes en række nye bemyndigelsesbestemmelser. Hovedformålet med lovændringen er at skabe større fleksibilitet og administrative forenklinger for husdyrproducenterne under hensyntagen til natur og miljø, samt at sikre kortere sagsbehandlingstider for tilladelser og miljøgodkendelser af husdyrbrug.
1. Husdyrbruglovens formål, anvendelsesområde og definitioner
Lovens anvendelsesområde, for så vidt angår anlægsreguleringen, bliver herefter husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre forhold forbundet med husdyrhold
Lovens anvendelsesområde ændres således, at loven omfatter arealer, som modtager gødning. Det betyder, at loven vil omfatte anvendelse af gødning på arealerne, uanset om der er tale om husdyrgødning eller anden gødning, og uanset om de modtagende arealer er knyttet til et husdyrbrug.
For så vidt angår udbringning af husdyrgødning vil de konkrete vilkår i godkendelser og tilladelser fuldt ud blive afløst af generelle regler.
Godkendelses- og tilladelsesordningen baseres på stipladsmodellen og samles i lovens nye §§ 16a-16c. Efter forslaget bliver omfanget af ammoniakemissionen til omgivelserne eller antallet af stipladser afgørende for kravet om godkendelse henholdsvis tilladelse, hvis der er tale om svine- eller fjerkræbrug.
2. Kommunalbestyrelsens rettigheder, muligheder og forpligtelser
Kommunalbestyrelsen vil i den enkelte afgørelse skulle tage stilling til og fastlægge det enkelte husdyrbrugs produktionsramme ud fra produktionsarealets størrelse og ikke som i dag ud fra antal dyr, vægt, ydelse, produktion m
Regler om kommunalbestyrelsens afgørelser om godkendelser og tilladelser samles, og fastsættes ved bekendtgørelse.
Kommunalbestyrelsen skal i en godkendelse eller tilladelse fastsætte vilkår om husdyrbrugets indretning og drift, herunder om den kontrol, som den for husdyrbruget ansvarlige skal foretage for egen regning, samt opførelse af bebyggelse m
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte vilkår i en godkendelse eller tilladelse, der sikrer overholdelse af beskyttelsesniveauerne, anvendelse af BAT og imødegåelse af husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne i øvrigt, herunder landskab, natur, støj, støv, lugt m
Med lovens nye §§ 34 og 34 a, er hensigten, at miljø-og fødevareministeren fastsætter regler og kriterier for samspillet mellem de generelle regler og kommunalbestyrelsens vurdering og afgørelser. Det er således hensigten, at der samlet fastsættes generelle regler om husdyrbrugs indretning og drift m.v. til imødegåelse af de gener og miljøpåvirkninger, som husdyrbrug typisk vil kunne give anledning til, og regler om i hvilket omfang kommunalbestyrelsen kan eller skal foretage en konkret vurdering og fastsætte vilkår i en godkendelse eller tilladelse, der supplerer eller fraviger de generelle regler.
3. Særligt om reduktion af ammoniakemission og BAT 7
Der indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i godkendelser og tilladelser efter lovens nye §§ 16 a og 16 b skal stille vilkår, der sikrer reduktion af ammoniakemission ved anvendelse af BAT, hvis et husdyrbrug har en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år. Kravet vil således gælde for såvel ansøgninger om godkendelser efter § 16 a som tilladelser efter § 16 b, når den pågældende grænse overskrides.
BAT-kravet fastlægges pr. m2 produktionsareal for forskellige staldsystemer og dyretyper.
4. Afstandskrav til kategori 1- og 2-natur
Der indføres hjemmel til, at der kan fastsættes regler om faste afstandskrav til kategori 1- og 2-natur for oplag af husdyrgødning og lign. samt for anlæg, der ikke indgår i husdyrbrug.
5. Gennemførelse af NEC-direktivet og Gøteborgprotokollen vedrørende ammoniak
NEC-direktivets emissionslofter er også indeholdt i Göteborg-protokollen under UNECE-konventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening.
Göteborg-protokollen er gennemført i dansk lovgivning via bekendtgørelse nr. 41 af 6.
december 2007 om protokol af 30. november 1999 om reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen til konvention af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande.
NEC-direktivet er implementeret i dansk lovgivning via bekendtgørelse nr. 1325 af 21.
december 2011 om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak. I maj 2012 vedtog landene under Göteborg-protokollen ændringer, der satte nye reduktionsmål for bl.a. ammoniak fra 2005-2020. For ved ammoniakreducerende tiltag på landbrugsområdet, der medfører de forudsatte reduktioner.
6. Gennemførelse af Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet
Dele af vandrammedirektivet er implementeret i husdyrbrugloven.
I det omfang foranstaltninger bidrager til at opfylde målene i VVM-direktivet nitratdirektivet og habitatdirektivet, bidrager de også til opfyldelse af vandrammedirektivets mål.
Havstrategidirektivet har ikke givet anledning til særlige tiltag i husdyrbrugloven.
Havstrategidirektivet er gennemført i dansk ret ved lov om havstrategi, j lovbekendtgørelse nr. 1203 af 28. september 2016 (herefter havstrategiloven) . Gennemførelse af Habitatdirektivet og øvrig Natura 2000-lovgivning
Habitatvurderingen sker i dag som et integreret led i tilladelsen eller godkendelsen efter husdyrbrugloven. Grænsen for, hvornår et projekt om husdyravl skal screenes og eventuelt konsekvensvurderes efter habitatdirektivet, er væsentligt lavere end godkendelsesgrænsen efter IE-direktivet og grænsen for obligatorisk VVM-pligt efter VVM-direktivet. Det er således et krav efter habitatdirektivet, at også mindre projekter for husdyravl screenes eller vurderes efter habitatdirektivet.
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer for ammoniakpåvirkning af natur fra stalde og lagre er fastsat med henblik på at gennemføre habitatdirektivet i forhold til husdyrbrug, der er omfattet af lovens tilladelses- og godkendelseskrav. Det fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 1-natur (omfattet af habitatdirektivet) er 8 således fastsat med henblik på at sikre, at der ikke kan ske skade på habitatnatur.
8. Miljømæssige konsekvenser
Det fremgår, at ændringen overordnet set forventes at fastholde miljøbeskyttelsen på samme niveau som hidtil. Beskyttelsen imod ammoniak, lugtgener, nitrat etc.
fastholdes således overordnet set på samme niveau som hidtil.
Lea Wermelin / Peter Hallenberg 9
I nedenstående oversigt er alle lovændringer af relevans for spørgsmålet oplistet efter lovforslag og årstal.
L 55 2006, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesloven).
Loven indeholder en ny miljøgodkendelsesordning for husdyrbrug. Baggrunden for loven er bl.a., at landbruget er præget af en markant strukturudvikling, hvor brugene bliver større, samtidig med at nye teknologier til håndtering af husdyrbrugenes miljøbelastning er under udvikling. Derfor indføres b skærpede miljøkrav og krav om udvikling og brug af miljøteknologi, bedre kontrol, større ensartethed og færre administrative byrder. Sigtet med lovforslaget er således at samle miljøreguleringen af næringsstoffer, lugt, støj, støv osv. fra husdyrbrug i en samlet lov med tilhørende bekendtgørelser.
1. Lovens anvendelsesområde
Der indføres én samlet miljøgodkendelse for udvidelser og etableringer af husdyrbrug over 75 dyreenheder. Forskellige eksisterende krav samles under ét i denne godkendelse (miljøgodkendelsen for større brug, lokaliseringsgodkendelse, VVMreglerne, landzonereglerne, bufferzonereglerne fra VMP III-aftalen i forhold til ammoniakfølsom natur.).
Myndighedsstrukturen forenkles, så der kun vil være én førsteinstans - kommunen - og
For husdyrbrug mellem 15 og 75 dyreenheder indføres en forenklet tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring, som erstatter de gældende regler om anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen og samlebekendtgørelsens regler om VVMscreening.
2. Afstandskrav til særligt sårbare områder
Loven gennemfører VMP III-aftalen for 300 m bufferzoner til særligt sårbare områder.
Dette betyder, at etablering af husdyrbrug på mere end 15 dyreenheder i eller inden for en afstand af 300 m fra nærmere defineret særlig sårbar natur fremover ikke er tilladt.
Tilsvarende vil udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug inden for 300 m bufferzonen fremover ikke være tilladt, medmindre udvidelsen eller ændringen ikke vil medføre en merbelastning med ammoniak.
3. Miljøgodkendelsens indhold
Med loven lægges der op til, at den nye miljøgodkendelse deles op i en særlig godkendelse af anlægget (bygninger, gødningsanlæg, ensilagepladser og øvrige faste anlæg) og i en særlig godkendelse af arealerne. Anlægsgodkendelsen rettes mod det husdyrbrug, hvorpå der ønskes en etablering, udvidelse eller ændring af stald- eller opbevaringsanlæg.
4. Bedste tilgængelige teknik
Et af hovedformålene med loven er at sikre, at driften af husdyrbrug er baseret på den bedste tilgængelige teknik(BAT). Kravet om BAT vil gælde for både de eksisterende og nyetablerede dele af anlægget, når der søges om godkendelse af en ændring eller udvidelse. For krav til eksisterende dele af et anlæg forudsættes det, at der indrømmes virksomheden en rimelig frist til at imødekomme de nye krav.
Loven indebærer, at der skal gælde et krav, for alle ejendomme, der skal miljøgodkendes, om, at der skal ske en reduktion i udledningen af ammoniak som et led i udvidelsen af produktionen. Der skal desuden tages hensyn til afstanden til ammoniakfølsomme naturområder.
5. Ammoniak Regulering af ammoniakbelastningen består af flere elementer, herunder både i forhold til kommunale pligter, afstandskrav og BAT.
Et generelt reduktionskrav på 15 pct. i 2007 og 20 pct. i 2008 i forhold til bedste staldsystem ved alle udvidelser, nyetableringer og ændringer af husdyrbrug over 75 dyreenheder med efterfølgende evaluering. Udgangspunktet er, at kravet i 2009 hæves til mindst 25 pct. Kravet giver et vigtigt skub til udviklingen af miljøteknologi.
Et generelt krav om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker i bufferzoner I og II (0-1000 m). Kravet om nedfældning husdyrgødning på sort jord og græsmarker gøres generelt fra 2011.
Skærpede regler om kommunernes tilsyn.
Fra 2007 til 2009 vil der blive stillet krav om at kommunerne udfører 2000 uanmeldte tilsyn årligt rettet mod kontrol af flydelag på svine- og minkbrug.
Beholdere bygget efter 1. januar 2007 og som anvendes til opbevaring af flydende husdyrgødning fra svin eller pelsdyr, skal opføres med fast overdækning, hvis beholdere placeres i en afstand af mindre end 300 m fra naboer.
Beholdere bygget efter 1. januar 2007, som er placeret mindre end 300 m fra de i VMP III-aftalen definerede kvælstoffølsomme naturtyper skal have fast overdækning.
2
Landmænd der anvender ammoniakreducerende tiltag, som medfører, at der ikke er risiko for ammoniakfordampning fra gyllebeholderen (f.eks. syretilsætning) kan undtages fra kravet om fast overdækning i bufferzonen.
6. Lugt-, støj- og støvgener
Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse eller godkendelse sikre sig, at
1) ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og
2) husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne (Begrænsning af eventuelle gener for naboer f.eks. lugt-, støj- og støvgener)
En ny, opdateret lugtvejledning til brug for ansøgninger om udvidelser og nyetableringer af husdyrproduktion vil skærpe kravene til en række af de husdyrbrug, der giver anledning til størst lugtgener. For at undgå lempelser i forhold til nuværende praksis skal lugtgenerne beregnes ud fra både den nye lugtvejledning og den eksisterende FMK-vejledning, således at hvor FMK-vejledningen anbefaler den længste geneafstand, er det denne der skal anvendes.
Fremover anvendes faste lugtgenekriterier på 5 OU/m3 for byzoner og lignende, 7 OU/m3 for samlet bebyggelse i landzonen og 15 OU/m3 for enkeltbeboelser, dog således at der ikke sker lempelser i forhold til de vejledende afstande i FMKvejledningen.
7. Nitrat
Miljøministeren får hjemmel til at fastsætte regler for påvirkningen af vandområder med nitrat fra husdyrbruget. Beskyttelsesniveauet baseres på en forenklet model, der tager sigte på at beskytte de mest sårbare recipienter i områder med et højt husdyrtryk.
Modellen skal sikre, at der frem imod indsatsen for at udmønte vand- og naturplanerne fra 2010, sker en forsat reduktion i nitratudvaskningen til vandløb, søer og kystvand generelt set. Dermed lægger modellen sig i forlængelse af intentionerne bag VMP IIIaftalen. Fra 2010 vil der skulle ske en aktiv indsats for at ekstensivere landbrugsdriften i oplande til sårbare recipienter for at opnå vandramme- og Natura 2000-direktivernes miljømål. Dette vil ske ved anvendelse af omkostningseffektive virkemidler som for eksempel etablering af vådområder i ådale.
8. Fosfor
Med hjemmel i lovens § 34, stk. 2 fastsætter miljøministeren i godkendelsesbekendtgørelsen og vejledningen om miljøgodkendelse af husdyrbrug regler for påvirkningen af vandområder med fosfor. Der vil blive fastsat regler i forhold til særligt sårbare vandområder ud over den generelle regulering, og denne regulering skal foretages efter en enkel model. Hermed kan miljøvurderingen og de deraf fastsatte krav gennemføres så enkelt og ubureaukratisk som muligt. Reguleringen rettes mod oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor, og omfatter drænede lerjorde og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorde.
Lavbundsarealer er dog kun omfattet, såfremt de er detailafvandet ved dræning eller grøftning, og såfremt der er et lavt indhold af jern vurderet ud fra okkerklassificeringen.
9. Et ensartet beskyttelsesniveau og en gennemskuelig sagsbehandling 3
Det hidtidige beskyttelsesniveau i forbindelse med sagsbehandlingen af individuelle ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug er i høj grad fastsat af de enkelte amter og kommuner. Med lovforslaget ønskes sikret en ensartet sagsbehandling af ansøgninger.
Det vurderes, at det ikke er muligt at sikre en ensartet sagsbehandling samtidigt med, at amternes beskyttelsesniveauer videreføres uændret. Det vil være nødvendigt at konkretisere beskyttelsesniveauet og gøre det ensartet på tværs af kommunegrænser.
Loven lægger op til, at der fastlægges et ensartet beskyttelsesniveau, som bl.a. er beskrevet i de forrige afsnit, og som vil blive fastsat i bekendtgørelser og blive beskrevet i vejledningen. Ved beskrivelsen af beskyttelsesniveauet er det tilstræbt, at dette samlet set svarer omtrent til gennemsnittet af det amtslige niveau. Det er dette beskyttelsesniveau kommunerne skal anvende i perioden fra 2007 frem til 2009/2010 10. Miljømæssige konsekvenser
Ifølge lovforslaget skal der i forbindelse med miljøgodkendelserne fastsættes skærpede krav til reduktion af ammoniak, hvilket vil reducere baggrundsbelastningen med ammoniak. Kravet forventes i stort omfang at blive imødekommet ved en mere effektiv fodring, hvilket vil give positive sideeffekter i form af færre lugtgener og mindre nitratudvaskning. Derudover vil øget nedfældning i bufferzonerne og de skærpede krav til overdækning af gyllebeholdere give en yderligere reduktion af kvælstofbelastningen på den kvælstoffølsomme natur.
Der bliver desuden fastsat nye skærpede krav til, hvor store afstandskravene skal være til omboende med henblik på at reducere lugtgenerne. Dette vil mindske risikoen for fremtidige lugtgener for omboende.
og Habitatdirektivet. Reglerne i Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrat fra landbruget er i dag for så vidt angår husdyrgødning blandt andet gennemført ved en række generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen L 12 2010, lov om ændring lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Loven er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af aftale om Grøn Vækst fra juni 2009, der har til formål at sikre, at et højt niveau for miljø-, natur- og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Planen følger bl.a. op på Vandmiljøplan III og Pesticidplanen, samt bidrager til, at Danmark lever op til sine forpligtelser efter Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
Loven har desuden til hensigt at skabe bedre rammer for en enkel sagsbehandling, idet der med det fastlagte beskyttelsesniveau er tale om et klarere og mere ensartet administrationsgrundlag for kommunerne.
1. Opdelingen af naturområder
Lovens definition af de beskyttede ammoniakfølsomme naturtyper opdeles i to kategorier. Den første kategori omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Den anden kategori omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Den første kategori omfatter hovedparten 4
af de gældende § 7-områder samt andre ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Den anden kategori omfatter primært heder og overdrev beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder.
Det agtes fastlagt i bekendtgørelse, hvilke nærmere vurderinger og beskrivelser af disse områder, kommunerne skal foretage og redegøre for i en miljøgodkendelse.
2. Ændring af ammoniakkravene
De ovenfor nævnte to kategorier af naturtyper vil blive reguleret af et generelt krav om maksimal totaldeposition på ammoniakfølsomme naturtyper i internationale naturbeskyttelsesområder på 0,2-0,7 kg N/ha pr. år, afhængig af antallet af husdyrbrug i nærheden. Kommunen skal ikke vurdere den konkrete tålegrænse men alene vurdere om de generelle krav overholdes.
Der indføres en undtagelsesmulighed, der indebærer, at for husdyrbrug, der med den eksisterende produktion påvirker et sårbart naturområde med mere end det dobbelte af totaldepositionskravet efter lovforslaget (kategori 1-, henholdsvis kategori 2-natur), skal der på godkendelsestidspunktet kun stilles krav om, at ammoniakdepositionen skal nedbringes med minimum halvdelen af den deposition, der overstiger lovens krav, dog minimum 0,7 kg N/ha.
Ved en regelmæssig revurdering, hvor husdyrbruget ikke har foretaget godkendelsespligtige ændringer eller udvidelser, skal husdyrbruget leve op til totaldepositionskravet. Der kan dog gives en frist herfor.
Både i forbindelse med tilladelse, godkendelse og revurderinger er det hensigten at gøre det muligt at inddrage kvælstoffjernelsen ved afgræsning i beskyttelsesniveauet, således at kravene for kategori 1-natur ændres til henholdsvis 0,3, 0,5 og 1,0 kg N/ha i stedet for 0,2, 0,4 og 0,7 kg N/ha, hvis husdyrbruget foretager en afgræsning af den påvirkede natur, som netto fjerner kvælstof fra naturområdet.
3. Afstandskrav i forbudszone
Der etableres en forbudszone, hvor der ikke må ske etablering, udvidelse eller ændring af anlæg for mere end 15 DE i en afstand på 10 m fra stald eller gødningsanlæg til de ammoniakfølsomme naturtyper. Forbudszonen indføres, fordi spredningsmodellerne har uacceptabelt store usikkerheder inden for 10 meter, og da depositionen typisk også er meget stor i dette område.
4. Ophævelse af bufferzoner
Ændringerne betyder, at ammoniakdepositionen skal vurderes for alle husdyrbrug på et ensartet grundlag. De hidtidige bufferzoner med differentierede krav bortfalder derved.
I forhold til eksisterende store husdyrbrug vil ændringen til krav til totaldeposition i de fleste tilfælde være en skærpelse, idet godkendelsespligtige ændringer og udvidelser i mange tilfælde betyder, at ammoniakemissionen skal reduceres betydeligt i forhold til eksisterende drift frem for alene at skulle forblive uændret.
5. Forholdet til Natura 2000-planen
Reguleringen vil bidrage til en øget beskyttelse af ammoniakfølsom natur, ikke mindst i Natura 2000-områderne og dermed bidrage til at opfylde Natura 2000-planens bevaringsmålsætning for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte.
5
Den foreslåede skærpelse af ammoniakudledningen i forhold til § 7-områderne vil forenkle kommunernes sagsbehandling, idet der normalt ikke vil være behov for at udarbejde individuelle beregninger af, hvorvidt etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug på mere end 15 DE i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på ansøgningen, hvis den nærmere konsekvensvurdering viser, at det under hensyn til bevaringsmålsætningen for Natura2000-området ikke kan udelukkes, at det ansøgte vil skade områdets udpegningsgrundlag.
6. Forholdet til ammoniakfølsom § 3-natur og ammoniakfølsomme skove
Det fastsættes, at husdyrbrug i forbindelse med etablering, udvidelse og ændring må have en merdeposition på op til 1,0 kg N/ha pr. år i forhold til ammoniakfølsomme § 3naturtyper og ammoniakfølsomme skove.
Kommunen kan efter en konkret vurdering tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ ha per år, forudsat det ikke er i strid med naturbeskyttelseslovens § 3
Det er hensigten at fastsætte, at der ikke er mulighed for at stille andre typer af vilkår til ammoniak end dem, der er fastlagt i bekendtgørelsen.
7. Afstandskrav ved etablering af gyllebeholdere
Der indføres et skærpet afstandskrav på 100 m til åbne vandløb og til søer på over 100 m2 for beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning 8. Forenkling af kommunernes sagsbehandling
Lovforslaget har til hensigt at skabe bedre rammer for en enkel sagsbehandling, idet der med det generelt fastlagte beskyttelsesniveau er tale om et klarere og mere ensartet administrationsgrundlag for kommunerne.
Der foretages således en standardisering af ammoniakvurderingen samt forhøjelse af beskyttelsesniveauet, hvilket vurderes at medføre mindre sagsbehandlingstid og færre klagesager. Herved blev ønsket om et ensartet beskyttelsesniveau implementeret med L 12 og kommunernes konkrete vurderinger begrænset.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets regler om ammoniakregulering bidrager til opfyldelsen af dele af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet
Lovforslagets regler om skærpede afstandskrav for beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning bidrager til overholdelsen af dele af EU's Vandrammedirektiv.
L 88 2012, lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Loven gennemfører direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IE-direktivet), som fastlægger en ramme for at miljøgodkende de største og mest miljøbelastende virksomheder i EU.
Der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i husdyrgodkendelsesloven, hvorefter miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan BAT fastsættes.
Der indsættes en definition af BAT i husdyrgodkendelsesloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen for at tydeliggøre begrebet på husdyrområdet.
6 L 114 2017, lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Med lovforslaget adskilles reguleringen af husdyrgødningsanvendelsen på arealerne fra reguleringen af husdyrbrugets anlæg, dvs. navnlig stalde, gyllebeholdere og driftsbygninger i øvrigt. Det foreslås, at såvel arealer som anlæg reguleres efter husdyrbrugloven, men således at godkendelses- og tilladelsesordningen for husdyrbrug alene omfatter anlæggene. Desuden fastlægges produktionsrammen ud fra antal kvadratmeter produktionsareal i stedet for ud fra antal dyr, og der fastsættes en række nye bemyndigelsesbestemmelser. Hovedformålet med lovændringen er at skabe større fleksibilitet og administrative forenklinger for husdyrproducenterne under hensyntagen til natur og miljø, samt at sikre kortere sagsbehandlingstider for tilladelser og miljøgodkendelser af husdyrbrug.
1. Husdyrbruglovens formål, anvendelsesområde og definitioner
Lovens anvendelsesområde, for så vidt angår anlægsreguleringen, bliver herefter husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre forhold forbundet med husdyrhold
Lovens anvendelsesområde ændres således, at loven omfatter arealer, som modtager gødning. Det betyder, at loven vil omfatte anvendelse af gødning på arealerne, uanset om der er tale om husdyrgødning eller anden gødning, og uanset om de modtagende arealer er knyttet til et husdyrbrug.
For så vidt angår udbringning af husdyrgødning vil de konkrete vilkår i godkendelser og tilladelser fuldt ud blive afløst af generelle regler.
Godkendelses- og tilladelsesordningen baseres på stipladsmodellen og samles i lovens nye §§ 16a-16c. Efter forslaget bliver omfanget af ammoniakemissionen til omgivelserne eller antallet af stipladser afgørende for kravet om godkendelse henholdsvis tilladelse, hvis der er tale om svine- eller fjerkræbrug.
2. Kommunalbestyrelsens rettigheder, muligheder og forpligtelser
Kommunalbestyrelsen vil i den enkelte afgørelse skulle tage stilling til og fastlægge det enkelte husdyrbrugs produktionsramme ud fra produktionsarealets størrelse og ikke som i dag ud fra antal dyr, vægt, ydelse, produktion m
Regler om kommunalbestyrelsens afgørelser om godkendelser og tilladelser samles, og fastsættes ved bekendtgørelse.
Kommunalbestyrelsen skal i en godkendelse eller tilladelse fastsætte vilkår om husdyrbrugets indretning og drift, herunder om den kontrol, som den for husdyrbruget ansvarlige skal foretage for egen regning, samt opførelse af bebyggelse m
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte vilkår i en godkendelse eller tilladelse, der sikrer overholdelse af beskyttelsesniveauerne, anvendelse af BAT og imødegåelse af husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne i øvrigt, herunder landskab, natur, støj, støv, lugt m
Med lovens nye §§ 34 og 34 a, er hensigten, at miljø-og fødevareministeren fastsætter regler og kriterier for samspillet mellem de generelle regler og kommunalbestyrelsens vurdering og afgørelser. Det er således hensigten, at der samlet fastsættes generelle regler om husdyrbrugs indretning og drift m.v. til imødegåelse af de gener og miljøpåvirkninger, som husdyrbrug typisk vil kunne give anledning til, og regler om i hvilket omfang kommunalbestyrelsen kan eller skal foretage en konkret vurdering og fastsætte vilkår i en godkendelse eller tilladelse, der supplerer eller fraviger de generelle regler.
3. Særligt om reduktion af ammoniakemission og BAT 7
Der indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i godkendelser og tilladelser efter lovens nye §§ 16 a og 16 b skal stille vilkår, der sikrer reduktion af ammoniakemission ved anvendelse af BAT, hvis et husdyrbrug har en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år. Kravet vil således gælde for såvel ansøgninger om godkendelser efter § 16 a som tilladelser efter § 16 b, når den pågældende grænse overskrides.
BAT-kravet fastlægges pr. m2 produktionsareal for forskellige staldsystemer og dyretyper.
4. Afstandskrav til kategori 1- og 2-natur
Der indføres hjemmel til, at der kan fastsættes regler om faste afstandskrav til kategori 1- og 2-natur for oplag af husdyrgødning og lign. samt for anlæg, der ikke indgår i husdyrbrug.
5. Gennemførelse af NEC-direktivet og Gøteborgprotokollen vedrørende ammoniak
NEC-direktivets emissionslofter er også indeholdt i Göteborg-protokollen under UNECE-konventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening.
Göteborg-protokollen er gennemført i dansk lovgivning via bekendtgørelse nr. 41 af 6.
december 2007 om protokol af 30. november 1999 om reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen til konvention af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande.
NEC-direktivet er implementeret i dansk lovgivning via bekendtgørelse nr. 1325 af 21.
december 2011 om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak. I maj 2012 vedtog landene under Göteborg-protokollen ændringer, der satte nye reduktionsmål for bl.a. ammoniak fra 2005-2020. For ved ammoniakreducerende tiltag på landbrugsområdet, der medfører de forudsatte reduktioner.
6. Gennemførelse af Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet
Dele af vandrammedirektivet er implementeret i husdyrbrugloven.
I det omfang foranstaltninger bidrager til at opfylde målene i VVM-direktivet nitratdirektivet og habitatdirektivet, bidrager de også til opfyldelse af vandrammedirektivets mål.
Havstrategidirektivet har ikke givet anledning til særlige tiltag i husdyrbrugloven.
Havstrategidirektivet er gennemført i dansk ret ved lov om havstrategi, j lovbekendtgørelse nr. 1203 af 28. september 2016 (herefter havstrategiloven) . Gennemførelse af Habitatdirektivet og øvrig Natura 2000-lovgivning
Habitatvurderingen sker i dag som et integreret led i tilladelsen eller godkendelsen efter husdyrbrugloven. Grænsen for, hvornår et projekt om husdyravl skal screenes og eventuelt konsekvensvurderes efter habitatdirektivet, er væsentligt lavere end godkendelsesgrænsen efter IE-direktivet og grænsen for obligatorisk VVM-pligt efter VVM-direktivet. Det er således et krav efter habitatdirektivet, at også mindre projekter for husdyravl screenes eller vurderes efter habitatdirektivet.
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer for ammoniakpåvirkning af natur fra stalde og lagre er fastsat med henblik på at gennemføre habitatdirektivet i forhold til husdyrbrug, der er omfattet af lovens tilladelses- og godkendelseskrav. Det fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 1-natur (omfattet af habitatdirektivet) er 8 således fastsat med henblik på at sikre, at der ikke kan ske skade på habitatnatur.
8. Miljømæssige konsekvenser
Det fremgår, at ændringen overordnet set forventes at fastholde miljøbeskyttelsen på samme niveau som hidtil. Beskyttelsen imod ammoniak, lugtgener, nitrat etc.
fastholdes således overordnet set på samme niveau som hidtil.
Lea Wermelin / Peter Hallenberg 9
