21. november 2013 kl. 04.40

Ny dansk mediestøtte godkendt af EU-Kommissionen

GODKENDT: EU-Kommissionen har godkendt det danske lovforslag om en ny dansk mediestøtte, der skal styrke demokratioplysningen uanset mediets tekniske platform.

Morten Øyen

Redaktør

EU-Kommissionen har - midt i Folketingets lovbehandling - godkendt kulturminister Marianne Jelveds (R) lovforslag om en ny, delvist platformsneutral mediestøtteordning. Loven skal efter planen træde i kraft 1. januar 2014 og har til formål at øge den danske demokratioplysning fra dagblade og netmedier.

EU's konkurrencekommissær Joaquin Almunia siger i en skriftlig kommentar, at den danske støtte overholder EU's regler og roser tilmed den danske ordning.

"Mediepluralisme og nyhedsindhold af høj kvalitet er afgørende for et demokratisk samfund. Den danske ordning er et perfekt eksempel på, hvordan disse grundlæggende værdier kan beskyttes på en måde, der tilgodeser det stigende behov for digital adgang til information," siger Joaquin Almunia.

I sin afgørelse lægger Kommissionen vægt på, at den nye danske statsstøtte ikke er konkurrenceforvridende:

"Det er Kommissionens opfattelse, at det nye tiltag har et formål af fælles EU-interesse, nemlig mediepluralisme og -frihed. Kommissionen har endvidere konstateret, at støtten er begrænset til det minimum, der er nødvendigt, for at dette mål kan nås, eftersom omfanget af foranstaltningen er begrænset til et årligt budget på ca. 363,6 millioner."

Støtteordningen til den danske presse løber fra 2014 til 2019, og der er allerede lagt op til en revision efter tre år. Formålet med støtten er at skabe økonomisk hjælp til skabelsen af indhold, mens det er op til de enkelte medier, om det er til print eller digital distribution.

Lovforslaget ventes vedtaget 12. december af et flertal bestående af regeringspartierne og Enhedslisten.

Dokumentation

EU-Kommissionens begrundelse:
Støtteordningen til den danske presse løber fra 2014 til 2019 med en revision efter tre år, og dens årlige budget ligger på 363,6 millioner kroner. Formålet med den økonomiske hjælp er at støtte skabelsen af indhold, mens valg af distributionskanal overlades til medierne. Støttebeløbet må ikke overstige 35 % af et medies redaktionelle omkostninger, og det enkelte medie kan maksimalt få tildelt 17,5 millioner kroner.

Borgernes medieforbrugeradfærd har ændret sig radikalt de sidste 20 år. Internettet bliver i stigende grad brugt som en gratis nyhedskanal, mens det traditionelle indkomstgrundlag for de trykte aviser, nemlig annoncerne, falder stødt. Den danske ordning tager højde for denne tendens ved at støtte produktionen af nyhedsindhold, uanset om mediet er trykt eller internetbaseret.

Det er Kommissionens opfattelse, at det nye tiltag har et formål af fælles EU-interesse, nemlig mediepluralisme og -frihed. Kommissionen har endvidere konstateret, at støtten er begrænset til det minimum, der er nødvendigt, for at dette mål kan nås, eftersom omfanget af foranstaltningen er begrænset til et årligt budget på ca. 363,6 millioner kroner, og støttebeløbene er relativt lave. Endvidere skal sikkerhedsforanstaltninger mindske konkurrenceforvridningen for især at skabe lige vilkår mellem forskellige teknologiske platforme og kanalisere støtte til bestemte kategorier af medier - f.eks. mindre landsdækkende trykte aviser eller uafhængige internetbaserede medier - som er særligt vigtige for at bevare mediepluralismen og den demokratiske debat.
Der er tilmed blevet arrangeret en innovationspulje, som skal støtte iværksættelsen af nye uafhængige nyhedsmedier og udviklingen af de eksisterende medier. En overgangsordning skal støtte en række nyhedsmedier, der i særlig grad er blevet påvirket af ændringen fra distributionsstøtte til produktionsstøtte.

Kommissionen har derfor konkluderet, at foranstaltningen er i overensstemmelse med reglerne.

Politik har aldrig været vigtigere