32 organisationer: Sådan undgår vi, at AI slår bunden ud af kunst og kultur
Kunstig intelligens udfordrer lige nu den menneskelig kreativitet. Derfor har vi forsøgt at definere de rammer, vi mener, vil sikre, at vores kreativitet fortsat kan være hjørnestenen i Danmarks kulturelle identitet, skriver 32 organisationer.
Karen Rønde, Gorm Arildsen m.fl. (se afsendere i boks)
Menneskelig kreativitet er afgørende for vores kultur, vores demokrati og vores fællesskaber.
For kreativiteten giver os mulighed for at udforske og udtrykke samt forstå os selv og verden omkring os. Den menneskelige kreativitet er kilde til både innovation og kritisk tænkning.
Den fremmer dialog, tolerance og respekt for forskellighed. Og vores demokratiske evner udvikles, når vi engagerer os i kunst og kultur, for menneskelig kreativitet gør os åbne, nysgerrige og engagerede.
Alt dette bliver lige nu udfordret af generativ kunstig intelligens (GenAI). Ureguleret AI kan slå bunden ud af kunsten og kulturen – økonomisk, kulturelt og demokratisk.
Udfordringerne skyldes særligt forretningsmodellerne bag AI, som udelukkende fokuserer på profit og data og ser stort på moral, etik og lovgivning. Det står i kontrast til de kerneværdier, der ligger til grund for vores demokrati, som er medmenneskelighed, lighed, tillid, retfærdighed, solidaritet og frihed.
Tid til handlekraft
Vi står således ved en skillevej: Skal mennesket eller maskinen forme fremtidens fortællinger? AI er i fuld gang med at omforme alle aspekter af vores liv. Den rummer både et enormt potentiale og dybe udfordringer.
Hvordan sikrer vi, at vi kan kende forskel på real og fake news? Hvordan sikrer vi, at det er trygt for børn og unge at færdes på nettet? Og hvordan sikrer vi, at det kreative og kulturelle indhold som film, billeder, tekst og musik spejler, hvem vi er som mennesker?
Danmark skal turde at gå forrest. Regeringen skal vise, at Danmark både har viljen og evnen til at handle.
32 organisationer
Spørgsmålene er mange. Og vi har efterhånden talt længe om dem.
Nu er tiden til handlekraft – nationalt såvel som nordisk og europæisk. Tiden er inde til sammenhold og samarbejde. Tiden er ved at rinde ud, hvis ikke big tech skal dominere og kontrollere al indholdsproduktion og distribution. Danmark skal turde at gå forrest. Regeringen skal vise, at Danmark har både viljen og evnen til at handle.
Samtidig skal vi udnytte de mange ekspertstemmer, vi har i Danmark, og vi skal alliere os på tværs af Norden og Europa for at skabe klog og holdbar regulering af AI.
Derfor har vi – en lang række organisationer, som repræsenterer kunstnere og kulturproducenter – forsøgt at definere de rammer, vi mener, vil sikre, at den menneskelige kreativitet fortsat kan være hjørnestenen i Danmarks kulturelle identitet:
Ansvarlighed
- Tech-selskaberne og brugerne af AI-tjenester skal respektere, at anvendelse af andres indhold kræver samtykke fra indholdsskaberne/rettighedshaverne.
Transparens
- Der skal gælde en formodningsregel om, at der indgår ophavsretligt beskyttet indhold i kunstig intelligens-modeller. Herefter vil tech skulle dokumentere, de ikke har benyttet beskyttet indhold uden samtykke fra rettighedshaverne.
- Der bør udvikles adfærdskodekser, der danner grundlag for, hvordan regulering af AI skal overholdes.
Fairness
- Der skal betales et rimeligt vederlag til rettighedshaverne for brugen.
- Der skal sikres en tilstrækkelig beskyttelse mod efterligninger af værker, frembringelser og personlige kendetegn.
Innovation
- Beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret er en væsentlig faktor for et velfungerende indre marked. Den er vigtig for at fremme innovation og kreativitet, men også for at forbedre beskæftigelsen og konkurrenceevnen, for den kan sikre, at skabere, opfindere og produktudviklere kan skaffe sig en rimelig indtægt for deres frembringelser og opfindelser.
Danmark er et lille land, men vi kan gøre en stor forskel, hvis vi har viljen til at arbejdet med at sikre vores kultur.
32 organisationer
Respekt for aftaler
- Et velfungerende marked for rettigheder er til gavn for brugerne, borgerne, samfundet og rettighedshaverne.
- Tjenester skal respektere indgåelse af individuelle og kollektive aftaler, som kan sikre en retfærdig repræsentation af alle rettighedshavere.
Håndhævelse
- Fast track proces og bindende afgørelser: Afklaring af spørgsmål om data skal kunne behandles særskilt og hurtigt ved en tvistløsningsinstans. Det samme gælder, hvis det ikke er muligt at nå aftalebaserede løsninger.
- Forbud: krænkelser skal kunne forhindres blandt andet gennem forbud.
- Dansk ret: når en tjeneste udbydes i Danmark, finder EU- og dansk ret anvendelse.
Det er rammer, som skal sikre, at lovgivningen kan rumme den nye teknologi. Lige nu kan reglerne for ansvar ikke rumme alle de udfordringer, som AI-produkter og -tjenester giver, og derfor bør lovgivningen opdateres hurtigst muligt – også udover det, vi har set i AI Act.
Det vil dels give klarhed for virksomheder, der anvender og udbyder kunstig intelligens, dels vil det sikre rettighedshaverne, som leverer indhold til udviklingen af netop kunstig intelligens, og dertil kommer, at effektive regler om ansvar også giver et økonomisk incitament til at overholde de regler.
Dermed bidrager balanceret regulering til at opbygge tillid til kunstig intelligens, som er en forudsætning for bæredygtig innovation og kulturel vækst.
Danmark er et lille land, men vi kan gøre en stor forskel, hvis vi har viljen til at sætte os i spidsen for arbejdet med at sikre vores kultur og grundlæggende værdier. Hvis vi har modet til at samle os. I kulturelle fællesskaber. På tværs af rettighedsområder. På tværs af Norden. På tværs af Europa.
Vi skal udnytte det vindue, vi har for indflydelse. For vi har et ansvar for at forme fremtidens fortællinger.
Karen Rønde, direktør, DPCMO
Gorm Arildsen, adm. direktør, Koda
Maria Fredenslund, direktør, RettighedsAlliancen
Anders Kristian Rasch, adm. direktør, Copydan Tekst & Node
Torben Gammelgaard, adm. direktør, Visda
Dicle Duran Nielsen, adm. direktør, Danske Medier
Tine Johansen, formand, Dansk Journalistforbund
Ole Dreyer, bestyrelsesleder, Musikforlæggerne i Danmark
Marie Thams, forperson, Billedkunstnernes Forbund
Roar Skau Olsen, forperson, Film- og tv-arbejderforeningen
Chresten Speggers, formand, Dansk Solistforbund
Tobias Stenkjær, forperson, DPA, Professionelle sangskrivere og producere
Lasse Lindholm, direktør for kommunikation og public affairs, IFPI
Benjamin Boe Rasmussen, forperson, Dansk Skuespillerforbund
Sara Indrio, forperson, Dansk Artist Forbund
Juliana Hodkinson, forkvinde, Dansk Komonistforening
Jørgen Ramskov, direktør, Producentforeningen
Louise Hoppe, direktør, Producent Rettigheder Danmark
Martin Wehding, forperson, Dansk Filmklipperselskab
Jan Weincke, formand, Dansk Filmfotograf Forbund
Christine Bødtcher-Hansen, direktør, Danske Forlag
Nikolaj Scherfig, forperson, Danske Dramatikere
Rasmus Kloster Bro, forperson, Danske Filminstruktører
Morten Visby, formand, Dansk Forfatterforening
Kasper Halkier, direktør, Create Danmark
Lasse Matthiessen, forperson, Autor/Komponister og sangskrivere
Lene Skytt, forperson, Danske Sceneinstruktører
Anne-Mette Wehmüller, sekretariatschef, Dansk Kunstnerråd
Claus Ankersen, forperson, Danske Skønlitterære Forfattere
Carsten Burke Kristensen, forperson, Danske Scenografer
Jacob Graff Hedebrink, adm. direktør, Copydan Verdens Tv
Anne Sophie Schrøder, direktør, Gramex