Arken: De nye anbefalinger til museumsreformen overser noget vigtigt

Lejligheder, biler, cykler, tasker, babytøj. Der er ingen grænser for, hvad danskerne deler med hinanden.

Derfor er tiden nu inde til, at politikerne fjerner barriererne for, at museer også kan udnytte deleøkonomiens synergieffekter og for eksempel erhverve kunstværker i fællesskab, som indgår i begge samlinger og bliver udstillet på skift for eksempel på Vestegnen og i Nord- eller Sønderjylland, så danskere i hele landet også i fremtiden får adgang til den ypperste samtidskunst på højt internationalt niveau.

Priserne på samtidskunst er strøget i vejret i de senere år, hvilket gør det meget svært for et lille lands museer enkeltvis at matche de høje priser, som internationale private købere og andre museer i verden kan hive op af deres dybe lommer.

Lige som DR og TV2 går sammen om tv-rettigheder til store sportsbegivenheder som for eksempel OL og VM i fodbold og tilbyder dem til alle danskere, der har lyst til at opleve talenter udfolde sig på højt niveau, drømmer jeg om at museer også får lovhjemmel til at samfinansiere investeringer i nye kunstværker og dermed gøde museernes mod til at indkøbe mere ambitiøst og fremsynet, samt holde pulsen oppe på kulturarven og fortsat tiltrække gæster i fremtiden.

Alle museer lever i et opmærksomhedssamfund, hvor kampen om folks opmærksomhed og tid er hårdere end nogensinde

Marie Nipper
Direktør, Arken Museum for Samtidskunst

Det er der nemlig ingen garanti for automatisk sker.

Unge på museumsbesøg

Alle museer lever i et opmærksomhedssamfund, hvor kampen om folks opmærksomhed og tid er hårdere end nogensinde.

Et museum, som Arken er ikke kun i sund konkurrence med andre museer, men også mod loppemarkeder, Tik Tok, Instagram, Netflix, Disney-channel og Wordfeud. Alt det, som også fanger folks opmærksomhed.

At få kunstoplevelser på et museum er en vane, som ikke er alle forundt at få automatisk gennem deres opvækst: Mange unge under 29 år især på Vestegnen kommer på museum med deres skole eller ungdomsuddannelse, viser en ny undersøgelse, som Arken har fået foretaget hos Danmarks Statistik.

Men vi kan også se, at kulturen bliver et sværere tilvalg for de unge, når skolerne ikke længere driver deres besøg, og derfor er det vigtigt, at museerne tænker i at holde sig relevante og attraktive for dem, som ikke automatisk har kulturen som en del af deres hverdag og vaner.

Undersøgelsen viser også, at hele 79 procent af alle unge på Danmarkskortet slet ikke har besøgt et kunstmuseum i de sidste tre måneder. Det kan der være mange gode grunde til, men det er alligevel et rødt flag, der bekræfter, at museerne skal have mod til at nytænke sig selv i en konstant foranderlig verden.

Fremtidssikring af kulturarv

Derfor sidder politikerne ikke kun med museernes økonomi mellem hænderne, når de i begyndelsen af 2024 går i gang med gymnastikøvelserne til en ny museumslov. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og kulturordførerne sidder også med fremtidssikringen af den danske kulturarv, dannelse af de kommende generationer, og museernes rolle som en aktiv og ansvarlig samfundsaktør på forhandlingsbordet.

Disse værdier er slet ikke medtænkt i den tværfaglige arbejdsgruppes arbejde, som har drejet sig om, hvordan statens tilskud til museer fremadrettet kan blive tildelt ”mere objektivt” og ”mere transparent” og i virkeligheden mere fair, hvilket jeg synes er positiv.

Men rapporten viser blot toppen af isbjerget på de mange forskelligartede opgaver og komplekse problematikker, som tusindvis af medarbejdere på de danske museer løfter hver dag.

Er det overhovedet realistisk at skabe et system, som er ens for alle, når museernes historier og betingelser er så forskellige, og er lighed et mål i sig selv, hvis det gør, at de institutioner, der også er med til at sikre Danmarks international kulturposition, skal tage de største slag?

Arbejdsgruppen berører ikke, hvordan institutionelt og kunstnerisk mod på museerne kan blive belønnet kontra at køre publikumssikre udstillings-baskere

Marie Nipper
Direktør, Arken Museum for Samtidskunst

Jeg synes, at arbejdsgruppens anbefalinger er et stærkt afsæt for nye samtaler mellem det politiske system, Slots- og Kulturstyrelsen og os museer, fordi der bliver lagt vægt på publikumsudvikling, samlingsudvikling og formidling. De to streger under fremdrift og dynamik er godt at få frem i lyset.

Men det er også vigtigt, at de tre kriterier - forskning, brugere/publikum og indtægter – ikke bliver kalkeret over i en ren form eller står helt alene, fordi det kan føre til samme form for spekulation, som når der mines bitcoins i Asien: Når der er kommet 211.000 gæster gennem tælleapparaterne, og man har opnået kriteriet for besøgstal, kan et museum så lukke dørene for publikum og i stedet fokusere kuratorkræfterne på at skrive de anbefalede plus syv forskningsartikler og dermed mine ens eget økonomiske tilskud i vejret?

Det lyder både usundt og som en model, der vil stoppe al innovation og institutionelt mod; alt det som er med til at udvikle den danske kunstscene og dens relevans for unge generationer. Både nationalt og internationalt.

Arbejdsgruppen berører heller ikke, hvordan institutionelt og kunstnerisk mod på museerne kan blive belønnet kontra at køre publikumssikre udstillings-baskere, som ikke fører danskernes syn på, og oplevelser af, kunst videre, men som blot satser på det sikre?

Som direktør for et museum med ambition om at vise den nyeste og mest epokegørende samtidskunst i international klasse, er vi også nysgerrige på, hvordan politikerne forholder sig til dette.