Aros og Den Gamle By: Danske museer skal i højere grad anerkendes som succesfulde forretninger

Big business, indtjening og vækst er nok ikke ord, man normalt forbinder med museer.

For ofte er offentlighedens søgelys mere centreret mod debatter om offentlige støttemidler, og hvordan skattekronerne bruges på kulturen.

Men i denne debat glemmer vi alt for ofte, at stadig flere af de danske museer er succesfulde forretninger, som får størstedelen af deres omsætning i form af egen indtjening.

For mens det offentlige tilskud har været nogenlunde stabilt siden årtusindeskiftet, så er museernes omsætning blevet fordoblet i samme periode.

Dette oplever vi også på Aros og i Den Gamle By, hvor vi sidste år tilsammen havde besøg af tæt på en million gæster og en omsætning på tæt på 300 millioner kroner. Tilsammen omsætter alle danske museer i dag for cirka tre milliarder kroner årligt.

Kulturøkonomisk succeshistorie

Navnlig en række af de større ikke-statslige museer har været på en rejse mod professionalisering og godt købmandskab. Det er en af de sidste to årtiers mest bemærkelsesværdige tendenser inden for dansk kulturliv.

Med denne udvikling er en række museer kommet ind i en opadgående spiral, hvor flere indtægter fra besøgende har dannet det økonomiske grundlag for at investere i spændende kunst, kulturarv og kulturoplevelser til glæde for stadig flere besøgende.

I et land som Danmark er det ikke muligt at drive museum uden væsentlig offentlig støtte

Erik Balch Frisgaard & Henning Kjærgaard
Økonomichef, Aros & økonomichef, Den Gamle By

Sidste år havde danske museer tæt på 18 millioner besøgende i alt - et rekordhøjt tal. Tallene viser, at det i dag er blevet en folkelig sag at gå på museum, og at dette helt konkret omsættes i kroner og øre, der bruges til den fortsatte udvikling af museerne som samlingssteder, mental sundhed, unges dannelse med videre.  

Også for den nationale økonomi er museernes økonomiske opblomstring en succeshistorie. Ikke alene er museerne med til at skabe arbejdspladser, betale skatter og afregne moms til staten, ligesom alle andre danske virksomheder. Men også i forhold til turismen er mange museer et stort trækplaster, hvor udenlandske besøgende udgør omkring en femtedel af de besøgende på landets museer.

Vores to museer, Aros og Den Gamle By, modtager tilsammen 60 millioner kroner i støtte fra det offentlige. Vi tilbagebetaler 65 millioner kroner til det offentlige i form af skatter, moms med videre. Alene af den grund bidrager museerne mere økonomisk, end der modtages.

Hertil kommer, at vores museer tilsammen har en egenindtjening i omegnen af 150 millioner kroner (blandt andet billetindtægter) og dertil fonds- og sponsorstøtte på tilsammen 55 millioner kroner.

Ergo tilvejebringer vores museer selv fire kroner for hver offentlig krone, og seks kroner hvis det alene måles på det statslige tilskud. I disse tal er ikke inkluderet alle de øvrige effekter på eksempelvis branding, turisme, hotel, restauration, detailhandel med videre.

Vi tillader os derfor, med stolthed, at betragte vores museer som kulturvirksomheder i egen ret frem for som statiske, offentlige institutioner.

Understøt den gode udvikling

Museerne er en succeshistorie. Men der er ingen roser uden torne, og udfordringen ved den stærkt stigende egenindtjening så vi meget tydeligt demonstreret under coronanedlukningerne, hvor nogle af de mest populære danske museer var dem, der blev ramt hårdest og mest langvarigt, fordi indtjening fra besøgende, der pludselig udeblev, udgør så stor en del af økonomien.

Museerne eksisterer ikke for at tjene penge – men uden penge mister vi kunst, kulturarv og kunstoplevelser

Erik Balch Frisgaard & Henning Kjærgaard
Økonomichef, Aros & økonomichef, Den Gamle By

Det paradoksale var, at de mest elskede danske museer også var de mest sårbare, og mange af dem slås stadig med et efterslæb i form af manglende vedligeholdelse, nødvendige investeringer med mere fra coronaperioden, selvom besøgstallet er kommet smukt tilbage.

Den situation bør vi forsøge at undgå i fremtiden, for det danske samfund kan ikke risikere, at bunden går helt ud af økonomien for de museer, der er til glæde for rigtig mange mennesker.

I et land som Danmark er det ikke muligt at drive museum uden væsentlig offentlig støtte. Det er vigtigt at slå fast.

Vil man have stærke museer, må både stat og kommuner bakke markant op. Det skyldes blandt andet de mange krav, der jo også følger med pengene – eksempelvis forsknings-, formidlings- og kunst- og kulturarvsforpligtigelser. Læg hertil, at børn under 18 år har gratis adgang,

Det ville være velgørende – og klogt – hvis de offentlige systemer begynder at betragte i hvert fald nogle museer som mere end museer. Nemlig som de attraktioner og virksomheder, de også er.

Når folketinget snart skal forhandle en ny reform af museumsstøtten, er det derfor vigtigt at huske på, at de danske museer ikke bare er institutioner, der lever på statens nåde, men at en række museers eksistens og udvikling i høj grad også hviler på et kommercielt grundlag.

Derfor bør den kommende museumsreform forsøge at understøtte den gode udvikling og den allerede opadgående spiral, hvor egen indtjening og god formidling avler flere besøgende, der kan være med til at finansiere en fortsat udvikling til glæde for stadig flere.

Museerne eksisterer ikke for at tjene penge – men uden penge mister vi kunst, kulturarv og kunstoplevelser.