Danske Gallerier om fradrag på kunstkøb: Lad ordningen bestå

Afskrivning på kunstkøb har sin berettigelse
Ifølge rapporten er hovedargumentet for en anbefalet sanering, at ordningens indirekte støtte til kunsten ikke bidrager til et overskueligt og lettilgængeligt støttesystem.

Samtidig argumenteres der for, at ordningen ikke bidrager til udbredelse af kunst i det offentlige rum, da kunsten og udsmykningen begrænses via adgangen til de private virksomheder.

Det er forkert og noget gammeldags, at man i vurderingen generelt ikke tilskriver kunstkøb produktionsrelaterede udgifter.

Thorkild NB Nielsen
Formand for Danske Gallerier

Det er ikke nødvendigvis forkerte betragtninger, men det bør ikke ses som de primære argumenter for, at ordningen overhovedet eksisterer og har sin berettigelse. Det har i stedet almindelige afskrivningsmæssige grunde.

Og så er det i vores øjne også forkert og noget gammeldags, at man i vurderingen generelt ikke tilskriver kunstkøb produktionsrelaterede udgifter.

Kunstnerisk udsmykning kan have stor betydning for såvel kunders som medarbejderes indtryk af virksomheden, både i forhold til om det er et godt sted at arbejde, handle og gøre forretning. Helt på linje med andet inventar, som typisk kan trækkes fra eller afskrives, placeringen af virksomheden med mere.

Lad ordningen bestå
Uden ordningen kan kunstgenstande imidlertid ikke fradrages eller afskrives, da der i henhold til afskrivningsloven vurderes, at der ikke sker en værdiforringelse.

I afskrivningsloven er følgende nemlig et grundlæggende princip: "Antikviteter og andre aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, kan ikke afskrives."

Når man tilbage i 2000 imidlertid valgte at etablere en ordning, der netop undtager førstegangskøb af originale kunstværker i forhold til det gængse princip, var det fordi, det kan være endog ganske vanskeligt at gennemskue, hvorvidt nye originale kunstværker taber værdi over tid.

I praksis tilskriver erfaringen imidlertid, at hvis en virksomhed efterfølgende ønsker at afhænde et indkøbt kunstværk, vil det ofte medføre et tab for virksomheden i forhold den udgift, som virksomheden havde på indkøbet.

Det mest enkle ville være, at lade ordningen bestå.

Thorkild NB Nielsen
Formand for Danske Gallerier

Derfor giver reglerne med de indbyggede afgrænsninger også god mening, når det gælder køb af ny kunst.

Danske Gallerier deler derfor ikke udvalgets vurdering af, at ordningen først og fremmest bør ses som et offentligt meritgode.

I stedet finder vi, at ordningen primært skal ses som en form for kompensation i forhold til en vanskelig vurdering af værdiforringelse på kunstværker. Især ved førstegangskøb af original ny kunst og kunstnerisk udsmykning.

Læg dertil, at ordningen i rapporten skønnes at indebære en samfundsøkonomisk gevinst på cirka ti millioner kroner årligt. Ordningen bør derfor i vores optik fastholdes.

Vælger regeringen alligevel at gennemføre saneringen som anbefalet, bør man i stedet se på fradrags- eller afskrivningsmuligheder for virksomheders kunstkøb, som et reelt alternativ til den nuværende ordning.

Det mest enkle ville dog være, at lade ordningen bestå.