Efter ti år som syltekrukke er museerne nu et skridt nærmere at ankomme til nutiden

Efter ti års ventetid har vi endelig fået en rapport med anbefalinger til en ny museumsrapport. Der er mange gode anbefalinger, men nye opgaver, krav og tilskud er ikke nok til at fremtidssikre de danske museer, skriver Niels Frid-Nielsen.

En ny museumsreform kommer med en pose penge på omkring 100 millioner kroner. Alligevel vil der være museer, som mister tilskud. Men med en rimelig omstillingsperiode skulle den store museumsdød dog kunne undgås, skriver Niels Frid-Nielsen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Niels Frid-Nielsen

Journalist, kulturkommentator, forfatter, foredragsholder

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nu har vi endelig fået den rapport med anbefalinger, der gør det muligt for politikerne at vedtage en museumsreform i løbet af et par måneder. Vi har ventet på den reform i ti år, mens tre-fire kulturministre er vandret ind og ud ad døren til ministeriet.

I ti år har museumsområdet været en syltekrukke for skiftende blå og røde regeringer. I ti år har danske museer fået lov at passe sig selv, mens en række udfordringer vokset sig store:

I ti år har museumsområdet været en syltekrukke for skiftende blå og røde regeringer. I ti år har danske museer fået lov at passe sig selv, mens en række udfordringer vokset sig store
Niels Frid-Nielsen

De støtteordninger, der opstod efter kommunalreformen i 2007, har fastholdt museerne i en helt vilkårlig, uretfærdig og uholdbar forskelsbehandling.

Det har ikke været muligt at statsanerkende nye museer, selvom statsanerkendelse er forudsætningen for, at museer kan indgå i professionelle internationale samarbejder.

Den fastfrosne situation har desuden besværliggjort udviklingen af nye koncepter og samarbejdsformer.

Det er derfor i sig selv glædeligt, at rapporten nu gør det muligt at komme videre. Det store spørgsmål er så, om der er lagt op til at fremtidssikre de danske museer.

De 17 anbefalinger handler om museernes opgaver og tilskud.

Umiddelbart falder det i øjnene, at museumslandskabet fortsat skal udvikles og styrkes i hele landet. Det betyder, at nye områder i fremtiden vil kunne udvikle museer og kulturturisme.

Man vil indføre professionelle bestyrelser. På den måde bliver det muligt at forebygge sager med dårlig ledelse, overgreb, mobning med mere. Man vil forenkle museernes opgaver til at dreje sig om udvikling af museumssamlingerne, vidensudvikling og formidling. Denne forenkling muliggør mere enkle og objektive kriterier for tildeling af støtte.

Læs også

Arbejdsgruppe er klar med indspark til museumsreformen: Få overblikket her

Det skal desuden igen blive muligt for nye museer at blive statsanerkendt. Arbejdsgruppen har udarbejdet nogle minimumskrav, der kan lægges til grund. Kravene er identiske med minimumskravene i den nye tilskudsmodel.

Selv med en pose nye penge vil der være museer, som mister tilskud - og det bliver dem, vi kommer til at høre fra. Med en rimelig omstillingsperiode skulle den store museumsdød dog kunne undgås
Niels Frid-Nielsen

Det skal også være muligt at fratage et museum statsanerkendelsen, hvis ikke det lever op til minimumskravene. Dette forslag gør det muligt for nye museer at komme til fadet.

Tilskud skal baseres på objektive data for, hvor mange brugere, indtægter og fagfællebedømt forskning museerne har, og museerne får en omstillingsperiode, sådan at konsekvenserne for museer der mister støtte afbødes.

En videreudvikling af museumslandskabet i hele landet vil fremtidssikre museerne i en digital verden, hvor forholdet mellem center og periferi ikke er, hvad det har været. Fremtidens mest interessante museer kan meget vel ligge i vandkanten.

Det er også på tide, at man sikrer professionel ledelse og bedre arbejdsmiljø på museerne. Det er en forudsætning for, at de bedste kunsthistorikere bliver her i landet og bidrager til udviklingen af danske museer.

Enkle, objektive kriterier for anerkendelse og støtte er en forudsætning for en retfærdig støtteordning. Vi kommer heller ikke uden om med jævne mellemrum at tjekke, om det enkelte museum nu også stadig er værdig til støtte og anerkendelse.

Læs også

Jakob Engel-Schmidt forventer forhandlinger om museumsreform til januar

Det er klogt at indføre en omstillingsperiode, hvor museer, der mister støtte, får chancen til at omstille sig til en ny virkelighed.

Det forventes, at en ny museumslov kommer til verden i begyndelsen af 2024 med en pose nye penge på i omegnen af 100 millioner kroner mere til de danske museer.

Der må opmuntres til samarbejde på kryds og tværs af de kategorier for natur-, kultur- og kunstmuseer, som i dag adskiller museerne som Berlin-murer
Niels Frid-Nielsen

Selv med sådan en pose nye penge vil der være museer, som mister tilskud - og det bliver dem, vi kommer til at høre fra. Med en rimelig omstillingsperiode skulle den store museumsdød dog kunne undgås.

Opgaver, krav og tilskud er dog ikke nok til at fremtidssikre de danske museer.

Vi får brug for, at danske museer arbejder endnu mere med brugerrelevans, sådan at deres udstillinger og tilbud skræddersys til børnefamilier, unge og grupper i befolkningen, der har svært ved at finde vej til det lokale museum.

Der må opmuntres til samarbejde på kryds og tværs af de kategorier for natur-, kultur- og kunstmuseer, som i dag adskiller museerne som Berlin-murer.

Det vil også være godt at anspore museerne til at samarbejde med kulturhuse, biblioteker, biografer, spillesteder og bogcafeer med det mål at komme i øjenhøjde med publikum.

Det er nu, vi skal gøre os klart, hvor stort et potentiale der gemmer sig i museumsverden.

Politik har aldrig været vigtigere