Filmby Aarhus: Flere kommunale kroner til København

Af Carsten Holst
Leder af Filmby Aarhus og strategisk rådgiver for Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad

Bliver der færre statslige kroner til de københavnske kulturinstitutioner, skal disse penge komme et nyt sted fra. Og de bør komme fra hovedstadens egen kommunekasse.

611 kroner per borger.

Så stort er det gennemsnitlige kulturbudget i 2015 for en dansk kommune. I store, kulturstærke byer som Odense og Aarhus ligger man langt over gennemsnittet med henholdsvis 1.086 og 1.024 kroner per borger.

Mellemstore byer som Helsingør og Fredericia ligger hver især på 1.177 og 1.007 kroner. Og mange små kommuner ligger også et godt stykke over gennemsnittet. Som eksempelvis Hørsholm med 1.084 kroner og Struer med 778 kroner.

Hvor ligger hovedstaden mon så henne – helt øverst? Nej. I top 10? Heller ikke. Over gennemsnittet i det mindste? End ikke det. Københavns Kommune ligger tværtimod et markant stykke under gennemsnittet. I hovedstaden er det nemlig kun 474 kroner per borger, der går til kulturen.

København nyder godt at statsstøtte 
Det er ikke svært at regne ud, hvordan det hænger sammen, at en hovedstad, der bugner med kulturtilbud, kan slippe af sted med et kulturbudget, der – stadig målt per borger – er under det halve af, hvad man finder i landets næst- og tredjestørste byer.

Det skyldes naturligvis, at de københavnske kulturinstitutioner frem for en stor kommunal kulturstøtte i stedet får massiv støtte fra staten.

Argumentationen, der ligger til grund for den store statsstøtte – som også fremføres af Københavns kulturborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF) – er, at kulturinstitutionerne i hovedstaden kommer resten af landet til gode. Og når Ebbesen som eksempler fremhæver, at Det Kongelige Teater sidste år opførte 84 forestillinger uden for København, eller at teatret Sort/Hvid med Christian Lollike i front samarbejder med jyske teatre, har han for så vidt ret. For det er naturligvis positivt, at en sådan kulturel eksport fra hovedstaden finder sted.

Kultur fra provins til hovedstad
Men der er to problemer med dette perspektiv. For det første fokuserer det alt for kraftigt på, at det er kulturen fra København, der skal ud til resten af landet. Som om, der ikke allerede er masser af kunst, kultur og talent i provinsen og i de større byer rundt omkring i Danmark – institutioner, projekter, initiativer og kunstneriske sammenslutninger, der kunne trives endnu bedre med en økonomisk vitaminindsprøjtning.

Der er ingen tvivl om, at potentialet er der. Det kræver blot, at vi prioriterer indsatsen. Så kunne der samtidig blive tale om, at det i langt højere grad bliver provinsen, der eksporterer sin kultur til hovedstaden snarere end blot omvendt.

For det andet er der, som alle på kulturområdet i dén grad er bekendt med, begrænsede ressourcer. Og spørgsmålet bliver derfor, hvor de statslige kulturkroner gør mest gavn.

Er det ved at fokusere massivt på de københavnske kulturinstitutioner, mens man krydser fingre for, at alle fra Nakskov til Esbjerg og fra Fåborg til Struer vil få glæde af deres output? Eller er det ved at fordele midlerne markant mere ligeligt ud over landet og sikre de bedst mulige vilkår for al den kultur, som findes herude?

Ret op på skævvridning 
Jeg tror på det sidste. Og det skyldes på ingen måde en modstand mod de mange fornemme kulturinstitutioner, som hovedstaden har at byde på. Men jeg mener fuldt og fast, at den aktuelle fordeling af de statslige kulturmidler repræsenterer en mangeårig skævvridning, som bør rettes op.

Bliver der færre statslige kroner til de københavnske kulturinstitutioner, skal disse penge komme et nyt sted fra. Og de bør komme fra hovedstadens egen kommunekasse.

Det er fuldt ud rimeligt, at København opprioriterer kulturen på det kommunale budget, så man som minimum ligger på niveau med landsgennemsnittet. Men selvfølgelig allerhelst på niveau med Aarhus og Odense.