Forsker og studerende: Børsen-branden har mindet os om vigtigheden af kulturelle holdepunkter

Når vi genbesøger Københavns historie, taler vi ofte om København før og efter den første brand i 1728 – og den anden brand i 1795. På samme måde taler vi nu om et før- og et efter branden af Børsen.

I lighed med Notre Dame i Paris, der i 2019 led samme skæbne, blev tabet af en kulturskat som Børsen skelsættende, men hvad er det, vi hæfter os ved, når en kulturskat går i flammer?

Da det stod klart, at store dele af Børsen ikke stod til at redde, vakte det stærke følelser af tab og skrøbelighed, og erkendelsen af vores egen dødelighed skød frem.

Værdien i det svundne overrasker os måske og minder os ydmygt om det kulturelle fundament, vi som individer og samfund underbevidst støtter os op ad hele tiden.

For selvom det er de færreste, der har set den store børssal med egne øjne, er det alligevel følelsen af tab, som fylder i efterspillet om brandens konsekvenser, når et stykke af vores kulturarv mistes.

Kultur har måske en særlig betydning for os, når vi befinder os et særligt usikkert sted i historien, og overfor en tilsyneladende mere kompleks fremtid?

Kultur har en unik egenskab til at engagere os og samle os om fortællinger, der danner rammen for at forstå os selv og det samfund, vi er en del af.

Når vi konfronteres med risikoen for, at det bliver taget fra os, afspejler det sig tydeligt i vores adfærd ved et anderledes kulturforbrug. 

Kulturelle aktiviteter og diaspora-kunst

På CBS satte vi os for at undersøge kulturforbruget i en kontekst, hvor hverdagen er præget af usikkerhed. Lige nu lever ukrainske borgere og andre folkeslag i betydelig usikkerhed af både fysisk og psykisk art. Hvordan påvirker det deres forhold til kultur?

Vores studie omfatter interviews med 14 ukrainske kvinder, hvor halvdelen er bosat i Ukraine og den anden halvdel i København.

Kulturforbrug kan spille en vital rolle i tider præget af stor usikkerhed og frygt for at miste.

Rose Mathilde Holstein, Stephany Melnyk og Richard Gyrd-Jones
Kandidatstuderende og forsker

Vores interview viser, at kulturforbrug og kulturinstitutioner ikke er en luksusgode for de få, men kan spille en vital rolle i at skabe personlig såvel som fælles stabilitet i tider præget af stor usikkerhed og frygt for at miste.

Mens tilstedeværelsen af risiko, i forskellige grader eller former, er en ligefrem forventelig del af de ukrainske kvinders liv, gav vores dataindsamling indsigt i mere komplekse nuancer, der kan være vigtige bidrag for vores forståelse af risiko og dets afspejling i vores forbrugsmønstre.

Vores respondenter udtrykker stærke følelser af isolationer og fremmedgørelse. For kvinderne i Ukraine skyldes det fysisk savn og skyldfølelser. For kvinderne i København skyldes det en manglende evne til at spejle sig i deres omkringliggende omgivelser og deres kontrasterende normalitet.

På trods af deres situation, eller måske netop på grund af den, beretter kvinderne om en markant stigning i én særlig forbrugskategori: kulturforbrug.

Vi fandt, at deres motivation for at forbruge kultur ligger i behovet for at håndtere deres følelsesmæssige udfordringer, reflektere over deres situation og søge efter en forståelse af dem selv og deres rolle i en på samme tid skrøbelig og hård verden.

Gennem kulturelle aktiviteter finder kvinderne svar på spørgsmål om identitet, finder solidaritet og styrker deres følelse af samhørighed. Ikke nødvendigvis med deres umiddelbare omgivelser, men gennem oplevet genkendelighed, en dyb følelse af forbindelse, der transcenderer geografiske, temporale og kulturelle grænser.

For eksempel så vi, hvordan diaspora-kunst, samt kunst skabt under perioder med kolonisering, skabte en ramme for en tiltrængt dialog omkring mening og identitet i en verden, der føles uforståelig.