Koda: Skal mennesket eller maskinen komponere soundtracket til vores liv?

Vi står lige nu ved en skillevej, hvor vi skal definere, om vi ønsker, at det primært er mennesker eller computerberegninger, der i fremtiden skal forme soundtracket til vores liv.

AI-genereret musik er i voldsom vækst, og det kræver akut politisk respons, hvis vi skal sikre, at vi fortsat kan spejle os i de menneskelige følelser og historiefortællinger, som er musikkens inderste kerne.

I Koda er vi fuldt bevidste om, at kunstig intelligens vil blive en integreret del af musikskabelsen og dermed skabelsen af vores kultur. Vi kan på den ene side se positive muligheder i, hvordan AI kan være med til at assistere komponister og sangskrivere i skabelsesprocessen og forny musikalske udtryk. Men vi kan på den anden side også se klare udfordringer, der kalder på handling nu.

Sangskrivere skal have del i indtjeningen

Når en AI på stort set ingen tid kan generere millioner af nye sange, risikerer vi ikke alene en økonomisk udmagring af musikskabernes økonomi. Vi risikerer også, at det medfører et stort kulturelt tab for os som individer og samfund.

Når først de store AI-modeller har kortlagt vores musikarv og afkodet musikkens DNA, glemmer de den aldrig igen.

Gorm Arildsen
Direktør, Koda

Det haster derfor med lovgivning, som sikrer to grundprincipper.

Det gælder om at få fuld transparens i, hvilke data tech-virksomhederne træner deres AI på, og en kollektiv model, som sikrer en rimelig betaling for udnyttelsen af den musik og kultur, som er hele grundlaget for, at tech-virksomhederne kan udvikle AI-genereret musik.

En AI, der kan generere musik, bliver trænet på eksisterende musik, sangtekster og tilhørende metadata for at lære mønstrene i musikkens lyd og opbygning. Når først de store AI-modeller har kortlagt vores musikarv og afkodet musikkens DNA, glemmer de den aldrig igen. De skal kun have adgang til musikken én eneste gang for at kunne trække essensen ud.

Vi skal derfor sikre, at musikskaberne får en rimelig andel af de værdier, som skabes af AI’en. Det gælder både nu og langt ud i fremtiden.

Tech-giganterne træder ind på musikscenen

Det er med al sandsynlighed de velkendte amerikanske tech-giganter, som allerede har sat et voldsomt aftryk på den demokratiske samtale og vores kultur, der kommer til at dominere markedet for AI. Det gælder også inden for musik.

Både Google og Meta er eksempelvis i fuld gang med at udvikle hver deres AI-musikgenereringsservice.

Der ligger gigantiske kommercielle interesser bag, og der er ikke nødvendigvis en stor kærlighed til musikken eller villighed til at dele de skabte værdier med dem, der har skabt de bagvedliggende musikværker.

Derfor er det pinedød nødvendigt, at man fra politisk hold sikrer, at den økonomiske værdi, som AI skaber, ikke kun tilfalder tech-virksomhederne. Indholdsskaberne skal også huskes. Der er nødt til at være en bæredygtig økonomi, hvis vi ønsker, at fremtidens musik og kultur ikke ender med at blive domineret af tech-giganternes algoritmer.

Ophavsretten må beskyttes

Helt konkret har Koda derfor to overordnede ønsker til lovgivningen, som kan være med til at sikre musikskaberne deres levebrød fremadrettet, når AI-genereret musik for alvor vinder indpas.

Der skal være fuld gennemsigtighed i de data, som techvirksomhederne træner deres AI på, da der allerede er eksempler på, at rettighedshavernes værker uretmæssigt er blevet brugt. Den eneste måde, man reelt kan opnå det på, er ved at indføre en såkaldt formodningsregel.

Det er nu, der skal findes løsninger.

Gorm Arildsen
Direktør, Koda

En sådan regel vil betyde, at hvis en tech-virksomhed udvikler en AI, der kan generere musik, skal virksomheden fremlægge fuld dokumentation for, at AI’en ikke er trænet på ophavsretligt beskyttet musik. Ellers skal virksomheden indgå aftale med og betale til rettighedshaverne.

Lige så vigtigt er ønsket om, at betalingen for og adgangen til musik, der bruges til udviklingen af AI, skal være omfattet af samme form for kollektive aftalesystem, som i dag fungerer glimrende på blandt andet kabel-tv-området.

På den måde vil man sikre, at AI-tjenester ikke skal forhandle med et væld af rettighedshavere for at få adgang til alverdens musik. Men endnu vigtigere, sikrer denne model en lige betaling til alle rettighedshavere, frem for et scenarie, hvor de stærke internationale kræfter løber med alle pengene.

Den menneskelige nerve skal forblive

Vi skal huske, at musik og kultur er mere end blot summen af dens dataficerbare dele.

Hvis vi fjerner grobunden for at kunne ernære sig som komponist og sangskriver, risikerer vi, at vi i fremtiden kun har det, der kan sættes på formel, tilbage, og vi mister alt det uforudsigelige og finurlige, som ikke kan kvantificeres, men som rammer os i hjertekulen og mellemgulvet.

Det er derfor nu, der skal findes løsninger, så samspillet mellem AI og de menneskelige musikskabere bliver til fordel for os alle, og som sikrer, at vi også i fremtiden har en rig og levende musikkultur med det uerstattelige menneskelige udtryk i centrum.