Mediedistributører: Tv-markedet er lige så lidt i balance som de indre farvande

Det enorme beløb intet har med kvaliteten af tv-indholdet at gøre men er alene en afgift på måden, man ser tv på (flow på kabel-tv, startforfra på mobilen, computer i sommerhuset og så videre).

En gennemsnitlig tv-kunde betaler lige så meget i rettighedsafgifter – cirka 60 kroner månedligt– som det billigste Netflix-abonnement koster, når vi ser bort fra momsen. Oveni kommer selve abonnementsbetalingen.

Når broadcastere, producenter og medvirkende forhandler om prisen på for eksempel en ny drama-serie, fungerer rettighedsbetalingen som en supplerende finansieringskilde. Den sidste brik, der får finansieringen på plads, hentes fra strømmen af rettighedspenge, når serien vises på tv og dermed retransmitteres på kabel- eller fibernet.

Det er ikke ualmindeligt, at 20-30 procent af en tv-skuespillers årsløn kommer fra rettighedsbetaling. Resten er den egentlige fra løn fra producenten. Og sidstnævnte får såmænd også en del af sin produktionsomkostninger fra rettighedsbetalingen frem for at få det hele dækket af broadcasteren, der bestiller serien. 284 millioner kroner modtog producenterne i rettighedsbetaling fra tv i 2022.

Sådan fungerer den danske model, og som sådan er den årsag til, at tv-markedets økosystem er lige så lidt i balance som de indre farvande.

Finansiel boble

For ti år siden udgjorde den samlede rettighedsbetaling cirka 10 procent at omsætningen på tv-markedet, i dag er det tæt på 20 procent. I samme periode er både antallet af tv-seere og det daglige tv-forbrug faldet med omtrent en tredjedel. Det turde være indlysende, at det ikke er en holdbar udvikling.

Ophavsretsloven bidrager til udvikling af en finansiel boble på tv-markedet, som kun kan lade sig gøre, fordi loven ikke rummer de nødvendige mekanismer til at forhindre det, og fordi der ikke kan føres tilsyn med den nødvendige konsekvens.

Vi har brug for en reform, der skaber en bedre balance mellem hensynet til rettighedshaverne og behovet for et bæredygtigt marked

Ib Konrad Jensen
Kommunikationsdirektør, Danske Mediedistributører

For tiden synes stat og lovgivere reelt mere interesseret i at få del i tv-markedet og boblen (forslag om moms på rettighedsbetaling, milliardudbytte fra TV2 og afgift på streamingtjenester) frem for at finde ud af, hvordan vi sikrer bæredygtigheden af tv-markedet.

Hvad sker der, hvis boblen brister? Med 3,5 milliarder kroner til broadcasterne og 1,2 milliarder kroner til rettighedshaverne, er det den ubetinget største finansieringskilde for dansk indholdsproduktion, der er på spil.

Vi har brug for en reform, der skaber en bedre balance mellem hensynet til rettighedshaverne og behovet for et bæredygtigt marked. En ny ramme for rettigheder, teknologier og samarbejder, så vi får ’…den rette balance mellem rettighedshavere, brugere af rettigheder og borgere’, som det hedder i indledningen til lovforslaget.