Museumsdirektør: Anbefalinger til ny reform viser en dyb misforståelse af museernes kerneformål

I november 2023 barslede en kulturministeriel nedsat gruppe med rapporten ”Anbefalinger til en reform af de statsanerkendte museers opgaver og tilskud”.

Rapporten var længe ventet og kulminationen på en lang række kulturministres mere eller mindre helhjertede forsøg på at ændre den urimeligt skæve fordeling af statslige tilskud til landets 97 statsanerkendte museer.

Desværre rammer rapporten skævt i sin forståelse af museernes raison d'etre . Autenticitet og viden er grundlaget for museernes hovedprodukt - vidensbaserede kulturoplevelser. Når man ikke rammer skiven, får det store konsekvenser.

Det ser umiddelbart ganske tilforladeligt ud, når man i rapporten læser, at de kommende statslige tilskud tildeles efter kriterier som – antal brugere, samlingsarbejdet, antal forskningsartikler og egenindtægter.

Ved nærstudie ringer alarmklokkerne. For vægtningen er forkert, og der mangler en kobling mellem flere brugere og forskningen.

Udfordringer med tildelingskriteriet

Tildelingskriteriet for antal brugere er skruet sådan sammen, at kun himlen er grænsen – højere antal brugere giver adgang til flere statslige midler.

Museerne har igennem de seneste tiår mere end fordoblet antallet af brugere – og det er uden pisk eller gulerod. Der er ingen tvivl om, vi alle synes, at mange brugere er godt, men er endnu flere brugere nu også bedre?

Desværre rammer rapporten skævt i sin forståelse af museernes raison d'etre 

Lars Christian Nørbach
Museumsdirektør, Nordjyske Museer

Når tildelingskriteriet for antal brugere kobles til det statslige tilskud, som foreslået, bør man på en eller anden vis også koble antal brugere direkte til et krav om forskning/viden (kvalitet).

For hvis ikke der også eksisterer en klar sammenhæng mellem antal brugere og vidensproduktion, bliver det ikke et spørgsmål om kvalitet, men kun et ukritisk og bevidstløst ræs mod stadig flere brugere og det forjættede øgede statslige tilskud.

Udgangspunktet for gode udstillinger, spændende arrangementer og andre af museernes produkter er og bliver forskning.

Tildelingskriteriets klare kobling mellem antal brugere og statslige midler udgør en reel risiko for, at enhver museumsdirektør stirrer sig blind på den økonomiske gulerod ved flere brugere.

Uden forskningsbaseret formidling har museerne ikke andet at byde på end oplevelserne i et omrejsende tivoli – museerne skal levere vidensbaserede kulturoplevelser.

Ambitionsniveau for forskningen

Det er yderst skuffende, at forskningen vægtes så lavt i rapporten.

Helt ærligt – man kan klare tildelingskriteriet forskning ved kun at levere mellem én hvert tredje år og 4,3 forskningsartikeler årligt per museum.

Mange museer har flere end fem forskere ansat, så mellem én hvert tredje år og 4,3 artikler årligt er simpelthen et for ringe ambitionsniveau – og meget sigende for rapportens forfejlede fokus – modsat antal brugere ønsker man ikke, forskningen ræser afsted mod nye højder.

Rapporten er udtryk for et yderst ringe ambitionsniveau for forskningen på de danske museer 

Lars Christian Nørbach
Museumsdirektør, Nordjyske Museer

Tildelingskriterierne mangler tydeligvis en klar sammenkobling mellem ønsket om flere brugere og museernes produktion af viden.

Er det virkelig kulturminister Jakob Engel-Schmidts holdning, at statens midler skal bruges på at drive så mange brugere som muligt igennem slap og vidensløs formidling?

Rapporten er udtryk for et yderst ringe ambitionsniveau for forskningen på de danske museer – grundstammen i vores produkter.

Museernes rødder er dybt plantede i oplysningstiden – hvor man havde troen på, at viden virkelig battede og kunne forandre verden samt forme menneskene til noget bedre! Det tror gruppen bag rapporten åbenbart ikke længere på – men hvad tror kulturministeren?