Museumsdirektører: Kulturen kan være med til at løse udfordringen med mangel på faglærte

Danskerne skal blive bedre til at få øje på produktionsindustriens kulturarv. Og flere skal få øjnene op for de måder hvorpå, industriarbejdet har formet bybilleder og landskaber i alle dele af landet. Sådan sagde Liberal Alliances Henrik Dahl og Socialdemokratiets Kaare Dybvad Bek, da de her i efteråret åbnede udstillingen "Det moderne Danmark" på Industrimuseet i Horsens.

Udstillingen fortæller en 200 år lang moderniseringshistorie med industrialisering som drivkraft. Og til alle besøgende har udstillingen et centralt budskab: Det er det historiske parløb mellem produktionsindustri og samfundsreformer, der har skabt fundamentet for opbygningen af den danske velfærdsstat.

Hvis evnen til at skabe værdi gennem produktionsvirksomhed svækkes, så svækker vi også det økonomiske grundlag for at fastholde et samfund, der tager hånd om alle borgeres velfærd. Og den mest alvorlige trussel for produktionsindustriens fremtid er manglen på faglært arbejdskraft.

Flere unge skal vælge erhvervsuddannelserne til

Danmark har brug for, at flere unge vælger erhvervsuddannelserne til. Men i disse år går det desværre den stik modsatte vej. Vi mener, at en af forklaringerne er, at industriarbejdet står svagt i de store fortællinger om Danmark.

Historien om industrisamfundet skal skrives centralt ind i skolernes historiebøger og forankres i den formidling af danmarkshistorien, som man kan møde på museer landet over

Kristoffer Jensen og Søren Bak-Jensen
Hhv. direktør, Industrimuseet og direktør, Arbejdermuseet

Tag bare Højskolesangbogen, der mere end noget andet forsøger at kondensere danskheden. Heri trækkes livet på landet gang på gang frem som vores fælles, samlende fortid. Hverdagen i industrisamfundet er der omvendt meget få spor af.

Selv Kim Larsens kærlige portræt af arbejdet på fabrikken er endda blevet fravalgt i de seneste udgaver. Selv denne enlige undtagelse i sangbogens overflod af landbrugsromantik var tilsyneladende for meget. Hvis flere unge skal vælge erhvervsuddannelserne til, så skal der mere "Blip-båt" og mindre "Marken er mejet" i de store fortællinger om Danmark.

Det er ikke nok, at stoltheden over at have taget svendebrev trives i isolerede miljøer i industrivirksomhederne eller i erhvervsorganisationerne. Nej, historien om industrisamfundet skal skrives centralt ind i skolernes historiebøger og forankres i den formidling af danmarkshistorien, som man kan møde på museer landet over. Også her er det desværre gået den forkerte vej de seneste år.

Industriarbejdet skal stå stærkere i fortællingen

Nationalmuseet, statens eget kulturhistoriske museum, valgte at nedlægge industri- og arbejderhistorien som et selvstændigt formidlings- og forskningsområde. Nationalmuseet retfærdiggjorde beslutningen med, at historien blev bevaret og formidlet på andre museer, heriblandt Industrimuseet i Horsens og Arbejdermuseet i København. Men reelt betød museets beslutning, at væsentlige ressourcer forsvandt fra den museale udforskning og formidling af industrihistorien.

Det skal der laves om på. Og fortællingen om industriproduktionens udvikling og forandring, ikke mindst gennem de seneste årtier, skal gøres tilgængelig for langt flere mennesker, end det sker i dag.

Og det er en stor opgave, som ikke kan løftes af et enkelt museum. Det kræver samarbejde. Mellem museer. Med undervisningsinstitutioner. Men også med virksomheder, fagforeninger og erhvervsorganisationer. Erfaringerne viser tydeligt, at når nye historier skal fortælles, og nye brugergrupper skal tage fortællingerne til sig, så skal det ske på grundlag af en bred alliance.