Debat

Seks museumsdirektører i opråb: Lokal forankring er vigtigere end besøgstal

Det kræver visioner for museumsområdet, når kulturministeren skal gennemføre sin bebudede museumsreform. Her er opskriften på, hvordan det gode museum ser ud, skriver en række museumsdirektører.

Den værdi, et museum skaber, måles ikke på besøgstal alene, skriver en række museumsdirektører.
Den værdi, et museum skaber, måles ikke på besøgstal alene, skriver en række museumsdirektører.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har vist sig som en handlingens mand, der vil gennemføre den længe ventede museumsreform. Det er vi i museumsdanmark meget glade for. Men det er vigtigt, at der bag handlekraften også er visioner for museumsområdet. Ellers kan reformen ende med at udvande kvaliteten af de danske museer.

Reformen bør være springbræt for et nyt og endnu bedre museumsvæsen. I et interview 9. februar fik kulturminister Jakob Engel-Schmidt følgende spørgsmål: Hvad er et godt museum? Det vil vi gerne hjælpe ministeren med at svare på og invitere ham til at tænke visionært for det samlede museumsvæsen.

Helt overordnet er det gode museum med til at bevare fortiden og dens materielle levn for eftertiden, mens det samtidig gør sig relevant for nutiden og forholder sig til aktuelle udfordringer i samfundet. Gennem forskningsfunderet formidling skaber det gode museum grundlag for et engagerende møde med kunsten, natur- og kulturhistorien.

Det er med til at danne os som individer og tilbyder os en plads i et større fællesskab med enten lokal eller national sammenhængskraft. Hertil er det gode museum økonomisk veldrevet, og så kan det i øvrigt se ud på mange forskellige måder.

Kultur som løftestang

I regeringsgrundlaget fremgår det, at SVM-regeringen ønsker at sætte kunsten og kulturen i spil for at løse tidens store kriser, herunder velfærds- og trivselskrisen. Den vision går igen hos kulturministeren, der vil bruge kulturen som redskab til at løse større samfundsproblematikker. Netop på det punkt viser han konkrete ambitioner for museumsområdet.

”Kultur på recept” har i den sammenhæng tydeliggjort museernes evne til at fremme blandt andet mental sundhed og trivsel. Sundhedsstyrelsens evaluering af projektet viser, at otte ud af ti deltagere oplevede, at deres mentale helbred blev forbedret, og tre ud af fire vurderede, at ”Kultur på recept” havde forbedret deres trivsel.

Regeringen må insistere på høj kvalitet hos alle museer og ikke lave en skelnen mellem A- og B-museer

Det kendetegner et godt museum, at det forholder sig til det omkringværende samfund og spiller ind i aktuelle problematikker. Derfor kan socialt ansvar med fordel tænkes ind i den nye museumslov, så vi i fremtiden kan skabe et museumsvæsen, der udnytter alle styrker.

Men for at bruge en fodboldmetafor, må vi huske at holde øjnene på bolden. Der må ikke ske en instrumentalisering af museumsområdet. Museernes kerneopgave er og skal fortsat være at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle den danske kunst, natur- og kulturarv.

Uden den opgavevaretagelse mister vi forbindelsen til fortiden og fundamentet for vores fælles identitet og eksistensgrundlag både lokalt og nationalt.

I begyndelsen af året kom Thomas Bloch Ravn fra Den Gamle By med sit bud på det gode museum, og hvordan man identificerer museer på ”højeste niveau”. Her lagde han blandt andet vægt på attraktionsværdi som bestemmende for museets kvalitet.

Men den værdi, et museum skaber, måles ikke på besøgstal alene. Når museerne kommer ud af husene og ud af de store byer, så er de med til at skabe værdi i lokalsamfundene og gøre dem til attraktive steder at bo. Her skabes en anden værdi end den, der opstår, når en gæst besøger en attraktion.

Det har været sundt for muserne, at der gennem de senere år er kommet fokus på øget egenindtjening. Men vi må huske, at forudsætningerne ser meget forskellige ud fra museum til museum afhængig af geografi og demografi. Et godt museum er derfor ikke alene karakteriseret ved højt besøgstal og høj egenindtjening.

Det kan også karakteriseres ved at være lokalt forankret – eventuelt i kombination med nationale ansvarsområder. Museumsvæsnet skal i fremtiden både give plads til de museer, der forfølger attraktionstanken, og de museer, der fokuserer på at skabe bæredygtig værdi – også i deres lokalområder.

Hvis kulturministeren og SVM-regeringen vil være tro mod regeringsgrundlaget, som lover at ”styrke kulturen i hele landet” og ønsker at skabe ”et kulturliv, som alle er en del af”, må der prioriteres lige vilkår og krav i hele landet.

Regeringen må insistere på høj kvalitet hos alle museer og ikke lave en skelnen mellem A- og B-museer. Alle danskere har ret til gode museer, uanset hvor de bor.

Museernes banebrydende forskning

Et af de elementer, som i den grad har været med til at højne kvaliteten og styrke det danske museumsvæsen, er forskning. Siden 2002, hvor den nuværende museumslov blev vedtaget, har forskning været indskrevet som en af de fem museumssøjler.

Slots- og Kulturstyrelsen har i den forbindelse støttet aktivt op om museerne gennem puljer til opkvalificering af medarbejdere og vedvarende kontrol af forskningsniveauet gennem kvalitetsvurderinger. Og Kulturministeriet formulerede i 2009 en omfattende forskningsstrategi for området med konstruktive anbefalinger til de underlagte institutioner.

Museerne arbejder målrettet efter denne linje og har siden 2002 investeret i at opbygge store kapaciteter på forskningsområdet. Det har ført til banebrydende forskning, universitetssamarbejder, internationale netværk, vigtige publikationer og akkumulering af højt specialiseret viden til understøttelse af og samspil med de øvrige museumssøjler. Det har med andre ord løftet de danske museer til en helt ny liga.

Endelig kendetegner det et godt museum, at det henvender sig aktivt til børn og unge

Netop derfor forsker et godt museum og bygger sin formidling på vedkommende forskning til gavn for nysgerrige gæster, som søger indhold og ny viden af høj kvalitet. Her spiller museerne en stor folkeoplysende rolle, og heri ligger styrken i det danske museumsvæsen.

Derfor er det dybt bekymrende, når kulturministeren udtaler, at ikke alle museer nødvendigvis skal forske. Det danske museumsvæsen kan kun bibeholde sin høje faglighed og den brede folkelige forskningsformidling, hvis alle statsanerkendte museer fortsat skal forske.

Endelig kendetegner det et godt museum, at det henvender sig aktivt til børn og unge, som er en helt særlig vigtig målgruppe. De udgør fremtidens byggesten, og netop derfor er det afgørende vigtigt, at de får et solidt fundament gennem kendskab til fortiden, kunsten, naturen og vores fælles kulturarv.

Til trods for det, er der ikke skrevet særlige krav, forpligtelser eller ansvar ind i museumsloven, når det kommer til vores yngste medborgere.

Dog har børn og unge gratis adgang til alle statsejede og statsanerkendte museer. Så på den måde er de indtænkt, men i en tid, hvor museerne nødes til at øge deres egenindtjening gennem markedsvilkår, er der intet økonomisk incitament for tiltag, aktiviteter og udstillinger rettet specifikt mod børn.

Der er langt bedre forretning i at henvende sig til det klassiske og købestærke museumspublikum.

Tiltag må ikke ske på bekostning børn og unge

Derfor motiveres museerne til at gå i den retning og straffes således indirekte på økonomien ved at prioritere børn og unge som museumsbesøgende. Det er synd og skam – og formodentlig også en særdeles dårlig forretning for samfundet på lang sigt.

Hvis vi vil sikre et museumsvæsen, som også henvender sig til landets yngste borgere, bør en tilføjelse til museumsloven om socialt og bæredygtigt ansvar også omfatte børn og unge. Og for at imødekomme det økonomiske incitament, bør antallet af gæster under 18 år skrives ind i fordelingsnøglen for de statslige støttemidler.

På den måde kan vi endnu bedre åbne museerne op for fremtidens museumsbrugere og de generationer, som skal være med til at forme fremtidens samfund og museumsvæsen.

Samlet set er vores opfordring til kulturminister Jakob Engel-Schmidt således at understøtte det gode museum og bruge museumsreformen til at skabe et endnu bedre museumsvæsen, der vil noget – også sammen med børn og unge. Den varslede reorganisering af det statslige tilskudssystem må ikke ske på bekostning heraf.

Vi skal være visionære på vegne af det danske museumsvæsen og alle dem, vi er sat i verden for. Alle danskere har ret til gode museer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

Jesper Bækgaard

Leder, Museum Østjylland (Randers, Grenaa og Ebeltoft)
Cand.mag. (historie- og medievidenskab, Aarhus Uni. 2004)

Anders Gaardboe Jensen

Direktør, Holstebro Kunstmuseum
mag.art. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2008 og Uni. of California San Diego 2008)

0:000:00