Museumsreform afgør om Engel-Schmidt ender som endnu et flop i rækken af kulturministre

Gab! 

Alene ordet museumsreform får sikkert mange til at tænke på noget mere sjovt, sanseligt eller ligefrem sexet. 

Men tag ikke fejl. Netop en museumsreform har været dyret i åbenbaringen i dansk kulturpolitik i snart ti år. 

Tre kulturministre er indtil videre snublet i forsøget på at gennemføre en reform af den nuværende museumslov. 

Mette Bock lovede i sin tid i VLAK-regeringen en museumsreform, men måtte opgive sit løfte. Joy Mogensen nåede ikke at gennemføre meget som kulturminister, og slet ikke en museumsreform. Ane Halsboe-Jørgensen kom ikke i nærheden af en justering af den eksisterende, stærkt forældede museumslov. 

Gennemførelsen af en museumsreform er blevet det, der afgør, om en kulturminister får succes eller ender som et flop i historiebøgerne. 

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at der på side 50 i regeringsgrundlaget for den nuværende regering står, at den vil "reformere forældet lovgivning, rydde op i tilsandede strukturer og styrke kulturlivet i hele landet. Som en del af dette arbejde vil regeringen bl.a. gennemføre en museumsreform, der åbner for flere statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumsmidlerne". 

En museumsreform kan inspirere til samarbejder mellem museerne

Niels Frid-Nielsen

Den nye kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har smøget ærmerne op, indkaldt statsanerkendte museer, Kommunernes Landsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Organisationen Danske Museer til et stormøde mandag 27. februar om en museumsreform. 

Den slags stormøder er der før blevet indkaldt til, men Engel-Schmidt ved, at hvis han lykkes med det, som hans tre forgængere mislykkedes med, så begynder han for alvor at ligne en succesfuld kulturminister. 

Museumsreformen er dog ikke bare et spørgsmål om positionering og politiske magtkampe på Slotsholmen. 

I ti år har politikerne nu blokeret for en udvikling af museerne i Danmark. I 2010'erne opstod en prop, så det ikke længere var muligt at anerkende flere end de 97 allerede statsanerkendte museer. 

Statsanerkendelse er for museer vejen ind i et internationalt samarbejde med samarbejder om spektakulære udstillinger, lån af sjældne værker og andre former for samarbejde med verdens førende museer.

Man kan også sige det sådan, at med statsanerkendelse følger muligheden for at komme i kontakt med nye befolkningsgrupper og dermed at udvikle sig og få succes som museum. 

Ved at gemme museerne væk i en syltekrukke har skiftende kulturministre reelt forhindret udvikling og vækst i museumsverdenen. Danske museer var ellers inde i en spændende udvikling, før pandemien lukkede dem i en periode.