Debat

Musiker: Politikere skal stille grønne krav til festivaler

DEBAT: Det er ikke et brud på armslængdeprincippet, at Københavns Kommune stiller krav til musikfestivaler om bæredygtigehed. Tværtimod kan det give et mere rigt kulturliv, mener sangskriver Linette Damsted.

Vores kommende generationer skal også opleve, hvordan det er at komme på Smukfest i den grønne bøgeskov, skriver musiker Linette Dam.
Vores kommende generationer skal også opleve, hvordan det er at komme på Smukfest i den grønne bøgeskov, skriver musiker Linette Dam.Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Linette Damsted
Legatudvalgsmedlem i Koda, sangskriver og kunstner

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalgs nye kriterie om bæredygtighed i festivalpuljen har skabt debat om, hvorvidt kriteriet udfordrer armslængdeprincippet.

Men misbruger vi ikke udtrykket "armslængdeprincip" lidt?

Vi mister ikke vores kunstneriske frihed, og vi får ikke et fattigt kunst- og kulturlandskab. Politikere skal selvfølgelig ikke diktere, om Grøn Festival booker Dua Lipa eller Oh Land, men det da kan være fint med nogle principper om eksempelvis geografisk mangfoldighed, netop fordi denne lave grad af politisk styring er med til at sikre booking af danske kunstnere og et rigt og mangfoldigt kulturindhold.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Bæredygtighed styrker kulturen
Tværtimod får vi på lang sigt nok, set fra et makroperspektiv, det mest rige kulturliv, vi overhovedet kan forestille os! Også når det gælder kravet om bæredygtighed.

Med grøn omstilling og en grøn profil gør vi også dansk kulturliv konkurrencedygtigt i udlandet. Vi tiltrækker turisme og øger kulturforbruget. Men vi må være tålmodige, og selvfølgelig skal der ydes risikovillig kapital og ikke mindst ekspertise og opbakning fra myndigheder og virksomheder.

Med grøn omstilling og en grøn profil gør vi også dansk kulturliv konkurrencedygtigt i udlandet. Vi tiltrækker turisme og øger kulturforbruget.

Linette Damsted
Legatudvalgsmedlem i Koda, sangskriver og kunstner

De smalle skuldre skal bære mindre. Jeg er sikker på, at de fleste gatekeepere i fordelingsudvalgene i dansk musikliv er opmærksomme på, at mindre aktører som for eksempel Studenterhusene ikke kan stille op med samme omfattende bæredygtige strategi som for eksempel Roskilde Festival eller Northside.

Valgfri implementering af bæredygtighed
Grænsen går, når politikere dikterer indholdet. Men krav til bæredygtighed er ikke brud på armslængdeprincippet. Kvalitet er selvfølgelig afgørende for at modtage støtten, men herudover er det da fint at lægge vægt på social ansvarlighed.

Kultur- og Fritidsudvalget åbner netop op for, at der skal være stor frihed i forhold til, hvordan festivalerne vælger at arbejde med bæredygtighed. De styrer langtfra selve kulturindholdet.

I stedet for at tematisere bæredygtighed som en del af indholdet, kan festivalerne jo vælge at gøre det i produktionen eller i afviklingsdelen. Jeg ser tiltaget som en god mulighed for en blid og hjælpende hånd til at gå fremtiden godt i møde.

Det behøver ikke at være dyrt. Kreative og simple løsninger er også at tage ansvar. På diskoteket Club Watt i Rotterdam genererer gæsterne energi til DJ-puljen ved at danse natten lang. Men alle behøver ikke opfinde den dybe tallerken eller opbruge hele budgettet.

Man kan også implementere simple tiltag som for eksempel nudging, hvor man via grafiske ikoner får dirigeret publikum hen til de rigtige skraldespande med restaffald og plastik.

Grøn fremtid for vores festivaler
Det er nok et spørgsmål om tid, før vi ser lovgivning om brug af engangsplast og afgifter på de miljøforurenende produkter − også de produkter, som festivalerne skal bruge i deres produktion og afvikling. Endnu kan man i det mindste selv bestemme, hvordan man vil implementere bæredygtighed.

Min moster, som udviklede et af de første miljøvenlige vaskepulvere i Danmark, sagde dengang, at den grønne fremtid er kommet for at blive. Snart vil det blive forventet af os og måske ligefrem upopulært ikke at tænke bæredygtigt.

Med de seneste FN-prognoser er jeg sikker på, at hun havde ret. Så længe der er bred politisk enighed om, at bæredygtighed er vejen frem, så støttesystemet ikke bliver brugt som partipolitisk instrument, synes jeg faktisk, det er helt i orden.

Det kunne jo være smukt, hvis vores kommende generationer også kan opleve, hvordan det er at komme på Smukfest i den grønne bøgeskov.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00