Niels Frid-Nielsen: Sådan undgår vi flere dårlige teaterdirektører

Derimod kalder den journalistiske afdækning af magtmisbrug, trusler og manipulation på teatret på, at der øjeblikkeligt gribes ind, så vi kan undgå flere dårlige teaterdirektører.

Den autoritære ledelsesstil med grænseoverskridende pression og manipulation af medarbejdere, der til overflod er blevet afdækket, er simpelthen utilladelig i et åbent, frit og demokratisk samfund.

Sagen om Jon Stephensen tid som direktør på Aveny-T har vist, at der er brug for et regelsæt, der kan sikre medarbejdere på danske teatre mod misbrug, krænkelser og andre ydmygelser.

Møgsagerne har i årtier klæbet til Jon Stephensen, uden at han tilsyneladende har lært af dem.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) bør snarest tage initiativ til udarbejdelse af sådan et regelsæt. Hvis han tøver, er det oppositionens pligt at få indført nutidige arbejdsforhold på danske teatre.

Møgsagerne har i årtier klæbet til Jon Stephensen, uden at han tilsyneladende har lært af dem.

Hans mangeårige virke i dansk teater har bestemt rummet succeser, når det kommer til besøgstal og repertoire, men hvad angår ledelsesstil, økonomistyring og administration af magt er Stephensen-gate en skændsel, der aldrig nogensinde må gentages.

Tiden er derfor nu inde til, at der fra centralt hold udarbejdes utvetydige retningslinjer for danske teaterdirektører.

Følgende må derfor slås fast med syvtommersøm:

• Det er forbudt at ansætte sig selv som konsulent eller andet på eget teater, når man er teaterdirektør.
• Det er uacceptabelt, at en teaterdirektør råber ad, håner eller truer medarbejdere med arbejdsløshed. Den slags uacceptabel optræden fører til en advarsel og fyring, hvis det sker gentagne gange.
• Det er ligeledes uacceptabelt, at teaterdirektører benytter sig af usandheder overfor medarbejderne.
• Fyring af medarbejdere under spontane raseriudbrud, annulleres og teaterdirektøren modtager en advarsel.

Der er også nødvendigt at understrege følgende:

• Medarbejdere på danske teatre ikke må belønnes for at arbejde under sygdom.
• Medarbejdere på danske teatre ikke må presses til at optræde delvis eller helt nøgne i tryksager, på scenen eller andre steder.
• Hvis medarbejderne frygter en teaterdirektør så meget, at en naturlig dialog er umulig, er det tillidsmandens pligt at underrette bestyrelsen med henblik på behandling og/eller advarsel til direktøren.
• Ethvert tilløb til at blackliste medarbejdere i danske teatre skal der effektivt slås ned på. Tillidsmand har pligt til at underrette bestyrelse, hvis noget sådant sker.
• Der indføres en whistleblower-ordning, sådan at medarbejdere altid i fuld tryghed kan indberette grænseoverskridende opførsel til tillidsmand og/eller bestyrelse.
• Det er teaterbestyrelsens pligt at tage konsekvensen og udskifte de teaterdirektører, der i deres daglige virke ikke kan leve op til ovennævnte minimumskrav.

Et sådant regelsæt kan virke indlysende, men de sidste ugers afdækning af ledelsesstilen på Aveny-T har vist, at det er nødvendigt.

Opgøret med de middelalderlige forhold på Aveny-T fører til spørgsmålet, om der i det hele taget er brug for en opdatering og demokratisering af arbejdsforholdene i det danske kulturliv.

Efter pandemi, krig og inflation er kulturlivet økonomisk presset, hvilket erfaringsmæssigt fører til utryghed.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator

Efter pandemi, krig og inflation er kulturlivet økonomisk presset, hvilket erfaringsmæssigt fører til utryghed, men muligvis også til tilbageslag, når det gælder relationerne mellem medarbejdere og ledelse.

I musikbranchen arbejder Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling ifølge dagbladet Politiken netop nu på at samle branchen om et nyt kodeks, der går under navnet 'Lige adgang'.

Man vil gøre op med års mangel på lighed mellem kønnene, sexisme og diskrimination.

Mere overordnet vil man sikre, det man kalder "social bæredygtighed". Kodekset kommer som en reaktion på, at undersøgelser igen og igen har vist, at kvinder i musikbranchen tjener mindre end mænd.

Tilbage i 2020 stod 97 kvindelige musikere frem i Politiken og fortalte om deres erfaringer med sexisme i branchen.

Jon Stephensen er ikke en dansk Harvey Weinstein, men afsløringerne af ledelsesstilen på Aveny-T er en påmindelse om, at tiden er løbet fra teaterkonger og patriarkalske, excentriske alfahanner i dansk kulturliv.