Forligets økonomiske ramme

Større økonomisk ramme
Forsvarsforliget øges med 35,2 milliarder kroner i 2024-2028. Det betyder, at den samlede økonomiske ramme udgør 190 milliarder kroner i forligsperioden.

Det skal blandt andet bruges på at gennemføre omprioriteringer og effektiviseringer inden for Forsvarsministeriets koncern svarende til et provenu på to procent årligt i 2026 og 2027. Formålet er at øge prioriteringsrummet på forsvarsområdet med 1,0 milliarder kroner i 2026 og 1,9 milliarder kroner årligt fra 2027 og frem.

Nyt ekspertudvalg

For at sikre "et veldrevet forsvar", er det i forbindelse med delaftalen blevet besluttet, at der skal sammensættes et ekspertudvalg senest i maj 2024.

Ekspertudvalget har til opgave at komme med sit bud på anbefalinger til, hvordan der kan gennemføres de rette prioriteringer og effektiviseringer.

Herudover er det fastlagt, at der senest i august 2024 skal foretages en analyse af Forsvarsministeriets koncern, som skal pege på mulige omprioriteringer og effektiviseringer.

Styrke beredskabet 

Aftalepartierne har besluttet, at der snarest muligt i 2024 skal udarbejdes en aftale for beredskabet, der skal centrere sig om at styrke det danske beredskab. Det skyldes, at aftaleparterne vurderer, at Beredskabsstyrelsen ikke råder over den nødvendige kapacitet til at kunne afværge kriser.

Det kan for eksempel komme til at omfatte tværgående beredskabsplanlægning, øvelser, krisehåndtering, borgernære beredskabskampagner og digitale løsninger til varsling af krisesituationer.

Tæt inddragelse af Færøerne og Grønland

Aftalen har desuden fokus på, at samarbejdet mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og Færøerne og Grønland skal styrkes i kraft af målrettede produkter og briefinger.

Militære kapaciteter

Med tirsdagens delaftale sætter partierne penge af til at investere i militære kapaciteter for at styrke de tre geografiske indsatsområder fra 'Aftale om dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033', mens der for eksempel også sættes fokus på at styrke evnen til at bekæmpe ubåde i Danmark og på Færøerne og Grønland og at styrke luftforsvaret i Danmark.

Formålet er, at det skal bidrage til at styrke den kollektive afskrækkelse i form af Nato.

Den lette infanteribataljon i Haderslev 
XIII lette Infanteribataljon i Haderslev får overført nogle af de nuværende Piranha V-køretøjer fra Hærens 1. Brigade.

Det vil sige, at infanteribataljonen styrkes med pansrede køretøjer, der kan bruges i forbindelse med internationale opgaver. Tanken er, at det vil sikre en bedre beskyttelse og mobilitet for enheden.

Hærens 1. Brigade
Partierne bag aftalen vil opbygge hærens 1. Brigade til en kampklar enhed med 6.000 soldater frem mod 2028. Det er tanken, at disse soldater kan indgå i Nato-operationer. Derudover indsættes der flere kampvogne og infanterikampkøretøjer, ligesom lagre med blandt andet ammunition og materiel styrkes.

En brigade er kendetegnet ved at være den største militære enhed i det danske forsvar. I en brigade finder man soldater, kampvogne og køretøjer, og der lægges vægt på, at brigaden skal kunne reagere på trusler med kort varsel.

Der er afsat 48 milliarder kroner i forligsperioden til opbygning af en tungere brigade.

Anskaffelse af jordbaseret luftforsvar

Luftforsvaret i Danmark skal styrkes ved, at der anskaffes jordbaseret luftforsvar, der kan karakteriseres som et langtrækkende luftforsvarssystem og to kortrækkende luftforsvarssystemer. Hærens 1. Brigade skal kunne benytte sig af den ene af de kortrækkende luftforsvarssystemer.

Jordbaseret luftforsvar betragtes som en fordel af aftaleparterne, da det kan bruges til at forsvare strategiske mål og danske og allieredes enheder, ligesom det vil kunne styrke Danmarks rolle som værtsnation i forhold til Natos kollektive forsvar.

Den aktuelle delaftale rummer et budget på 19-25 milliarder kroner til at opbygge jordbaseret luftforsvar.

Hurtigere opbygning af anti-ubådskapacitet

Der iværksættes en række initiativer for at sikre, at den nuværende opbygning af anti-ubådskapacitet realiseres. Det berører blandt andet uddannelse og træning af personel, herunder skibsbesætninger, samt etablering af forskellige etablissementer.

Anti-ubådskapaciteten bidrager til Natos arbejde, ligesom det bidrager til øget overvågning og suverænitetshåndhævdelse i blandt andet Arktis og Nordatlanten, men kan også anvendes inden for nationale grænser.

Tiltagene anses som udgangspunkt for at være udgiftsneutrale, da der allerede er taget højde for finansiering i tidligere aftaler.

Nærluftforsvarsmissiler

Aftaleparterne er også blevet enige om at fremrykke anskaffelse af investeringer i dele af de nærluftforsvarsmissiler, som er en del af den første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 til 2024.

Det betyder, at Søværnets skibe hurtigere kan få gavn af robuste luftforsvarssystemer, der kan beskytte mod indkomne missiler og fjendtlige droner.

Tiltaget er udgiftsneutralt under forligsperioden.

Værnepligt

Forlængelse af værnepligten og flere værnepligtige

Med forsvarsaftalen udvikles en ny model for værnepligtige. Den indbefatter blandt andet, at antallet af værnepligtige øges med op 7.500 årligt i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, ligesom værnepligtige fremadrettet skal i værnepligt 11 måneder fordelt på to årlige indkaldelser. Heraf finansieres 6.500 værnepligtige årligt i Forsvaret.

Der er på nuværende tidspunkt cirka 550 værnepligtige årligt i Beredskabsstyrelsen, og de yderligere 450 værnepligtige bliver finansieret i kommende delaftaler.

Værnepligten indeholder fem måneders basisuddannelse, som altså er én måned længere end den nuværende værnepligt. Efterfølgende vil der være fem måneders operativ tjeneste.

Der lægges vægt på, at de værnepligtige skal afprøve de muligheder, som Forsvaret har at tilbyde, for at tiltrække flere til at påbegynde en karriere i Forsvaret.

Værnepligtige sergenter og løjtnanter

Det er blevet besluttet at genindføre værnepligtige sergenter og løjtnanter. Der henvises specifikt til leder- (løjtnant) og mellemlederfunktioner (sergent), hvor værnepligtige uddanner sig i op til ét år efterfulgt af op til ét års tjeneste.

Sergenter og løjtnanter skal blandt andet uddanne menige værnepligtige, og de vil blive honoreret for at vælge ledelsesvejen.

Øget operativ anvendelse af værnepligtige

Den nye model for værnepligten skal betragtes som et middel til at styrke Forsvarets operative kerne. I den forbindelse er det blevet besluttet at øge anvendelsen af værnepligtige i Forsvarets operative opgaveløsning.

Det betyder, at værnepligtige kan indtage roller efter endt basisuddannelse, som ikke længere forudsætter en længere specialisering eller særlige kompetencer. Det gælder blandt andet infanteri, logistikopgaver, bevogtning og kørsel af lette køretøjer.

Værnepligtige får også til opgave at stå til rådighed for civilsamfundet ved at skulle yde støtte til eksempelvis politiet, bevogtning af kritisk infrastruktur og indsættelse til krise- og katastrofeberedskab.

Kvindelig værnepligt
Fra 1. januar 2027 vil der være værnepligt for både kvinder og mænd, efter en række partier uden om Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance har indgået nyt forlig om en fuld ligestilling af værnepligten, der træder i kraft fra 1. januar 2027.

Men eftersom alle værnepligtige i dag er frivillige, bliver det kun aktuelt, hvis der ikke længere er nok, der melder sig til værnepligten frivilligt.

Den kvindelige værnepligt er en del af en særskilt aftale, da Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance er imod.

Ligestilling af værnepligten

De værnepligtige skal rekrutteres frivillig, hvilket kræver en mere målrettet rekrutteringsindsats ifølge aftalepartierne.

Det betyder konkret følgende ændringer:

• Alle unge skal uagtet køn deltage på Forsvarets Dag, hvor der orienteres om de forskellige værnepligtslinjer samt muligheder for uddannelse og ansættelse.
• Kvinder, der melder sig frivilligt til aftjening af værnepligt, skal aftjene på samme vilkår som mænd. 

Moderniseringen skal evalueres i 2030.

Hr-initiativer

Aftaleparterne ser personelopbygningen inden for forsvaret som en afgørende forudsætning for, at Forsvaret er i stand til at sikre bemanding for sine operative enheder. Derfor anses det som et behov at sikre en bedre rekruttering og fastholdelse af de fastansatte soldater, som er en del af det danske forsvar.

På baggrund af første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 blev der sat spot på rekruttering, fastholdelse og uddannelse på Forsvarsministeriets område. Nu præsenteres der yderligere hr-initiativer for andet kvartal 2024.

Ny ansættelsesform

Med aftalen indføres en tidsbestemt ansættelsesform for konstabel- og sergentgruppen. Her optjenes der en ret til en periode med uddannelse med løn efter et antal års ansættelse.

Formålet er, at det skal være med til at fastholde flere konstabler og sergenter i Forsvaret og ikke mindst styrke medarbejderes muligheder for uddannelse og karriere i Forsvaret og i det civile. 

Til rådighed i forligsperioden er der 2,1 milliarder kroner til indførelse af en ny ansættelsesform med optjeningsret til løn (inklusive økonomi uden for Forsvarsministeriets område).

Officersuddannelse som professionsbachelor 

Der indføres en officersuddannelse som professionsbachelor. Det betyder, at elever kan rekrutteres direkte fra ungdomsuddannelserne i tillæg til den eksisterende officersuddannelse. Det kræver en bachelor- eller professionsuddannelse for at blive optaget på officersuddannelsen.

Til det afsættes der 2,6 milliarder kroner i forligsperioden.

Faglærte konstabler

Herudover skal der udbrede en erhvervsrettet uddannelse for konstabler. Den skal til at starte med gælde for konstabler i hele Hæren, der modtager flest konstabler efter endt konstabeluddannelse. Konstabeluddannelserne skal anerkendes civilt.

Der lægges også vægt på, at denne uddannelse skal lede den enkelte konstabel videre i sin karriere som faglært i Forsvaret eller i samfundet.

I den forbindelse sammensættes en arbejdsgruppe, som skal undersøge ansættelsesvilkår og incitamenter for de militære medarbejdere.

Over forligsperioden er der afsat 0,5 milliarder kroner til den erhvervsrettede uddannelse for faglærte konstabler. 

Se hele aftaleteksten her.