Scenit: Teater skal ikke kun være for de rige

DEBAT: Når ressourcerne til at formidle kunsten og skabe relationer med publikum beskæres, risikerer vi en ond spiral, hvor høje billetpriser giver tomme teatersale, skriver teaterdirektør.

Beskæringen af formidlingsordningen giver forestillinger, som afspejler samfundet, sværere vilkår end musicals med høje billetpriser, skriver teaterdirektør Johanne Prahl.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Benedicte Gjerding Dahlberg

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Johanne Prahl
Direktør, Scenit

Siden Danmarks første kulturminister, Julius Bomholt, har der været to vinkler på kulturpolitikken. Der har været vinklen på at give kunstnere arbejdsro, og der har været vinklen på at gøre kunsten tilgængelig for borgerne.

Vinklen om at gøre kunsten tilgængelig – og dermed give alle danskere et fælles kulturelt grundlag – er baggrunden for, at litteraturen er tilgængelig på biblioteker, at der findes kunst i det offentlige rum og mange andre tiltag.

I teaterbranchen har vi formidlingstilskud til at sikre, at forestillinger bliver økonomisk tilgængelige for alle.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected].

En af tidligere kulturminister Mette Bocks (LA) sidste gerninger var at gennemføre en reform på scenekunstområdet. Reformen finansieres ved at skære i formidlingstilskuddet, hvilket har katastrofale følger for teatrenes mulighed for at satse på ny scenekunst og give alle danskere uanset pengepung mulighed for at gå i teatret.

Støtteordning for publikum
Formidlingsordningen er en støtteordning for publikum. Princippet er, at teatrene får refunderet den rabat, som de giver til publikum.

Formidlingsordningen er støtte til at gøre scenekunst tilgængelig for publikum. Kunst bliver bedst, hvis den kunstneriske proces er båret af et kunstnerisk drive – og ikke et kommercielt drive.
Johanne Prahl
Direktør, Scenit

Ordningen er enormt dynamisk, fordi den altid forholder sig til teatrets seneste billetsalg. Publikumssucceser belønnes på den måde med et skulderklap, og teatrene får mulighed for at sætte en ny spilleperiode i gang eller skabe en ny forestilling.

Formidlingsordningen bliver fra 2020 beskåret kraftigt, fordi den skal finansiere en del af den tidligere regerings forlig på scenekunstområdet. Det kan føre til en ond cirkel af stigende priser og faldende billetsalg, hvor vækstlaget, der ikke kan byde på kendte skuespillere eller populære musicals, især kommer i klemme.

Alle teaterkompagnier har overvejelser om, hvem der er publikum for den enkelte forestilling. Formidlingstilskuddet har sikret, at disse overvejelser ikke drejer sig om, hvordan man indfanger den målgruppe, som har råd og lyst til at betale 500 kroner eller mere for en billet.

Læs også

Scenit: Børn og unge er taberne i Mette Bocks scenekunstreform

Debat

Kunstnerisk frem for kommercielt drive
Oven i det udsættes teatrene for en detaillovgivning, som ikke tager højde for det reducerede tilskud. I den netop offentliggjorte bekendtgørelse optræder der således krav om mindsterabatter, som i praksis ligger højere end det offentlige tilskud til at dække disse rabatter.

Det bliver en udfordring for teatrene at dække den manglende indtægt. I sidste ende kan det betyde, at rabatter til voksne må dækkes af det tilskud, som ellers var øremærket til børn og unge.

Tilskuddet til børn og unge blev ellers politisk fredet i løbet af forhandlingerne, men den fredning udhules af de økonomiske krav.

Når formidlingsordningen beskæres så voldsomt i tilskuddet til at nå et bredere voksenpublikum, så fjernes incitamentet for teatrene til at tænke i de publikumsgrupper, som har brug for teatret. I stedet tvinges teatrene til at tænke i de målgrupper, som teatrenes økonomi har brug for.

Dermed gives de forestillinger, som afspejler livet og samfundet i Danmark, sværere vilkår end for eksempel musicals og andre forestillinger, der kan tiltrække publikum til høje billetpriser.

Teatrene har brug for et risikovilligt og nysgerrigt publikum, som vil dele sin gode teateroplevelse med venner, familie og kolleger for, at vi kan få samtaler om kunst, kultur og samtid – og hvad kunsten gør for os og ved os.

Formidlingsordningen er støtte til at gøre scenekunst tilgængelig for publikum. Kunst bliver bedst, hvis den kunstneriske proces er båret af et kunstnerisk drive – og ikke et kommercielt drive.

Men det gør så også, at der skal dedikeres kræfter til at formidle kunsten bagefter. Når ressourcerne til at formidle kunsten og skabe publikumsrelationer beskæres, risikerer vi den onde spiral, hvor højere billetpriser giver tomme teatersale.

Politik har aldrig været vigtigere