Kronik

Aktører: Sang må for alt i verden ikke glide ud af folkeskolens undervisning

Nedlukningen under corona genopfriskede sangens samfundsmæssige betydning. Nu er tiden moden til at understøtte denne indsigt ved at styrke sangfagligheden i folkeskolen, skriver seks aktører.

Sangen indenfor musikfaget er altså blevet svækket gennem tiden, og det samme gælder sangen udenfor musiktimen, skriver seks aktører.
Sangen indenfor musikfaget er altså blevet svækket gennem tiden, og det samme gælder sangen udenfor musiktimen, skriver seks aktører.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Arbejdet med folkeskolens nye fagplaner er lige nu i gang.

Der er i den forbindelse grund til at påpege, at tiden er moden til et nyt navn for musikfaget i folkeskolen. Et navn som vidner om sangens værdi og betydning. Sang har været et selvstændigt fag i størstedelen af folkeskolens historie, men har i de senere år ført en mere og mere tilbagetrukket tilværelse i musikfaget.

I dag er der igen brug for en betoning af sangens vigtige dannende og kulturelle funktion, hvis vi skal have fællessangen i skolerne og i det øvrige samfund til at gjalde af glade og sunde stemmer langt ind i fremtiden.

Sang samler

Hvis man slår ordet "morgensang" op i en engelsk ordbog, oversættes det med "morning assembly." Det er smukt, at morgensang og morgensamling hænger så tæt sammen. Sang samler. Det at begynde dagen med fællessang rammesætter dagen, giver et fælles udgangspunkt og styrker samhørigheden.

Det er gammel visdom – som der er kommet nyt fokus på i den seneste tid. Regeringen har udtrykt ønsker om at styrke sangen i de danske skoler, ikke mindst morgensangen.

Det kommer lige i kølvandet på den genopfriskning af sangs samfundsmæssige betydning, som vi fik under pandemien. Her blev vi mindet om, at vi i Danmark har en stærk tradition for at synge sammen og dermed styrke sammenhængskraften.

Det er tid til at understøtte denne indsigt ved at styrke sangfagligheden i skolen.

Forskning har for længst dokumenteret, at det at synge sammen er grundlæggende menneskeligt og en kilde til social sammenhængskraft.

Seks organisationer

Ved folkeskolens begyndelse var skoledagen fuld af sang. Sang var både et fag i sin egen ret og en naturlig del af de andre fag. Erkendelsen af sangens dannende, kulturelle og sammenhængsskabende funktion var tydelig fra første færd og eksisterede til langt ind i det tyvende århundrede. I 1958 blev faget "Sang" ændret til "Sang (musik)," og i 1975 blev betegnelsen sang fjernet.

Siden har faget blot heddet "Musik", hvilket skabte plads til andre musikalske aktiviteter. Samtidig blev sangens rolle dog gradvist svækket.

Derfor: Hvis vi skal få sangen til at blomstre i skolerne – og få morgensamlingerne til at gjalde af glade, sunde og frimodige børnestemmer – er der brug for igen at fremhæve sangfaglighedens vigtige position. Hvis Grundtvig har ret i, at "ordet skaber, hvad det nævner," kan det blandt andet gøres ved at genindføre "sang" i fagets titel.

Navneændringen vil være et incitament til at styrke sang i hele det musikalske økosystem, herunder også i læreruddannelsen. Og til at bruge sangen meget mere aktivt i skolens andre fag og aktiviteter.

Læs også

En kilde til social sammenhængskraft

Da faget skiftede navn i 1970'erne var sangens centrale placering i musikfaget stadig åbenlys. Det er ikke nødvendigvis tilfældet længere. Specielt ikke for den "digitalt indfødte" generation.

Den teknologiske udvikling har betydet, at musik er blevet en let tilgængelig og billig forbrugsvare. Vi behøver ikke længere selv producere musik – alverdens musik er tilgængelig for os med et enkelt klik. Dette kan få en negativ indflydelse på menneskets iboende evne og ret til selv at synge.

Afsendere
  • Lea Wierød Borčak, seniorforsker & leder, Enhed for Sangforskning, Aarhus Universitet
  • Karen Johansen, formand, Musiklærerforeningen
  • Søren Bechmann, ansvarshavende redaktør, Dansk Sang, Musiklærerforeningens forlag
  • Katrine Frøkjær Baunvig, lektor & leder, Center for Grundtvigforskning, Aarhus Universitet
  • Elsebeth Gerner Nielsen, strategisk direktør, Sangens Hus & forhenværende kulturminister
  • Lars Ole Bonde, professor emeritus, Cremah, Norges Musikkhøgskole, Foreningen Alle Kan Synge

Forskning har for længst dokumenteret, at det at synge sammen er grundlæggende menneskeligt og en kilde til social sammenhængskraft.

Det var denne kraft, Grundtvig anede og trak på, da han slog til lyd for fællessangens evne til at danne et folk. Men i dag bliver musik i stadigt højere grad til et kommercielt produkt og sang- og musikudøvelsen uddelegeret til de få – talenterne eller popstjernerne.

Især unge mennesker er udsat for et mere eller mindre konstant lydtæppe af kunstigt perfektionerede popstemmer. Det truer med at få stemmerne til at forstumme.

Enhed for Sangforskning på Aarhus Universitet kunne for nylig konstatere i en spørgeskemaundersøgelse af danskernes syngevaner, at op mod halvdelen af os ikke selv synes, vi synger godt. Det indikerer, at der er brug for at blive taget hånd om syngedannelsen.

For selvom alle mennesker kan synge, kommer det ikke helt af sig selv. Syngning er en færdighed, som skal stimuleres og opmuntres, og som kan læres, plejes og vedligeholdes. Og sangsocialisering grundlægges i barndommen.

Løsningen er mere sangfaglighed

Vi skal give børn muligheden for at udvikle deres stemmer i fællesskabet med andre. Vi skal holde fast i det grundlæggende, at børn faktisk både kan og vil synge, og at stemmen er det instrument, alle børn fødes med.

I dag skal musiktimen rumme meget mere end sang, og i praksis er det sådan, at mange musiktimer måske starter med en sang, hvorefter der resten af tiden arbejdes med musikfagets andre kompetenceområder.

Gennem mange år har der været fokus på den rytmiske musik og sammenspil, og musiklærere forsøger at udvikle de bedste metoder til at få 24 børn til at spille sammen på samme tid. Det er der bestemt ikke noget galt med, med det er krævende, og sangen har lidt på den bekostning.

Sangen indenfor musikfaget er blevet svækket gennem tiden, og det samme gælder sangen udenfor musiktimen.

Seks organisationer

Sangen indenfor musikfaget er altså blevet svækket gennem tiden, og det samme gælder sangen udenfor musiktimen. Skolekorene er for eksempel mange steder forsvundet efter skolereformen i 2013.

Vi hører somme tider, at hvis skolesangen skal styrkes, må vi prioritere musikken. Men eftersom det ikke længere er indlysende, at sang er en central del af musikfaget, kan vi ikke regne med, at en styrkelse af musikfaget vil føre til mere sang.

Løsningen er en styrkelse af sangfagligheden. Vores ærinde er imidlertid ikke kun at fremhæve sang som en vigtig del af musikfaget – for sang er nemlig meget mere end musik.

Sang er også ord og tekster, der understøtter forståelsen af at være menneske, af vores historie og samfund. Sang hænger desuden naturligt sammen med bevægelse og dans. Sang er alt i alt et alt for vigtigt område i musikfaget til ikke at være indeholdt i fagbetegnelsen og må for alt i verden ikke glide ud i de nye fagbeskrivelser for folkeskolens obligatoriske musikundervisning og valgfag.

Derfor bør sang skrives frem i titlen på fagbeskrivelsen, for eksempel som "sang og musik." Det vil styrke sangen i skolerne, også uden for de dertil afsatte timer, og det vil være et incitament til igen at undervise alle studerende på læreruddannelsen i sang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Elsebeth Gerner Nielsen

Formand, oplysningsforbundet Fora, fhv. kulturminister og MF (R)
cand.rer.soc. (SDU 1986)

Lea Wierød Borčak

Seniorforsker & leder af Enhed for Sangforskning, Aarhus Universitet

Karen Johansen

Formand, Musiklærerforeningen

0:000:00