Teaterbilletter: Vi skal ikke gå på strandhugst hos hinanden

Af Johanne Prahl
Direktør for Den selvejende institution Teaterbilletter

Det er paradoksalt.

I et efterår uden de store stormvejr føler teaterfolk sig foranlediget til at gå på strandhugst i hinandens puljer. 

Formand for Danmarks Teaterforeninger, Lars Salling, meldte den 18. november ud i Altinget, at teaterforeningerne rundtom i Danmark har så stor succes, at de har behov for yderligere formidlingstilskud fra staten.

I et efterår uden de store stormvejr føler teaterfolk sig foranlediget til at gå på strandhugst i hinandens puljer. 

Johanne Prahl
Direktør for Den selvejende institution Teaterbilletter

Dette yderligere tilskud skal gå til, at publikum "får mulighed for at se de store produktioner med mange medvirkende, de interessante klassikere og en mere letbenet komedie også". Vi taler altså om de stort opsatte forestillinger med bred folkelig appel, som teaterforeningerne ikke mener, de får tilstrækkelig støtte til.

Men hvor skal pengene komme fra? De skal komme fra formidlingsordningens pulje 1 og 2.

Demokratisk udregningsmetode
Formidlingsordningen opdeles i tre puljer, hvoraf de to første går til de professionelle teatre. Pulje 1 går til landsdelsscenerne og de fem store teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde.

Pulje 2 går til de små og mellemstore teatre: egnsteatre, små storbyteatre og de såkaldte projektteatre, som ikke har egen scene, men som udgør en stor del af dansk teaterliv – ikke mindst på børneteaterområdet.

Disse to puljer udregnes efter andelen af billetter solgt med rabat pr. teater. Det er således en meget demokratisk udregningsmetode, hvor publikum i princippet stemmer med fødderne. Har man solgt mange billetter med rabat i år 1, så får man mere i tilskud år 2. Ud over at der skal være tale om professionel scenekunst i scenekunstlovens forstand, ligger der ikke kunstneriske vurderinger til grund for tilskudsberegningen.

Formidlingsordningens pulje 3, som er øremærket til teaterforeninger og kulturhuse, er udregnet på anden vis og ligger på 27 procent af den samlede bevilling på Finansloven. Det giver en samlet pulje i omegnen af 19 mio. kr. pr. sæson. De lokale teaterforeningers bestyrelser og kulturhusene bestemmer suverænt, hvilke turnéforestillinger de ønsker at indkøbe for disse midler.

Kan ramme børn og unge
Teaterforeningernes begrundelse for, at de bør have yderligere midler fra pulje 1 og 2, er, at pengene i de to puljer forsvinder i administration.

Hos Den selvejende institution Teaterbilletter administrerer vi formidlingsordningen for ca. 100 små, mellemstore og store producenter. Vi benytter os af samarbejde og digitalisering. Vi sørger for, at hvert teater kan bruge kræfterne på kunsten og de enkelte forestillinger, mens vi tager os af afregning af billettilskud, rabatsamarbejde og fælles markedsføring. 

Pulje 2 dækker også en lang række børneteatre. Omkring 70 procent af det formidlingstilskud, som udbetales via os, går til børn og unges oplevelser i teatret. I sæson 2013/14 blev der således solgt 189.700 billetter til børn og unge med formidlingstilskud alene i Storkøbenhavn. Er det disse midler, som Lars Salling mener, det er mere relevant at overføre til "store produktioner med mange medvirkende, de interessante klassikere og en mere letbenet komedie"?

Formidlingsordningen er “publikums penge”
Det kan godt være, at formidlingsordningen kræver lidt administration, men for professionelle teatre i den digitale tidsalder er det ikke så svært at trække en billetrapport – og for dem, der ønsker at indgå i samarbejde med andre, er det endnu nemmere.

Humlen er, at formidlingsordningen er ”publikums penge”. Den ”belønner” de teatre og producenter, der følger med tiden og rammer det, som er vigtigt for publikum lige nu.

Og det spænder fra klassikere til ny dansk dramatik, fra forestillinger for børn og unge til dans og musikdramatik og til alt det andet spændende og vedkommende, som dansk teater har at byde på.