Amalie Skourup Juul Jensen
RedaktionsassistentThomas Bay Jensen tiltræder stillingen som vicedirektør på Rønne Havn, hvor han får ansvaret for drift og vedligeholdelse af erhvervshavnen i Rønne.
Han har næsten 30 års erfaring fra Søværnet og har arbejdet syv år som adm. direktør for Bornholms Landbrug og Fødevarer. Han er derfor vant til at have et tæt samarbejde med det bornholmske erhvervsliv, embedsværket i Bornholms Regionskommune og politikere på Bornholm.
”Jeg ser meget frem til arbejdet i Rønne Havn, en spændende virksomhed med dygtige medarbejdere, der har været med til at igangsætte en rivende udvikling på havnen til glæde for det bornholmske erhvervsliv og Bornholm som helhed. I mit arbejde som vicedirektør på havnen ser jeg frem til at arbejde med netop udvikling og drift for at kunne servicere Bornholm og de mange brugere af havnen så godt som muligt. Endelig glæder jeg mig rigtig meget til at komme tilbage til den maritime sektor,” fortæller Thomas Bay Jensen.