3F og DI i fælles opråb: Regeringens planer om urørt skov skader klimaregnskabet

Regeringens planer om urørt skov er stik imod forskernes anbefalinger. Det risikerer at blive en væsentlig hindring for, at Danmark lever op til regeringens egen ambitiøse 70 procents CO2-målsætning på klimaområdet, skriver Hanne M. Sundin og Jesper Lund Larsen.

Placeholder image
Stik imod forskernes anbefaling forhandler politikerne alligevel netop nu om en løsning, hvor de kun vil skabe urørt skov i statsskove, skriver Hanne M. Sundin og Jesper Lund Larsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har ambitiøse mål for biodiversiteten og for klimaet. Det har vi også!

Derfor er vi bekymrede, når vi ved, at regeringen og aftalepartierne bag finansloven netop nu forhandler om at føre målene for urørt skov og mere biodiversitet ud i livet. Det er nemlig sådan, at man kan få mere biodiversitet på flere måder.

En der er dyr,  har negative klimaeffekter og ikke opnår mest mulig biodiversitet. Og en, hvor man får mere biodiversitet for pengene, og som ikke har samme skadelige effekt for klimaet, dansk træindustri og beskæftigelse. Vi anbefaler klart den sidste.

Det er almindelig kendt, at potentialet for at øge biodiversiteten er størst i løvskove og væsentlig mindre i nåleskove. Forskere ved Københavns Universitet peger derfor på, at det er helt afgørende at inddrage de private skove i udlægning til urørt skov, og at statsskovene ikke kan stå alene, da staten ikke besidder løvskove i tilstrækkeligt omfang.

Forskerne anbefaler, at der etableres 75.000 hektar urørt skov, hvoraf cirka 22.000 hektar er placeret i statsskovene, mens de 53.000 hektar skal findes uden for statsskovene.

Stik imod forskernes anbefaling forhandler politikerne alligevel netop nu om en løsning, hvor de kun vil skabe urørt skov i statsskove. Det er helt klart den nemmeste løsning, men nemt er ikke godt nok, når konsekvenserne er så store.

En hindring for 70 procents-målet
For det første får vi ikke de bedst mulige vilkår for at skabe biodiversitet, som forskerne peger på. 

For det andet er statsskovene nogle af de bedste produktionsskove i Danmark. Statsskovene er stort set de eneste, der er dobbeltcertificerede og dermed kan levere det bæredygtige træ, som den danske træbranche efterspørger.

Adgang til væsentligt mindre certificeret dansk træ vil derfor have alvorlige konsekvenser for den lokale træindustri, som må importere tilsvarende certificeret træ fra for eksempel Polen og Ukraine. Det siger sig selv, at transport af træ har negative klimakonsekvenser.

Vi bakker op om målsætningen om mere biodiversitet, men for os er det vigtigt, at vi holder balancen og ikke sætter hensynet til klimaet og bæredygtig træproduktion over styr.  

Hanne M. Sundin og Jesper Lund Larsen, Træ- og Møbelindustrien og 3F's Grønne Gruppe

Dertil kommer, at på længere sigt vil urørt skov ikke opsamle og lagre samme mængde CO2, som skovene gør i dag. Det skyldes, at gamle træer, der får lov at stå, fordi det er godt for biodiversiteten, ikke suger samme mængde CO2, som unge træer. De unge træer lagrer CO2, når de bliver til møbler, gulve og spær, mens gamle træer, der til sidst får lov til at rådne i skoven, frigiver deres C02.

Med en samlet effekt, der kan blive op mod godt to millioner tons CO2 om året, risikerer regeringens planer om urørt skov at blive en væsentlig hindring for, at Danmark lever op til regeringens egen ambitiøse 70 procents CO2-målsætning på klimaområdet.

En alternativ løsning
For det tredje kan øget import fjerne eksistensgrundlaget for nogle savværker og dermed have negative konsekvenser for beskæftigelsen.

Og endelig for det fjerde, så mister staten hvert år i omegnen af 150 millioner kroner i al evighed i tabte indtægter i skovene – økonomi, som man vel nok kunne bruge på andre områder på statens husholdningsbudget. 

Vi bakker op om målsætningen om mere biodiversitet, men for os er det vigtigt, at vi holder balancen og ikke sætter hensynet til klimaet og bæredygtig træproduktion over styr.

Vi har derfor peget på en alternativ løsning, hvor målsætningen om 75.000 urørt skov opnås ved at øge andelen af certificeret bæredygtig skovdrift i alle landets skove. Dette kan lade sig gøre, fordi ti procent af arealet i en certificeret produktionsskov lægges urørt.

Desuden anbefaler vi i højere grad, at der gives tilskud til at udlægge privat urørt skov. Og ifølge vores beregninger kan det lade sig gøre inden for den økonomi, der allerede er afsat til naturpakken. 


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser