Debat

Aktører: Brug af træ i energiproduktionen er vigtig for den grønne omstilling

Myten om at flis kommer fra gamle løvtræer, der fældes og brændes af, og at skovbunden bliver støvsuget for dødt ved, holder ikke, skriver aktører i skovbruget. 

Vi anbefaler en målrettet indsats i eksisterende gamle løvtræbevoksninger, hvor dødt ved er essentielt for biodiversiteten, skriver de tre aktører.
Vi anbefaler en målrettet indsats i eksisterende gamle løvtræbevoksninger, hvor dødt ved er essentielt for biodiversiteten, skriver de tre aktører. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anders Frandsen
Michael Sheedy Gehlert
Steen Vincens Riber
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er mange myter og fejlagtige informationer på spil i biodiversitetsdebatten. En af de mest sejlivede er, når grønne organisationer igen og igen hårdnakket påstår, at brug af træbiomasse til energi går hårdt ud over den danske biodiversitet, og bruger påstanden som argument for, at træet skal udfases af energiforsyningen.

De danske skov leverer årligt omkring 2 millioner ton flis til brug i energisektoren, hvor den er med til at fortrænge klimatunge fossile brændsler som kul og gas. Men skræmmebilledet er, at flisen kommer fra hele, gamle løvtræer, der fældes og brændes af, og at skovbunden bliver støvsuget for dødt ved – træ, som kan være værdifuldt levested for svampe og insekter.

Men myten holder ikke til et nærmere gennemsyn. Det har vi længe vidst i skovbruget, men nu er det også dokumenteret i en ny analyse fra Partnerskabet for Ansvarlig Biomasse (PfAT), som består af HedeDanmark, Skovdyrkerne og Dansk Skovforening.  

80 procent er uden betydning for biodiversitet

Værdien af dødt ved for biodiversiteten afhænger i høj grad af, hvilke træarter der er tale om, og hvilke bevoksninger det kommer fra. Derfor har Partnerskabets deltagere samlet data om den danske træbiomasses type og oprindelse i en analyse, og konklusionen er klar: Langt størstedelen af den danskproducerede træbiomasse til energi påvirker ikke biodiversiteten negativt, fordi træet er af en type og oprindelse, som ikke ville have gavnet biodiversiteten nævneværdigt, hvis den var blevet liggende i naturen.

Vores analyse viser, at to tredjedele af den danske træbiomasse til energi består af nåletræ, der generelt anses for at have en meget lille eller ingen betydning for biodiversiteten.

Træbiomasse fra skove giver stor forsyningssikkerhed – et forhold, der er særligt relevant i øjeblikket, hvor vi skal frigøre os fra Rusland i energisektoren.

Anders Frandsen, Steen Vincens Riber og Michael Sheedy Gehlert, direktør i Dansk Skovforening, divisionsdirektør for skov i HedeDanmark og skovrider hos Skovdyrkerne

Den resterende tredjedel kommer fra løvtræ, der omvendt generelt tillægges stor betydning for biodiversiteten – det afhænger dog af, hvilke typer bevoksninger løvtræet kommer fra. Ifølge vores analyse stammer 40 procent af det danske løvtræ til energi fra det åbne land, skovrejsningsarealer, naturpleje og rydninger, og her er værdien for biodiversiteten af dødt ved betydelig mindre end i skovene.

Faktisk vurderer Joint Research Center (JRC), som er EU-Kommissionens forskningscenter, at udtag af træbiomasse fra alle de fire ovennævnte typer af arealer kun har minimal effekt på biodiversiteten.

JRC har gennemført en omfattende evidensbaseret metaanalyse i en række europæiske lande, der viser, hvordan brug af forskellige typer af træbiomasse påvirker biodiversiteten, og her vurderer de blandt andet, at anvendelse af biomasse fra skovrejsninger på gammel landbrugsjord – som de danske skovrejsninger – ikke har en negativ effekt på biodiversiteten, også selvom biomassen kommer fra højproduktive monokulturer.

Det betyder, at i alt 80 procent af den danskproducerede træbiomasse, der i dag anvendes i energisektoren, kommer fra nåletræ, meget småt dimensioneret løvtræ og dårlige kvaliteter samt områder uden for skovene – altså træ, som forsat kan bruges til energi og have en stor positiv klimaeffekt uden nævneværdig negativ påvirkning af skovens biodiversitet.

Derfor mener vi i PfAT ikke, at et stop for brug af dansk træbiomasse i energiproduktionen er den rigtige løsning på biodiversitetskrisen. Det vil i stedet kun skade den grønne omstilling og bidrage til klimakrisen. Desuden giver træbiomasse fra de danske skove stor forsyningssikkerhed – et forhold, der er særligt relevant i øjeblikket, hvor vi skal frigøre os fra Rusland i energisektoren.

Målrettet indsats i gamle løvskove

I stedet anbefaler vi en målrettet indsats i eksisterende gamle løvtræbevoksninger, hvor dødt ved er essentielt for biodiversiteten.

Baggrunden for kritikken af brug af træ til energi er netop det relativt lave niveau af dødt ved i de danske skove sammenlignet med eksempelvis gamle naturskove, hvor der er over 50 m3 dødt ved per hektar.

Vi anerkender, at det vil gavne biodiversiteten, hvis niveauet af dødt ved i de danske skove kan hæves endnu mere i ældre løvtræbevokninger

Anders Frandsen, Steen Vincens Riber og Michael Sheedy Gehlert, direktør i Dansk Skovforening, divisionsdirektør for skov i HedeDanmark og skovrider hos Skovdyrkerne

Mængden af dødt ved er steget de seneste 20 år - på trods af en stigende produktion af træbiomasse -  men i PfAT anerkender vi, at det vil gavne biodiversiteten, hvis niveauet af dødt ved i de danske skove kan hæves endnu mere i ældre løvtræbevokninger.

Det er allerede politisk vedtaget, at 12 procent af Danmarks skovareal skal udlægges til biodiversitetsformål, hvilket over tid vil øge mængden af dødt ved. Den aktive skovdrift med træbiomasse som restprodukt vil derfor i fremtiden foregå på de resterende 88 procent af det danske skovareal, primært i privatejede skove. Derfor vil det være relevant at se på, hvordan og hvor mængden af dødt ved i private danske skove aktivt kan øges til gavn for biodiversiteten.

Læs også

Øg mængden af dødt ved i løvskove

Ifølge JRC er døde træer, stubbe og grove hugstrester ved renafdrift eller bevoksningsafvikling i løv vigtige for biodiversiteten, og hugstrester fra renafdrifter i gammel løvskov udgør 13 procent af den danske træbiomasse til flis.

Desuden udgør tyndinger i løvskov, der reducerer antallet af træer for at lægge væksten over på kvalitetstræerne, 7 procent af træbiomassen. JRC påpeger faktisk, at der ikke er nogen nævneværdig biodiversitetspåvirkning ved udtag af hugstrester fra eksempelvis tyndinger, men af forsigtighedshensyn foreslår vi også at inkludere de sidste tyndinger i løvtræ over 60 år.

For målrettet at fremme biodiversiteten foreslår PfAT derfor, at der udarbejdes en ordning, der stimulerer skovejerne til at efterlade mere dødt ved i hugster i løvtræ over 60 år. En sådan ordning vil måske kunne øge mængden af dødt ved i de danske løvskove to-tre gange frem mod 2050 set i forhold til niveauet på 6 m3/ha i dag, og samtidig kan træbiomassen udnyttes i den grønne omstilling – win-win for biodiversitet og klima.

Det er vigtigt, at vi forvalter vores skove både ansvarligt og intelligent – og det kan betyde, at vi fokuserer på forskellige økosystemtjenester i forskellige dele af skoven. Og her giver det ikke mening at efterlade brugbare ressourcer på skovbunden, der ikke bidrager til biodiversiteten – træspild er ikke bedre end madspild.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Frandsen

Direktør, Dansk Skovforening, ekstern lektor, Københavns Universitet
cand.jur. (Københavns Uni. 2004)

Steen Vincens Riber

Divisionsdirektør for skov, HedeDanmark
Skovskolen (1998)

Michael Sheedy Gehlert

Skovrider, Skovdyrkerne
Master i skovbrug (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1992)