Debat

Bæredygtigt Landbrug til eksperter: Fremtidens drikkevand er slet ikke så forurenet, som I påstår

Det er ikke korrekt, at 70 procent af fremtidens drikkevand vil være forurenet med pesticidrester, for opgørelsesmetoden bag dén påstand er ikke fyldestgørende, skriver Jørgen Evald Jensen. 

Den sundhedsmæssige påvirkning fra pesticidrester i drikkevandet er lig nul, skriver Jørgen Evald Jensen.
Den sundhedsmæssige påvirkning fra pesticidrester i drikkevandet er lig nul, skriver Jørgen Evald Jensen.Foto: colourbox
Jørgen Evald Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Erik Arvin og Jens Andersen påstår i et indlæg i Altinget 2. september, at 70 procent af fremtidens drikkevand er forurenet med pesticidrester. De to skribenter regner alt grundvand inklusive den mindste rest af pesticider og nedbrydningsprodukter med, men dette er ikke en korrekt opgørelse.

EU’s drikkevandsdirektiv angiver ikke, hvornår drikkevand er forurenet, men til gengæld hvornår det ikke er forurenet. Hvis der er under 0,1 mikrogram per liter for det enkelte stof og samlet under 0,5 mikrogram per liter, så er vandet at betragte som ”sundt og rent”. Det er altså ikke forurenet, hvis der er stoffer under kravværdien. I andre lande er man godt klar over, at man kan finde dybest set alt, hvis man bare leder efter små nok mængder.

Erik Arvin og Jens Andersen frygter triazoler, som findes meget i det øvre grundvand. De to politiske interessenter fortæller ikke, at de stoffer, der er i det øvre grundvand, typisk nedbrydes, før de når ned til drikkevandsmagasinerne. Det er sådan, stofferne er konstrueret, og det er en del af godkendelsesproceduren. Der kan i den sammenhæng naturligvis ikke tages højde for utætte drikkevandsboringer, men dette gælder alle stoffer.

Nye krav i dag
De stoffer, der bliver fundet over grænseværdierne i drikkevandsboringer, er næsten udelukkende DMS, der hovedsageligt kommer fra biocider i plankeværksmaling samt nedbrydningsprodukter fra pesticiderne chloridazon og dichlobenil. Disse stoffer blev godkendt i midten af 1960’erne, hvor man ikke havde krav til, at de ikke måtte udvaskes i grundvandet og krav om hurtig nedbrydning. Det skal stoffer opfylde i dag for at opnå godkendelse, så man undgår tilsvarende problemer i fremtiden. Man kan dog se, at mængden af fund over kravværdien er faldende, da de endelig er ved at blive nedbrudt.

Man kan dog se, at mængden af fund over kravværdien er faldende, da de endelig er ved at blive nedbrudt.

Jørgen Evald Jensen
Faglig direktør, Bæredygtigt Landbrug

De to skribenter angiver korrekt, at der er store mængder pesticider nedgravet, men det er ikke rigtigt, at disse punktkilder forventes at blive opsporet og inddæmmet. Der er titusinder af punktkilder med ukendt beliggenhed som følge af, at skiftende regeringer i perioden 1966-1974 forlangte, at pesticidrester blev nedgravet, hvilket i stort omfang er sket på både offentlige og private lossepladser.

Der ligger altså plastik- og metaldunke i undergrunden, der løbende vil gå i opløsning og lække både pesticider og biocider ud i grundvandet. Dette vil der intet blive gjort ved, da man ikke ved, hvor disse beholdere ligger.

Påvirkning er lig nul
Arvin og Andersen kæder fundene af pesticider sammen med folkesundheden. Det har de intet belæg for. Ser man på det vand, der går ud til forbrugerne, så er der gennemsnitligt cirka 0,03 mikrogram per liter pesticider og nedbrydningsprodukter.

Samlet svarer det til, at danskerne tilsammen drikker cirka 0,35 gram af disse stoffer om dagen. Ser man på den sundhedsmæssige effekt, så svarer det efter al sandsynlighed til en mindre påvirkning end en centiliter alkohol til deling mellem 5,8 millioner mennesker om dagen.

Det positive er, at selvom vi tidligere brugte langt flere og langt mindre nedbrydelige pesticider, så er den sundhedsmæssige påvirkning altså reelt lig nul.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Arvin

Professor emeritus, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU
cand.polyt. (DTU)

0:000:00