Biolog: Lad krondyr stå for naturplejen og spar store erstatninger

DEBAT: Ministeriet slipper for at betale store erstatninger for ulveangreb på naturplejende får, hvis kerneområder bliver tilgængelige for landets enorme krondyrbestand, mener biolog Søren Wium-Andersen.

Af Søren Wium-Andersen
Biolog

Er tiden kommet til at nedlægge kerneområderne for krondyr på statens arealer og få større sammenhængende naturområder?

I 1940’erne var der et ønske om, at bestanden af krondyr skulle øges, hvorfor der blev udlagt en række reservater for krondyr spredt over landet på statens arealer hovedsageligt i Midt- og Vestjyl­land. De jyske reservater blev ændret til 11 jyske krondyr-kerneområder i 1994. 

Siden er bestandene af krondyr steget – ikke blot i krondyr-kerneområderne, men også mel­lem de oprindelige kerneområder. Derfor kan det undre, at staten fortsat opretholder kerneområderne, når bestandene er blevet så store, at de giver problemer. 

Skovgæster og jægere er glade for de store bestande, mens nogle landbrugere og skovbrugere anser krondyret for at være en problemart. Landbrugets utilfredshed med krondyrene skyldes, at de store bestande søger ud på markerne, hvor de giver omfattende markskader, da de store bestande mangler mad i skoven og på de omgivende heder.

En spist kronhjort koster ikke noget
Mange af hederne i kerneområderne er i dag hegnede, således at krondyrene ikke kan græsse der. Hegningerne sker, fordi Miljø- og Fødevareministeriet kan tjene på at udleje græsningsrettighederne, for at fårene kan drive naturpleje som på hederne ved Vind og i Stråsø-komplekset. 

Desværre er indhegninger af arealer med fåregræsning effektive mod krondyrene, men ikke altid mod de lokale ulve, som æder fårene. Fårenes ejer bliver da kompenseret af Miljø- og Fødevaremini­steriet for sine tab, da ulven er en truet art.

Dette Ebberød Bank-system, der har fungeret i mange år, ser jeg ikke grund til, at ministeriet værner om. For hvorfor kan krondyrene ikke gennemføre den naturple­je, som fårene betales for at gennemføre i dag?

På de ikke-hegnede hedearealer kan man se krondyr i imponerende grupper på mere end 1.000 stykker. Er der en ulv, der æder et naturplejende får, så skal ejeren have en erstatning. Er det derimod et naturplejende krondyr, som ulven forgriber sig på, vil det ikke koste samfundet en krone.

En enkelt grundejer i Vestjylland nær ved Vind Hede og Stråsø-komplekset, hvor der er udlagt et krondyr-kerneområde, har fået ud­betalt 779.525 kroner i erstatning for markskader. For i dag udbetaler Miljø- og Fødevareministeriet store er­statninger for markskader forårsaget af krondyrene op til to kilometer fra reservatgrænserne.

Men hvorfor bliver disse erstatningsmidler ikke anvendt til at hegne statens arealer ud mod markerne, således at vildtet ikke generer landbruget? Der må da kun­ne rejses ganske mange kilometer hegn for det erstatningsbeløb.

Opgiv kerneområderne
Allerede i dag hegner landbruget deres marker i de områder, hvor der ikke ydes erstatninger for kron­dyrskader. Skovejerne ved også, at hvis de planter løvtræ, så er hegning nødvendig for at beskytte kulturerne mod dyrene.

Jeg håber, at den nye miljøminister forsøger at tænke nyt på dette område. Lad bare krondyrene tage sig af naturplejen på statens arealer, og anvend så de sparede erstatningsmidler til en effek­tiv hegning mod produktionsarealerne.

En anden og meget billigere løsning vil være, at staten op­giver at opretholde de såkaldte krondyr-kerneområder, hvorved statens erstatningspligt i forbindelse med markskader forårsaget af krondyr ophører.

Ved samme lejlighed bør det overvejes, om ikke også ”kerneområder for dåvildt” bør ophæves. I Gribskov, der er udpeget som kerneområde for dåvildt, er efterårsbestanden i dag så høj (1.400 styk), at det er nødvendigt at supplere med en kostbar tilskudsfodring i vinterperioden for at opretholde den alt for store bestand.

Sådanne forenklede regler på statens område vil gavne naturen såvel som samfundet ved at skabe større sammenhængende naturområder og spare betydelige midler, der i dag anvendes til erstatninger og fodring.

Forrige artikel Miljøorganisation: De skal ikke tage skraldet for os i Asien Miljøorganisation: De skal ikke tage skraldet for os i Asien Næste artikel Miljøtekniker: Vandløbene er en solstrå­lehistorie i tragedien om den kriseramte natur Miljøtekniker: Vandløbene er en solstrå­lehistorie i tragedien om den kriseramte natur
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Traditionel teknologiudvikling - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse væksten og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Glimrende forslag fra Søren Wium-Andersen. Og lad så kadaverne fra de døde krondyr blive liggende, og ved samme lejlighed, døde træer blive stående til de falder af sig selv.

    Et samfund, der forbyder brugen af syntetiske kemikalier til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

    Det er en ulykke af dimensioner, om det mod forventning skulle vise sig, at pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fotosyntesebaseret produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, lønforhøjelser, dyrtidsportioner, ekspansive finanslove, sociale retfærdigheder, grønne omstillinger og cirkulære økonomier med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, megafaunaen, floraen, biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, klimaet, vandmiljøet, luftmiljøet, arbejdsmiljøet, debatmiljøet, atmosfæren, cryosfæren, troposfæren, ionosfæren, stratosfæren, biosfæren, undergrunden, lithosfæren, denne verdens fattigste mennesker samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Rasmus Ejrnæs · Seniorforsker, Ph.D., Aarhus Universitet

    Vilde hjorte er en god start, men ikke nok...

    Søren Wium Andersen har nogle vigtige pointer om at skifte landbrug og får ud med vilde dyr og gøre de hegnede områder meget større end i dag. Og derved gøre samlivet med ulve lettere.

    Men jeg vil nu gerne anholde et par misforståelser i Sørens artikel:

    Fodring er unødvendigt
    Det er faktisk ikke nødvendigt at fodre hjortevildtet i Grib Skov eller andre steder. Fodring af det vilde hjortevildt er bare noget man gør af gammel jagtvane, og det sker over hele landet i form af store bunker med gulerødder og roer, hø eller korn. Samt sliksten. Hvis der er en praktisk funktion, så handler den ikke om at der er for mange dyr derude, men om at man vil lokke dem bort fra markerne. Mængden af hjortevildt udenfor indhegninger i Danmark er nemlig langt under bærekapaciteten.

    Hjortevildt gør det ikke alene
    Erfaringen er at godt nok er de store hjorte nøglearter som store græssere, men bison, hest og okse kan noget andet end hjortene. Dels er dyrene større, dels æder de på en anden måde. Hvis vi ønsker selvforvaltende natur, så kan hjorte ikke klare opgaven alene.

    Hvorfor ikke tage reservaterne alvorligt?
    Søren foreslår at nedlægge reservaterne, men hvorfor ikke tage dem alvorligt og i stedet stoppe jagt og fodring med det samme. Så ville det være ægte vildtreservater for naturens skyld, og vi kunne undersøge hvordan bestanden af hjorte ville udvikle sig uden vores konstante indblanding.

  • Anmeld

    Tage Nielsen · iagttager

    Jagt er dyrevenlig

    Måske skulle man venligst lige se på dette her link.
    https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/article6890329.ece/

  • Anmeld

    Vagn Hedevang · Vagn Hedevang og jæger gennem mere end 30 år

    Hjorte som naturplejere ?????

    Den pågældende biolog er godt og grundigt ude af trit med virkeligheden.
    Hvor der er ulve er der IKKE kronvildt !!
    Dette ser vi et lysende eksempel på i Hjøllund Plantage, i Gludsted Plantage og i Nørlund Plantage som alle tidligere har været virkelig store krondyrområder og hvor der nu KUN SPORADISK ses kronvildt.
    Det viser blot endnu engang, at biologer og ulvevenner GØR ALT for at bevare de modbydelige rovdyr.

  • Anmeld

    Betty Steglich-Petersen · Cand.jur.

    Så slap DJ's egentlige interesse ud.

    Jagttegnsmidler har indledningsvis financieret den skændige reintrodution af ulve i Danmark.
    DJ tænker kun i lukrativ jagt.
    Og her er ulvene fremragende til både at fordrive mennesker med frilandsdyr - hobbybrug og irriterende friluftsliv for offentligheden.
    Så luk da ulvene sammen med krondyrene - i de dyrehaver stat/kommuner/EU spærrer inde bag høje ulvesikre hegn.
    Og lad landbefolkningen i fred - tak.

  • Anmeld

    John Christensen

    John

    Det her forslag fra Søren Wium Andersen er ren ønske tænkning. Krondyrene er der hvor føden er lettest tilgængelig og hvor skjul er nærmest. Det vil nok ikke være muligt at tvinge krondyrene til at nedgræsse disse naturområder, når landbrugets spisekammer ligger lige ved siden af.
    Forslaget med vilde heste, bisoner og okser,har ingen gang på jorden. Det vil jo blot betyde endnu mere hegn i vores natur....Selv om det er korrekt at krondyrene ikke alen kan nedgræsse disse store naturområder. Men så må der andre midler til..(slåning af disse arealer, kontrollerede afbrændinger af disse arealer etc..etc..).
    Hvis Vagn Hedevang virklig mener at der nu kun findeskronvildt sporadisk i hhv Gludsted, St. Hjøllund og Nørlund plantager, så er jeg mere overbevist om at dette issue for Vagn Hedevangs vedkommende, mere skyldes et manglende besøg hos Louis Nielsen, end det skyldes ulve. Jeg har drevet jagt i dette område i mere end 10 år, og det eneste jeg har set, er at kronvildtbestanden blot er steget og steget. Og der er intet der tyder på at det går den modsatte vej. Kig dog blot på afskydningstallene i disse lokalområder...

  • Anmeld

    nina bjarup vetter

    Naturstyrelsen støtter landbruget ikke naturen

    Tak for et fornuftigt indlæg som taler for frie dyr. Jeg har af flere omgange forsøgt at få NST i tale i forhold til at fjerne hegninger i et område i Hyllested Bjerge som tidligere har været velbesøgt at krondyr. Desværre har man både der og landet over fældet mere og mere og lavet større og større indhegninger mhp at udleje til lokale landmænd. Det var en bevidst strategi fra Lunde Larsen og har efterladt flere skønne naturområder i en sørgelig forfatning. Man har påstået at hegningerne ikke forhindrer krondyrenes adgang, men det er ganske enkelt ikke korrekt. Krondyr kan godt klare naturplejen selv mange steder. Måske ikke i det omfang som biologerne ønsker det, men mon ikke naturen selv finder sin vej.