Rasmus Ejrnæs: Vi har behov for et paradigmeskift i dansk naturlovgivning

DEBAT: I årevis har vi været vidne til amatørisme i dansk naturforvaltning, og det går ud over biodiversiteten. Løsningen er ufatteligt enkel, men går imod alt det, politikerne gør i dag, skriver Rasmus Ejrnæs.

Af Rasmus Ejrnæs
Seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Jeg har ikke, som debatoplægget ellers lover, et ønske til Lea Wermelin (S). Det, jeg kan tilbyde, er ikke ønsker, men forskningsbaseret oplysning og gode råd.

Danmark er forpligtet af biodiversitetskonventionen, verdensmålene og EU's naturdirektiver.

Det har vi været i mere end 25 år, men alle videnskabelige undersøgelser tyder på, at det ikke er lykkedes at standse tabet af biodiversitet. På disse politiske mål og hidtidige fiaskoer hviler nedenstående:

Problemet er menneskeskabt
Man kan godt finde lyspunkter i biodiversitetens udvikling. Men fælles for de succesfulde svaner, gæs, skarver, rovfugle, hjorte, sæler samt rovdyr som ulv og guldsjakal er, at de ikke er så synderligt kræsne med fødevalg og levested. De skal bare have fred til at æde og yngle.

Dér, hvor skoen for alvor trykker, er hos de arter, som ikke formår at tilpasse sig vores kulturlandskaber; landskaber, som er optimeret til afgrøder og beboelse.

Disse arter forsvinder, når vi dræner vådområderne, når vi dyrker træerne i tæt skygge, når vi erstatter naturlig vegetation med afgrøder og plænegræs, når vi fælder træerne i deres ungdom og fjerner unyttige gamle træer og stikkende krat, og når vi ikke giver plads til store græssende dyr i naturlige tætheder.

Så er det, at pletvinger, perlemorssommerfugle, blåfugle og køllesværmere siger farvel, sammen med nøjsomhedsplanter fra enge, heder, græsland og skovlysninger.

Det samme gælder de store insektædende fugle, som mangler de tørre overdrev, kokasser, små-vandhuller og døde træer, hvor deres føde udklækkes.

Løsningen ligger i politikernes hænder
Paradoksalt nok udspilles denne menneskedominans overalt i Danmarks natur, selv i nationalparker og Natura 2000-områder.

Selv når jorden ikke pløjes, er der stadig en ejer eller forpagter, som skal hente landbrugsstøtte eller nationalparkbøffer og nationalparkhonning og derfor ender med at udnytte naturen frem for at give den plads til at udfolde sig.

Løsningen er helt ufatteligt enkel: Politikerne skal beslutte sig for, hvor stor en del af Danmarks landareal og havterritorium vi har råd til at disponere helhjertet til naturens frie udfoldelse.

Og når denne beslutning er truffet, skal man starte med at frisætte de biologisk mest værdifulde naturarealer. Altså nogenlunde stik modsat hvad man gør i dag, hvor man buldrer løs med at opkøbe landbrugsjord og plante det til med træer eller lave nye søer.

En hastesag
Udtagning af landbrugsjord redder ikke den truede natur. Man skal begynde med at frisætte de gamle skove, klitterne, strandengene, kystskrænternes græsland og ådalenes vandløb og moser.

Frisætte betyder naturlig hydrologi, naturlig kystdynamik og naturlig tæthed af store, græssende dyr. Dette udelukkes i dag af særinteresser i landbrug, skovbrug, jagt og friluftsliv.

Rammen for denne frisættelse kunne være en naturzone med et tilknyttet regelsæt for den rumlige planlægning og et regelsæt, som præciserer arealforvaltningen inden for naturzonen.

Det haster, for vi har ikke nogen effektiv naturbeskyttelse i dansk lovgivning i dag.

En naturzone vil være et fuldstændigt nybrud med den eksisterende rumlige planlægning, som til dato kun har tilgodeset menneskers selvcentrerede behov.

Derfor må man også forvente, at der vil være en erstatning, som skal betales, når arealer flyttes fra landzone til naturzone. Så de politiske mål skal følges op med realistisk finansiering.

Naturzonens mange fordele
Det vil være et paradigmeskift på denne måde at erstatte nutidens virkningsløse beskyttelse af naturen i nationalparker og Natura 2000-områder med ærlighed og redelighed.

Og inden nogen går i panik: Vi taler primært om de mest ekstensive 15-20 procent af det danske landskab, og vi taler om et mål, som det vil kræve mange år at nå.

Selv hvis målet engang bliver nået, vil Danmark stadigvæk være et opdyrket og tætbefolket kulturlandskab.

Og fordelene er mange:

En naturzone med tilhørende naturbeskyttelse vil gøre det muligt for private og offentlige lodsejere at beslutte sig for at prioritere vild natur helhjertet. Det er nærmest forbudt i dag af hensyn til landbrug og skovbrug.

En naturzone vil kunne få bugt med den udbredte amatørisme, som vi forskere igen og igen dokumenterer i nutidens naturforvaltning.

En naturzone vil være en fremtidssikret gave til danskerne i form af ægte vild natur. Det er der efterspørgsel på i dag, og den vil kun stige i årene fremover.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Nationalt fluorforbud gør mere skade end gavn Dansk Erhverv: Nationalt fluorforbud gør mere skade end gavn Næste artikel Bryggeriforeningen: Grønne emballage-ideer skal indføres med omtanke  Bryggeriforeningen: Grønne emballage-ideer skal indføres med omtanke
  • Anmeld

    Søren Wium-Andersen

    Manglende rådgivning fra Århus Universitet?

    Rasmus Ejernæs, Århus Universitet, AU, skriver: ”Danmark er forpligtet af biodiversitetskonven­tionen, verdensmålene og EU's naturdirektiver”.
    Derfor er det pudsigt, at når AU rådgiver Vildtforvaltningsrådet, VFR, glemmer AU alt om FNs Verdens­mål. Intet steds i de notater, AU sendte til VFR i forbindelse med jagttidsforhandlingerne, blev Verdensmålene nævnt heller ikke for de tre arter: taffeland, havlit og fløjlsand, der bør friholdes for jagt, da de er globalt truede.
    Dette skete på trods af, at regeringen tiltrådte FNs Verdensmål i 2017, og at der i den kontrakt om Forskningsbaseret myndighedsbetjening, som Århus Universitet har underskrevet med Miljø- og Fødevareministeriet, MFVM, står, at AU skal formidle viden og data om natur og vand.
    I den samme aftale står der, at AU yder faglig bistand efter nærmere aftale og at: ”Dette sker på baggrund af mandater fra MFVM”.
    Derfor melder spørgsmålet sig, om den manglende rådgivning af ministeriet skyldes manglende kendskab til FNs Verdensmål eller om AU er blevet instrueret af MFVM om ikke at referere til Verdensmålene i deres notater?
    Mit håb er, at miljøminister Lea Vermelin sikrer ministeriet en ordentlig rådgivning fra AU og bakker op om FNs Verdensmål, således at globalt truede arter beskyttes, ikke efter AUs hjemmestrikkede regler for opgørelser af fuglebestande, men efter de indikatorer, som Danmark accepterede, da landet tiltrådte FNs Verdensmål.
    I øvrigt henvises til mit indlæg her på Altinget: ”Biolog: Miljøministeren manipulerer med FN's ver­densmål” på adressen: https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/biolog-miljoeministeren-manipulerer-med-fns-verdensmaal

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det synes som om, at folk nu om dage fuldstændig har glemt, at bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus det økologisk ansvarlige samfund viser naturens vilde planter og dyr samtidig med, at det bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt, for at alle kan opleve at besidde et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til underen og dyb fascination frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.

  • Anmeld

    POUL Evald Hansen · Biolog

    Landbrugets negative betydning for biodiversiteten

    Rasmus Ejernæs, hvorfor end ikke nævner du landbrugsdriften og dens påvirkning af naturen med pesticider og frem for alt næringsstoffer som en negativ påvirkningsfaktor for biodiversiteten; først og fremmest fordi konkurrencearter favoriseres på bekostning af nøjsomhedsarter, pionerarter og specialister?

  • Anmeld

    Bjørn Holmskjold · Darwinistisk analytiker

    Naturen skal ses som en helhed, som Homo sapiens blot er en del af.

    Mennesket har udmærket sig ved at være den eneste af samtlige naturens arter, der ikke blot er i stand til at udrydde sig selv og alt omkring sig, men også beviser det ved helt konkret at afstedkomme et globalt selvmord.

    Og så kalder det sig "tænkende"!

    Mennesket (Homo sapiens) er ikke ophøjet naturens love, men er underlagt dem, som alle andre arter, og det uden undtagelse.

    Konsekvensen ved ikke at erkende dette forhold er årsagen til vi som art nu er så tæt på selvdestruktion, end nogensinde i al den tid, der har være Homo sapiens på denne jord.

    I helhedsperspektiv er dette menneskeskabte selvmord ikke et problem, da det er blot den seneste af 5 forudgående masseudryddelser i jordens historie. Således er det menneskeheden, der udryddes, og ikke livet på jorden, som udviklingen er nu.

    Skal denne afvikling af menneskeheden ændres, skal der ske drastiske ændringer på alle niveauer, herunder at nedbringe menneskeheden til så lavt et niveau, at dets indflydelse på naturen bliver "bæredygtig". Modsat nu, hvor befolkningsantallet bevæger sig mod 9-11 mia. individer.

    Det er for mig forunderligt, at videnskaben fint nok påviser, at mennesket kommer af naturen, og ikke er skabt for dets egen skyld, men ikke i lige linje konstaterer, at mennesket i logisk konsekvens derfor også er underlagt de helt samme lovmæssigheder, som samtlige andre arter.

    Denne uvidenskabelige ophøjelse af mennesket, som værende ophøjet naturens love, er grunden til vi nu står overfor at blive udryddet.