Dansk Erhverv: Sådan skaber vi grøn omstilling af emballager og tekstiler

Af Jakob Zeuthen og Lisbet Hagelund
Hhv. miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv og chefkonsulent i Dansk Erhverv

Først og fremmest er det på sin plads at kvittere for statsministerens invitation til bredt klimasamarbejde.

Det er vigtigt at inddrage erhvervslivet og sikre, at løsninger på fælles udfordringer er forankret bredt. I den ånd opfordrer vi miljøminister Lea Wermelin til at igangsætte en evaluering og gennemsyn af vores nuværende indsats under vores handlingsplaner for cirkulær økonomi og plast for at vurdere, om planerne bidrager tilstrækkeligt til at reducere det materialeforbrug, der påvirker biodiversitet og klima.

Dette sker for at styrke indsatsen med nye konkrete og målrettede initiativer, for eksempel med etablering af erhvervspartnerskaber, der fører til ressourceeffektiv genanvendelse af tekstiler og bæredygtig designudvikling af emballager.

Det kan give eksportklare teknologier og designtænkning i verdensklasse. På den måde kan vi vende en udfordring til en mulighed, som styrker et bæredygtigt forbrug i samfundet og samtidig sikre et erhvervsliv med flere arbejdspladser, mere teknologieksport og vækst.

Ressourceforbruget
Dansk Erhverv har tidligere skrevet her i Altinget om ”forbrugets enorme klimaaftryk” og, at ”cirkulær økonomi er en af nøglerne til at demontere klimakrisen”. Her argumenterer vi for, at Danmark kan opnå meget store miljø- og erhvervsmæssige gevinster ved at satse langt mere på den cirkulære økonomi som omdrejningspunkt for innovation og udvikling af et bæredygtigt ressourceeffektivt samfund.

Vi anser et erhvervspartnerskab som nødvendigt, hvis vi skal sikre bæredygtig og forretningsdrevet omstilling for vores emballager. 

Jakob Zeuthen og Lisbet Hagelund
Hhv. miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv og chefkonsulent i Dansk Erhverv

En vigtig forståelse her er, at vores høje ressourceforbrug er en hovedårsag til biodiversitetskrisen, som er ved at blive talt op på niveau med den alvorlige klimakrise. Effektiv og målrettet omstilling til cirkulær økonomi kan derfor bidrage til at løse kriserne, hvis vi får søsat de rette politiske initiativer. Får vi sat mere skub på cirkulær omstilling, især også med målrettet teknologiudvikling, bidrager det til at løse begge kriser, og samtidig bliver det til gavn for det danske erhvervsliv.

Udfordringerne med klima og biodiversitet hænger unægteligt sammen med ressourceforbruget, og der er ingen vej uden om smartere anvendelse af ressourcerne, som vi skal have ind i et lukket kredsløb, hvor økonomien knyttes til alle materialestrømme for at sikre genanvendelse. Vi skal udvikle et marked, hvor genanvendte materialer kan handles på lige fod med nye materialer og gerne med konkurrencefordele.

Naturlige økosystemer har dette som ekspertområde. De er opbygget på millioner af års erfaringer og har sikret, at der ikke tabes ressourcer ud af systemet – for tab af ressourcer koster også konkurrenceevne i naturen, og det kan vi tage ved lære af. Den cirkulære økonomi og dennes betydning for biodiversitet og klima skal mere i spil i den grønne omstilling og vores gode handlingsplaner, så de i højere grad bidrager til at løse de alvorlige kriser for biodiversitet og klima gennem samarbejde med erhvervslivet.

Indtænk cirkulær økonomi
Grunden til, at vi skal indtænke cirkulær økonomi mere i vores grønne omstilling, er, at bæredygtigt design og genanvendelse kan reducere CO2-belastningen væsentligt. Ifølge tænketanken Concito udleder hver danske borger 17 ton CO2 årligt og knap 25 procent af dette stammer fra vores forbrug af ting og sager som for eksempel tøj, sko, møbler, elektronik og så videre.

En enkel hovedregning ud fra Concitos tal viser så, at 5,8 millioner danskere udleder 24 millioner tons CO2 om året fra forbrug af ting og sager. Det svarer vel nogenlunde til den CO2-reduktion Danmark skal sikre, for at vi når en 70 procents reduktion.

Selvfølgelig kan vi ikke fjerne al klimabelastning fra vores forbrug, for alle menneskelige aktiviteter uden undtagelse medfører CO2-udledninger, men når vi genanvender materialer i Danmark og dermed lokalt bidrager til at fjerne CO2-udledning fra en primærproduktion, så trækkes færre råmaterialer ud af naturen, der produceres anderledes miljøvenligt, og der transporterer mindre.

Derfor kommer vi ikke udenom, at cirkulær økonomi mindsker skader på biodiversitet og klima. For at indløse disse miljøpotentialer er det nødvendigt med de rette rammevilkår for erhvervslivet og et samarbejde, der udløser innovation og udvikling af de nødvendige teknologier.

Skal den cirkulære økonomi bidrage til at nedbringe både skader på biodiversitet og klima, skal vores indsats holde fast på det, vi allerede gør godt. Vi skal samtidig styrke og målrette indsatsen, så vi genanvender langt mere, hvor vi har vores helt store forbrug af materialeressourcer, og som i dag går til affaldsforbrænding. Det kan man kun være enig i. Det gælder især vores forbrug af emballagematerialer som plast, pap og papir og så tekstiler.

Genanvendelse af plast, pap, papir og tekstiler
En del CO2-reduktionen kan høstes, hvis vi genanvender 100 procent af al plast, pap/papir og tekstiler fra forsyningen af emballager og tekstiler til Danmark, fremfor at sende det til forbrænding. En grov beregning af CO2-reduktionen er 1,5 millioner ton CO2 om året. Tekstiler er her omkring 95 procent af reduktionen. Vi genanvender i dag omkring 35 procent af plasten og 90 procent af pap og papiret og stort set ingen tekstiler.

Netop fordi genanvendelse af tekstiler har så stort et miljø- og reduktionspotentiale, er det skrigende nødvendigt, at Danmark satser langt mere på at indsamle tekstiler for genanvendelse, og at vi satser på teknologiudvikling.

Bliver vi en dag i stand til at genanvende alle vores tekstiler, kan dette bidrage til omkring 5 procent CO2-reduktion af de mængder, Danmark skal nedbringe for at nå 70 procents reduktionsmålet. Et ikke uvæsentligt bidrag. Samtidig opnås en kæmpe miljøgevinst, da fremstilling af tekstiler er en storforbruger af vand og kemikalier.

Forbruget af tekstilmaterialer er primært bomuld, uld, polyester, akryl, viskose og polyester (nylon), og vi forbruger omkring 89.000 ton tekstiler om året i Danmark, hvor bomuld er knap halvdelen, og syntetiske tekstiler som polyester og nylon groft set er den anden halvdel. De syntetiske er på nuværende tidspunkt lettere at genanvende end bomuld. Vi genbruger en del, men stort set alle tekstiler ender som affald på et tidspunkt.