Debat

Økologisk Landsforening: Landbrug handler stadig om overlevelse

DEBAT: Danmark skal tvinge landbruget til at bidrage til renere drikkevand og en løsning på klima- og biodiversitetskrisen. Det skulle være muligt, for EU står ikke i vejen, og der er hårdt brug for offensive tiltag, mener Økologisk Landsforening

Danmark må stille større krav til landbruget, hvis vi skal løse klima- og biodiversitetskrisen, mener Økologisk Landsforening.
Danmark må stille større krav til landbruget, hvis vi skal løse klima- og biodiversitetskrisen, mener Økologisk Landsforening.Foto: Ritzau/Thomas Borberg
Peter Bjørnbak Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Vand er liv.

I Økologisk Landsforening er vores første ønske til miljøminister Lea Wermelin, at hun udvider indsatsen for at sikre vores drikkevand mod pesticidrester.

Der er mange drøftelser om forbud i større dele af vandindvindingsområder, højere pesticidafgifter og andet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi er sikre på én ting: at frivillig omlægning til økologi i vandvindvindingsområder er en del af løsningen.

En fremtidig drikkevandsindsats kan for eksempel investere i vores samarbejde med kommuner og vandværker med tilbud om gratis økologisk omlægningstjek til landmænd, der har jord i de vigtige drikkevandsarealer. Det virker.

Nu handler overlevelse også om at skabe et landbrug, der ikke forværrer klima- og biodiversitetskrisen, men tværtimod bidrager med offensive løsninger.

Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Miljøpolitik på to ben
Danmark og verden er også midt i en biodiversitets- og klimakrise. En krise, som regeringen har varslet, de vil engagere sig i.

Vi skal blandt andet have en biodiversitetsstrategi.

Økologisk Landsforenings andet ønske er, at en kommende biodiversitetsstrategi går på to stærke ben: Et meget større areal ekstensiveret mod natur som sit primære formål og et landbrugsareal, der samtidig med produktionen af fødevarer er i pagt med naturen.

Der er en indbyrdes påvirkning.

Et større sammenhængende ekstensiveret areal med skov, vedvarende græs og vådområde er vigtigt i bevarelsen af truede arter og biodiversitet. Men vi skal også sikre, at landbruget ikke påvirker naturen negativt med næringsstoffer og kemi, og at landbruget indeholder flere levesteder for insekter, dyr og vilde planter.

Over 80 procent af alle Danmarks §3-beskyttede naturarealer er under tre hektar store, og mange af dem ligger som små øer i det dyrkede land.

Dertil kommer den egentlige agerlands-fødekæde, der gennem årtusinder er skabt i et unikt samspil mellem landbrugsdriften og den omgivende natur.

Vi ønsker således et ”både og”, hvor der både er plads til fokus på bevarelse af de truede arter og naturtyper og plads til fokus på den hverdagsnatur, som giver den daglige naturoplevelse.

Det er det, der gør dyrkningssystemet mere robust.

Overlevelse handler ikke længere om fødevarer
Økologisk Landsforenings tredje ønske retter sig mod EU's landbrugspolitik.

Netop nu skal EU’s regeringsledere fastlægge EU’s finansielle ramme for de næste syv år (2021 til 2027). Det er en oplagt mulighed for at bringe EU’s budget til landbruget i spil for at løse biodiversitets- og klimakrisen.

To tredjedele af Danmarks areal forvaltes af landbruget. Med den dominans er det nødvendigvis også landbruget, der skal medvirke til at bremse krisen.

Omkring 40 procent af EU’s budget går til EU's landbrugsstøtteordninger. Støtteordninger, der er skabt for at sikre et rigeligt udbud af billige fødevarer.

Det handlede i sin tid om overlevelse. Nu handler overlevelse også om at skabe et landbrug, der ikke forværrer klima- og biodiversitetskrisen, men tværtimod bidrager med offensive løsninger.

Økologisk Landsforening opfordrer derfor ministeren og det nye Udvalg for Grøn Omstilling til for alvor at se på tværs af fødevare-, miljø og klimaministrenes områder.

Læs også

EU skal kræve mere til gengæld for landbrugsstøtten
Lea Wermelin skal med sine kolleger gå offensivt ind for at sikre en stærk prioritering af natur og klima, når regeringslederne vedtager EU’s budget.

Passiv indkomststøtte, som landbrugsstøtten er i dag, skal blive til en aktivbetaling for landmandens produktion af samfundsgoder - aktive handlinger til fordel for natur, miljø, klima, rent drikkevand og dyrevelfærd.

Noget for noget.

Det er en landbrugspolitik, der vil kunne opnå større støtte i befolkningen. Og det er dér, Økologisk Landsforening ønsker, at politikerne bevæger sig hen, når der tales om at afvikle landbrugsstøtten, som mange politikere pegede på under valgkampen til EU-parlamentet.

Markedskræfterne har skabt stærke europæiske samfund, men produktionsrammer og prisdannelsen rummer i dag den svaghed, at de ikke afspejler de samfundsomkostninger, som forårsages af, at en stadig mere intensiv arealudnyttelse belaster klima, vand og natur med mere.

Samfundsomkostningerne skal medregnes i prisen, for at markedskræfterne kan hjælpe os til at stoppe den aktuelle biodiversitets- og klimakrise.

EU lænker os ikke til en bestemt landbrugspolitik
Helt konkret foreslår Økologisk Landsforening, at Danmark arbejder for, at alle landbrug skal udarbejde et klimaregnskab og en biotop-kortlægning, der kan bruges aktivt i samspil med det nye begreb eco-schemes, som EU-kommissionen har introduceret med deres oplæg til en reform af den fælles landbrugspolitik.

Økologisk Landsforening opfordrer også ministeren til at indlede et arbejde med henblik på at formulere et egnet dokumentationsgrundlag, der giver adgang til betaling fra EU’s landbrugsbudget.

Det skal samtidig sikre, at alle kommuner har lokale naturplaner, der kan integreres med støttesystemet og opstille krav til de handlinger, der skal honoreres.

Det kan være at stoppe dræn, opdele marker med skel og bræmmer, plante træer i skovlandbrugssystemer, aftale græsningsplaner med natur som fokus, etablere korridorer mellem naturarealer, arbejde med pløjefri dyrkning uden pesticider, øge græs- og græsningsarealet, dyrke kulstofbinding i sædskiftet og meget mere.

EU-kommissionen har med lanceringen af begrebet eco-schemes åbnet for mere fleksibilitet og flere beslutninger i de enkelte medlemslande.

Som miljøminister i en regering, der har som mål, at Danmark igen skal være en grøn stormagt, er det en mulighed, Lea Wermelin skal gribe og handle på.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lea Wermelin

MF (S), fhv. miljøminister
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Sybille Kyed

Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening
cand.agro. (Den Kgl. Veterinær- og landbohøjskole, 1995)

0:000:00