Økologisk Landsforening: Landbrug handler stadig om overlevelse

DEBAT: Danmark skal tvinge landbruget til at bidrage til renere drikkevand og en løsning på klima- og biodiversitetskrisen. Det skulle være muligt, for EU står ikke i vejen, og der er hårdt brug for offensive tiltag, mener Økologisk Landsforening

Af Sybille Kyed
Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Vand er liv.

I Økologisk Landsforening er vores første ønske til miljøminister Lea Wermelin, at hun udvider indsatsen for at sikre vores drikkevand mod pesticidrester.

Der er mange drøftelser om forbud i større dele af vandindvindingsområder, højere pesticidafgifter og andet.

Vi er sikre på én ting: at frivillig omlægning til økologi i vandvindvindingsområder er en del af løsningen.

En fremtidig drikkevandsindsats kan for eksempel investere i vores samarbejde med kommuner og vandværker med tilbud om gratis økologisk omlægningstjek til landmænd, der har jord i de vigtige drikkevandsarealer. Det virker.

Miljøpolitik på to ben
Danmark og verden er også midt i en biodiversitets- og klimakrise. En krise, som regeringen har varslet, de vil engagere sig i.

Vi skal blandt andet have en biodiversitetsstrategi.

Økologisk Landsforenings andet ønske er, at en kommende biodiversitetsstrategi går på to stærke ben: Et meget større areal ekstensiveret mod natur som sit primære formål og et landbrugsareal, der samtidig med produktionen af fødevarer er i pagt med naturen.

Der er en indbyrdes påvirkning.

Et større sammenhængende ekstensiveret areal med skov, vedvarende græs og vådområde er vigtigt i bevarelsen af truede arter og biodiversitet. Men vi skal også sikre, at landbruget ikke påvirker naturen negativt med næringsstoffer og kemi, og at landbruget indeholder flere levesteder for insekter, dyr og vilde planter.

Over 80 procent af alle Danmarks §3-beskyttede naturarealer er under tre hektar store, og mange af dem ligger som små øer i det dyrkede land.

Dertil kommer den egentlige agerlands-fødekæde, der gennem årtusinder er skabt i et unikt samspil mellem landbrugsdriften og den omgivende natur.

Vi ønsker således et ”både og”, hvor der både er plads til fokus på bevarelse af de truede arter og naturtyper og plads til fokus på den hverdagsnatur, som giver den daglige naturoplevelse.

Det er det, der gør dyrkningssystemet mere robust.

Overlevelse handler ikke længere om fødevarer
Økologisk Landsforenings tredje ønske retter sig mod EU's landbrugspolitik.

Netop nu skal EU’s regeringsledere fastlægge EU’s finansielle ramme for de næste syv år (2021 til 2027). Det er en oplagt mulighed for at bringe EU’s budget til landbruget i spil for at løse biodiversitets- og klimakrisen.

To tredjedele af Danmarks areal forvaltes af landbruget. Med den dominans er det nødvendigvis også landbruget, der skal medvirke til at bremse krisen.

Omkring 40 procent af EU’s budget går til EU's landbrugsstøtteordninger. Støtteordninger, der er skabt for at sikre et rigeligt udbud af billige fødevarer.

Det handlede i sin tid om overlevelse. Nu handler overlevelse også om at skabe et landbrug, der ikke forværrer klima- og biodiversitetskrisen, men tværtimod bidrager med offensive løsninger.

Økologisk Landsforening opfordrer derfor ministeren og det nye Udvalg for Grøn Omstilling til for alvor at se på tværs af fødevare-, miljø og klimaministrenes områder.

EU skal kræve mere til gengæld for landbrugsstøtten
Lea Wermelin skal med sine kolleger gå offensivt ind for at sikre en stærk prioritering af natur og klima, når regeringslederne vedtager EU’s budget.

Passiv indkomststøtte, som landbrugsstøtten er i dag, skal blive til en aktivbetaling for landmandens produktion af samfundsgoder - aktive handlinger til fordel for natur, miljø, klima, rent drikkevand og dyrevelfærd.

Noget for noget.

Det er en landbrugspolitik, der vil kunne opnå større støtte i befolkningen. Og det er dér, Økologisk Landsforening ønsker, at politikerne bevæger sig hen, når der tales om at afvikle landbrugsstøtten, som mange politikere pegede på under valgkampen til EU-parlamentet.

Markedskræfterne har skabt stærke europæiske samfund, men produktionsrammer og prisdannelsen rummer i dag den svaghed, at de ikke afspejler de samfundsomkostninger, som forårsages af, at en stadig mere intensiv arealudnyttelse belaster klima, vand og natur med mere.

Samfundsomkostningerne skal medregnes i prisen, for at markedskræfterne kan hjælpe os til at stoppe den aktuelle biodiversitets- og klimakrise.

EU lænker os ikke til en bestemt landbrugspolitik
Helt konkret foreslår Økologisk Landsforening, at Danmark arbejder for, at alle landbrug skal udarbejde et klimaregnskab og en biotop-kortlægning, der kan bruges aktivt i samspil med det nye begreb eco-schemes, som EU-kommissionen har introduceret med deres oplæg til en reform af den fælles landbrugspolitik.

Økologisk Landsforening opfordrer også ministeren til at indlede et arbejde med henblik på at formulere et egnet dokumentationsgrundlag, der giver adgang til betaling fra EU’s landbrugsbudget.

Det skal samtidig sikre, at alle kommuner har lokale naturplaner, der kan integreres med støttesystemet og opstille krav til de handlinger, der skal honoreres.

Det kan være at stoppe dræn, opdele marker med skel og bræmmer, plante træer i skovlandbrugssystemer, aftale græsningsplaner med natur som fokus, etablere korridorer mellem naturarealer, arbejde med pløjefri dyrkning uden pesticider, øge græs- og græsningsarealet, dyrke kulstofbinding i sædskiftet og meget mere.

EU-kommissionen har med lanceringen af begrebet eco-schemes åbnet for mere fleksibilitet og flere beslutninger i de enkelte medlemslande.

Som miljøminister i en regering, der har som mål, at Danmark igen skal være en grøn stormagt, er det en mulighed, Lea Wermelin skal gribe og handle på.

Forrige artikel Aktører: Ministeren har ret - der skal styr på det urensede spildevand Aktører: Ministeren har ret - der skal styr på det urensede spildevand Næste artikel Landbruget til EL: Jeres model for et naturråd er et fejlskud Landbruget til EL: Jeres model for et naturråd er et fejlskud
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Økologi og pesticider

    Det synes som om, at "økologer" nu om dage fuldstændigt har glemt, at udvikling af syntetiske pesticider og andre teknologier til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus det økologisk bevidste samfund viser naturens vilde planter og dyr samtidig med, at det bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt, for at alle kan opleve at besidde et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til underen og dyb fascination frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.

    Et samfund, der forbyder brugen af pesticider, syntetiske kemikalier og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, biodiversitet eller sine efterkommere og den femtid det stiller dem i udsigt.