L&F: Politikerne må erkende, at natur koster penge på finansloven

DEBAT: Der er ingen sammenhæng i dag mellem, hvor vigtig politikerne siger, naturen er, og de midler, der afsættes til naturen. Det aktuelle forslag til finanslov er desværre ingen undtagelse, skriver Anders Panum Jensen.

Alt for mange landmænd oplever, at naturen – frem for at være et positivt element på bedriften – bliver årsag til begrænsninger for landbrugsdriften, skriver Anders Panum Jensen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lise-Lotte Skjoldan

Fagdebatredaktør

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Panum Jensen
Viceområdedirektør for vand og natur, Landbrug & Fødevarer

Udover de kommende vandplaner bliver en af de vigtigste opgaver for vores ny miljøminister at få gennemført en handlingsplan, der kan standse tilbagegangen for natur og biodiversitet i Danmark.

Selvom der heldigvis er fremgang at spore på nogle områder i den seneste naturrapportering til EU, er det overordnede billede ifølge forskerne, at det går tilbage for de beskyttede naturtyper og arter i Danmark.

Det skal vi have gjort noget ved, og det ønsker Landbrug & Fødevarer at bidrage til. Danske landmænd spiller allerede en stor rolle i dag som ejere og forvaltere af cirka 70 procent af det danske areal, herunder store naturarealer. Og de danske landmænd vil gerne naturen.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hos Landbrug & Fødevarer oplever vi for eksempel stor interesse blandt vores medlemmer for vores oplysningskampagner med gode råd til, hvordan man hjælper bierne i landbrugslandet med at finde føde og levesteder. Mange landmænd følger også gode råd om, hvordan de kan skabe gode yngleforhold for viberne på og omkring markerne. For ligesom ornitologerne er landmændene også kede af, at der er færre viber og andre fugle i landbrugslandet end tidligere.

Ord og midler følges ikke ad
Men gode råd og oplysningskampagner gør det ikke alene. Hvis landbruget skal hjælpe regeringen med at levere på ambitionen om at standse tilbagegangen for natur og biodiversitet, er der brug for to grundlæggende ændringer i den danske naturpolitik.

Sørg nu for at fjerne og undgå regler, der straffer landmænd for at forvalte og fremelske dejlig natur.
Anders Panum Jensen
Viceområdedirektør for vand og natur, Landbrug & Fødevarer

For det første skal det erkendes, at det kræver betydelige ressourcer at vende tilbagegang til fremgang. Der er ingen sammenhæng i dag, mellem hvor vigtig politikerne siger, naturen er, og de midler, der afsættes til naturen. Det aktuelle forslag til finanslov er desværre ingen undtagelse.

Det er, som om loftet for naturindsatserne i Danmark er givet af, hvad EU vil betale for gennem landdistriktsprogrammet, LIFE-programmet og andre naturstøtteordninger. En doktrin, der nok har sine vogtere i Finansministeriet, men som ikke giver mening, hvis vi skal sætte handling bag skiftende regeringers ord om at standse tilbagegangen for arter og natur.

Hvorfor er der for eksempel kun EU-midler og ingen national støtteordning til afgræsning af vores enge og overdrev? Når nu manglende afgræsning er en af de største udfordringer for vores 350.000 hektar lysåben natur.

Hvorfor er midlerne til samling af fragmenteret natur i vores internationale naturbeskyttelsesområder så begrænsede, at de fleste landmænd, der gerne vil bidrage med arealer, får afslag? Når nu sammenlægning af fragmenteret natur er en af de indsatser, der skal til, for at vi kan leve op til vores EU-forpligtelser.

Hvorfor kan regeringen ikke finde en milliard til at komme i gang med den udtagning af landbrugsarealer, særligt lavbundsjorder, hvor der er særligt stort potentiale for både natur og reduktion af CO2-udslip? Sådan som Landbrug & Fødevarer har foreslået sammen med Danmarks Naturfredningsforening, og som stort set alle politikere har hilst velkommen.

Læs også

Aktører er skuffede: Regeringen afsætter ingen nye midler til jordreform

Natur skal ikke give røde tal på bundlinjen
Den anden nødvendige ændring i dansk naturpolitik er en erkendelse af, at vi kun vinder kampen for en rigere natur, hvis de, der ejer og forvalter naturen, gøres til medspillere gennem positive incitamenter og ikke oplever, at natur er noget, der giver røde tal på bundlinjen.

Som det er i dag, oplever alt for mange landmænd, at naturen – frem for at være et positivt element på bedriften – bliver årsag til begrænsninger for landbrugsdriften. Mange landmænd frygter ganske enkelt, at en positiv indsats for naturen ender med, at de spænder ben for deres egne udviklingsmuligheder.

Et eksempel er husdyrlovens krav til, hvor meget ammoniak der må fordampe fra en stald, der ligger i nærheden af et naturbeskyttet område. Kravene er meget restriktive og kan i værste fald betyde, at en landmand tvinges til at afvikle sin produktion – uden erstatning.

Det er ikke bare urimeligt over for landmanden, men skaber også en bekymring i landbruget, der spænder ben for en større indsats for naturen. For tænk nu, hvis en naturindsats udvikler sig til noget, der ender med at begrænse eller lukke stalden hos landmanden eller en af hans naboer?

Det er dumt, og det er også derfor, at Landbrug & Fødevarer sammen med Danmarks Naturfredningsforening har foreslået en modernisering af ammoniakreguleringen, blandt andet med et forslag om, at ny natur ikke skal afkaste de samme restriktioner som eksisterende natur.

Så kære miljøminister: Sørg nu for at fjerne og undgå regler, der straffer landmænd for at forvalte og fremelske dejlig natur. Og sørg for at få sat midler til pleje og udvikling af natur, der matcher regeringens grønne ambitioner.

Indrømmet, det er ikke beskedne ønsker, men det er naturens udfordringer heller ikke.

Politik har aldrig været vigtigere