Dansk Erhverv og brancheforening: Debatten om problematisk kemi drukner i misforståelser

Sikkerhed er ikke en byrde

Det er værd at holde fast i, hvordan reguleringen fungerer i praksis.

I EU bygger kosmetikregulering på risikovurderinger, hvor et stof ikke vurderes isoleret, men i den konkrete anvendelse og koncentration i det færdige produkt. Den forskel mellem fare og reel risiko er afgørende, men forsvinder ofte i den offentlige debat.

Kemiomnibussen ændrer ikke på dette udgangspunkt. Den bidrager derimod med klare og forudsigelige rammer for branchen ved blandt andet at fastlægge og beskrive de formelle overgangsperioder, som er nødvendige for, at branchen kan håndtere lovgivningen i praksis.

Det skaber samtidig en større forudsigelighed i branchen, som er særlig vigtig for de mange små og mellemstore virksomheder, der skal navigere i mange regler. Uden at det svækker forbrugersikkerheden.

Forbrugersikkerhed er ikke en byrde, men en helt afgørende forudsætning for vores branche.

Marie Fog Justesen og Anette Albjerg Ejersted
Hhv. politisk chef, Kosmetik- og hygiejnebranchen, og fagchef for Miljø og Cirkulær Økonomi, Dansk Erhverv

For forbrugersikkerhed er ikke en byrde, men en helt afgørende forudsætning for vores branche. Det er noget, vi er stolte af, og som vi ikke er interesserede i at gå på kompromis med i konkurrenceevnens navn.

Når debattører efterlyser mere kontrol, er det derfor også et sted, hvor vi er enige i, at der er brug for handling.

Markedet bliver i stigende grad udfordret af produkter fra lande uden for EU, hvor kravene er lavere. Det kalder på en mere konsekvent håndhævelse i forhold til import til EU, men også internt på det indre marked, så der sikres fair konkurrence og samme høje beskyttelsesniveau for alle produkter på det europæiske marked.

Samtidig er det vigtigt at anerkende, at gennemsigtigheden allerede er høj. Kosmetik og personlige plejeprodukter er blandt de eneste forbrugerprodukter med fuld deklarationspligt, hvor alle ingredienser skal fremgå af produktet. Det giver forbrugerne en reel mulighed for at træffe informerede valg.

Nationale forbud er ikke vejen frem

Når diskussionen bevæger sig over i ønsket om flere nationale forbud, bliver det imidlertid mere problematisk. Kosmetik er reguleret gennem en fælles EU-forordning netop for at sikre ens regler på tværs af landegrænser. Det er fundamentet for det indre marked – og for at virksomheder kan operere under klare og ensartede vilkår.

Indfører man nationale særregler, risikerer man at fragmentere markedet og skabe usikkerhed uden nødvendigvis at øge beskyttelsen. Er der videnskabeligt grundlag for skærpede regler, eller ønsker man højere standarder, bør indsatsen derfor løftes på EU-niveau, hvor den får reel effekt for alle 500 millioner europæere.

Samtidig arbejder industrien allerede intensivt med at finde alternativer til problematiske stoffer. Men hvad der udgør et reelt og sikkert alternativ, er ikke så enkelt, som det ofte fremstilles.

Et alternativ skal både være sikkert og effektivt, og netop derfor er det positivt, at der med omnibusforslaget lægges op til klarere rammer også på dette område.

Debatten om kemi er vigtig. Men den bliver kun konstruktiv, hvis den er præcis. For vi kommer længst med regulering, der både beskytter forbrugerne effektivt og samtidig er klar, gennemskuelig og mulig at efterleve i praksis.