Kommunalteknisk Chefforening: Der er behov for en national biodiversitetsordning

Ingen direkte mål for biodiversiteten

Det er nødvendige og gode indsatser. Men der er i dag desværre ingen direkte mål for, hvordan omlægningerne også skal løfte biodiversiteten.

Det er ellers bemærkelsesværdigt, at biodiversitet nævnes hele 26 gange i aftalen om grøn trepart. Det vidner om, at ambitionen er til stede.

Men ambitioner i en aftaletekst gør det ikke alene.

Hvis biodiversiteten reelt skal styrkes, kræver det konkrete målsætninger og praktiske værktøjer til at omsætte intentionerne til handling i landskabet.

Hvis grøn trepart skal løfte naturen – ikke kun vandmiljøet – kræver det politiske beslutninger, der prioriterer biodiversitet.

Medlemmer af KTC's faggruppe for Natur og overfladevand

Hvis grøn trepart skal levere mere end kvælstof- og klimaeffekter, og hvis aftalen skal skabe sammenhængende natur af høj kvalitet, er der behov for en national støtteordning, der målrettet fokuserer på biodiversitet.

Der er derfor behov for en ordning med permanent ekstensivering, hvor det primære mål er naturkvalitet og biodiversitet.

Behov for en national biodiversitetsordning

Ordningen skal gælde for alle typer af jorde og ikke kun de arealer, der er udpeget til lavbund eller har et kvælstofindsatsbehov i grøn trepart.

Biodiversitetsrådet peger på to centrale virkemidler, hvis der skal skabes værdifuld ny natur:

• at udvide de mest værdifulde naturområder
• at skabe bedre sammenhæng mellem dem

Store, sammenhængende naturområder rummer flere levesteder og dermed højere biodiversitet end små og fragmenterede områder.

Ny natur, der placeres tæt på eksisterende artsrige naturtyper, giver samtidig det bedste udgangspunkt for naturudvikling, fordi planter og dyr kan sprede sig naturligt ind i de nye arealer.

Ny natur kan også fungere som bufferzoner, der beskytter eksisterende natur mod påvirkninger fra markdrift, for eksempel sprøjtning, gødskning og dræning.

Et godt eksempel er et projekt, hvor Den Danske Naturfond har støttet udtagning af et landbrugsareal ved Nørlev i Nordjylland. Her blev der udtaget en mark, der lå på sandjord omkranset af værdifuld natur.

Allerede det første år efter, at dyrkningen ophørte, blev den rødlistede sommerfugl kommabredpande registreret.

Naturen responderer hurtigt de rigtige steder

Efter blot tre år dukkede yderligere fire rødlistede arter op: engblåfugl, isblåfugl, klitperlemorsommerfugl og violetrandet ildfugl samt adskillige sjældne arter af vilde bier.

Det viser, hvor hurtigt naturen kan respondere, når ny natur placeres de rigtige steder.

Hvis man ydermere samhegner med eksisterende natur, hjælper de græssende dyr med at sprede plantefrø fra den eksisterende natur til de nye naturområder.

Ny natur kan også fungere som bufferzoner, der beskytter eksisterende natur mod påvirkninger fra markdrift, for eksempel sprøjtning, gødskning og dræning.

Medlemmer af KTC's faggruppe for Natur og overfladevand

For at sikre mere kvalitetsnatur i Danmark bør der etableres en national ordning, der muliggør udtagning af landbrugsarealer, som ligger direkte op ad de mest værdifulde naturområder.

Ordningen kan målrettes de lysåbne naturtyper, der i dag er i tilbagegang – for eksempel højmoser, rigkær, overdrev og heder – og levesteder for de arter af dyr og planter, der er truede eller sjældne.

Ligeledes kan der prioriteres en udtagning af dyrkede arealer i Natura 2000-områder.

Disse områder rummer den mest værdifulde natur i EU, og udtagningen vil give kommuner og lodsejere et konkret redskab til at opfylde målene i Natura 2000-planerne, som netop handler om at bevare og udvide levesteder for de habitatarter og -naturtyper, som EU's naturdirektiver skal beskytte.

Grøn trepart skal også løfte naturen

Vidensgrundlaget er allerede på plads. Vi ved, hvor de mest værdifulde naturområder findes, og hvor ny natur kan gøre størst forskel.

Derfor er det let at lave en prioritering på baggrund af udpegningen af Natura 2000-områder, beskyttet natur og områder med høj HNV-score.

Vi foreslår prioritering af arealer, der bidrager til at udvide og sammenbinde eksisterende natur. Prioriteringen er rangeret efter betydning for biodiversiteten:

• Arealer, der grænser op til beskyttet natur eller skov med en HNV-score ≥ 7
• Arealer, der grænser op til habitatnatur i Natura 2000-områder (habitatnatur = naturtyper beskyttet gennem EU's habitatdirektiv)
• Arealer, der ligger i de store sammenhængende naturområder, som Biodiversitetsrådet anbefaler
• Arealer, der grænser op til beskyttet natur eller skov med HNV 5–6
• Arealer, der grænser op til beskyttet natur, beskyttede vandløb eller skov inden for kommuneplanernes naturudpegninger

Vi anbefaler én samlet kompensationssats for udtagning af alle typer landbrugsarealer.

I dag gives der højere kompensation for marker i omdrift end for permanente græsarealer og arealer med genopdyrkningsret eller braklægning.

Derfor oplever kommunerne, at sådanne arealer opdyrkes med det ene formål at opnå den højere kompensation.

Et enkelt års dyrkning kan ødelægge naturværdier, der har været under udvikling i årtier. Ens kompensation vil forhindre denne utilsigtede adfærd og sikre, at eksisterende naturpotentialer ikke går tabt.

Kommunerne har både viden, data og lokal indsigt til at sikre en målrettet biodiversitetsindsats.

Men uden nationale økonomiske ordninger, der fokuserer specifikt på naturkvalitet, vil vi ikke kunne realisere de naturgevinster, som Danmark har brug for.

Hvis grøn trepart skal løfte naturen – ikke kun vandmiljøet – kræver det politiske beslutninger, der prioriterer biodiversitet.