Dansk Skovforening: Udvidet adgang til naturarealer vil svække skovejernes lyst til at rejse ny skov

Hvert år gæster cirka 90 millioner besøgende de danske skove. Og undersøgelser viser, at danskerne er tilfredse med de nuværende adgangsregler.

Dansk Skovforening har netop gennemført en medlemsundersøgelse blandt private skovejere om konsekvenserne af at udvide adgangsreglerne til private skove. Resultaterne er meget klare.

85 procent af skovejerne vurderer, at øget adgang vil have negative konsekvenser. Over 90 procent mener, at det vil påvirke dyrelivet i skoven negativt.

Skovejernes motivation er afgørende

Samtidig svarer to ud af tre skovejere, at en generel udvidelse af adgangen vil mindske deres incitament til at rejse ny skov.

Det samme gælder lysten til at indgå de frivillige særaftaler, som mange brugergrupper i dag nyder godt af.

Hvis Danmark skal nå målet om 250.000 hektar ny skov, kræver det, at private lodsejere har lyst til at give sig i kast med det.

Anders Frandsen
Direktør, Dansk Skovforening

Spejdere, daginstitutioner, orienteringsløbere og andre foreninger får ofte adgang til private skove på særlige vilkår gennem dialog og lokale, bilaterale aftaler.

Hvis der laves generelle ændringer i adgangen, så viser undersøgelsen, at disse aftaler vil forsvinde.

Hvis Danmark skal nå målet om 250.000 hektar ny skov, kræver det, at private lodsejere har lyst til at give sig i kast med det.

Langt størstedelen af den nye skov skal etableres på privat jord. Derfor er skovejernes motivation helt afgørende.

Den grønne omstilling er afhængig af skovrejsning

Skovrejsning er en langsigtet investering, der strækker sig over generationer. Den kræver kapital, tålmodighed og en grundlæggende tro på stabile og rimelige rammevilkår.

Hvis politiske beslutninger samtidig øger presset på ejendommene eller begrænser ejernes mulighed for at forvalte skoven, risikerer vi at svække netop den lyst til at investere, som den grønne omstilling er afhængig af.

Hvis det skal lykkes at omlægge til mere skov og natur, så kræver det, at private lodsejere og skovejere har interesse i det.

Anders Frandsen
Direktør, Dansk Skovforening

Derfor er det også værd at huske, at i mange europæiske lande kan private skovejere selv bestemme, om offentligheden må færdes i deres skove.

I Danmark har vi derimod lovfæstet adgang til private skove – en model, der allerede giver danskerne omfattende muligheder for at bruge naturen.

I dag har danskerne allerede omfattende muligheder for at færdes i både offentlige og private skove.

Attraktive rammer

Det er et system, som overordnet fungerer godt, og som i mange år har sikret en rimelig balance mellem naturbeskyttelse, friluftsliv og hensynet til de mennesker, der ejer og driver skovene.

Det betyder ikke, at der ikke kan være behov for justeringer.

Et område, hvor flere skovejere oplever udfordringer, er eksempelvis den stigende trafik med mountainbikes og elcykler i skovene, som i nogle tilfælde kan give konflikter med både natur, dyr og andre skovgæster. Her kan der være behov for tydeligere rammer.

Men det er noget helt andet end at åbne for en generel udvidelse af adgangen til private arealer.

Friluftsrådet og Dansk Kyst- og Naturturisme har ret i, at naturen betyder meget for både livskvalitet, friluftsliv og turisme.

Men hvis det skal lykkes at omlægge til mere skov og natur, så kræver det, at private lodsejere og skovejere har interesse i det.

Derfor bør ambitionen i den grønne trepart først og fremmest være at skabe rammer, der gør det attraktivt at etablere mere skov og mere natur.

Hvis vi lykkes med det, vil der også være mere natur at opleve. Men hvis vi gør adgang til det centrale politiske projekt, risikerer vi at få det modsatte resultat: mindre lyst til at plante skov – og dermed mindre natur i fremtiden.