Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere

Vigtigt med solid viden

Staten får udgifter til kompensation for jord, der ikke længere kan sprøjtes og dyrkes som nu, og landmændene kommer måske også til at investere i nye stalde og skære ned på deres produktion.

Vandværkerne skal bore dybere eller rense vandet for nitrat og pesticider. Det er udgifter, som alle sammen kan ende hos den enkelte forbruger.

Danmarks Radio har tidligere beregnet, at alene den grønne trepart koster 62 milliarder kroner at gennemføre, og det er altså uden de nye beslutninger, der kan komme i et nyt regeringsgrundlag.

Derfor er det vigtigt, at der er solid viden bag beslutningerne.

Uden den nyeste viden om jord, vand, natur og dyr løber vi som samfund en stor risiko for at bruge pengene forkert eller lave nye regler og reguleringer, der ikke virker.

Ole Hertel og Maria Sommer Holtze
Prodekan, Aarhus Universitet, direktør, Aarhus Universitet

Uden den nyeste viden om jord, vand, natur og dyr løber vi som samfund en stor risiko for at bruge pengene forkert eller lave nye regler og reguleringer, der ikke virker.

Vi føler et særligt ansvar her, fordi Aarhus Universitet leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening på en række spørgsmål inden for natur, miljø, klima, energi, fødevarer og landbrug.

Man kan sige det sådan, at når myndighederne savner faglig viden om et af de områder, som vi rådgiver om, så giver vi svar ud fra den nyeste og bedste forskning, som vi enten selv udfører eller samarbejder med andre universiteter og aktører om.

Det gør os i stand til at levere helhedsorienteret, uafhængig og relevant rådgivning, der kan tjene som faglig ballast for politiske eller forvaltningsmæssige beslutninger om, hvad der skal ske.

Voldsomt presset af nedskæringer

Systemet er godt, men det er voldsomt presset af nedskæringer. Vi er nødt til at advare om, at det ikke går at skære mere, hvis en ny regering vil træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

I mere end 15 år har den forskningsbaserede myndighedsbetjening været underlagt krav om at spare to procent om året i statsligt omprioriteringsbidrag.

Over tid er det løbet op i et samlet årligt tab af viden for 328 millioner kroner på tværs af de danske universiteter.

De første år kunne det gå ved at skære lidt rundt omkring. Begrænse antallet af målestationer til overvågning af luftkvalitet og vand, skære lidt i antallet af analyser eller få fonde og virksomheder til at støtte forskningen med midler udefra. Men det kan bare ikke blive ved.

Risikoen ved at spare på den forskningsbaserede rådgivning til politikere og myndigheder er, at de må tage beslutninger på et ufuldstændigt grundlag.

Det kan betyde fejlinvesteringer, ineffektiv regulering og miljøproblemer, der opdages for sent.

Det er komplekst at arbejde med vand, natur, klima, dyrenes velfærd i staldene og i den åbne natur, og man må ikke forvente, at politikere og embedsmænd ved alt.

Politikere og embedsmænd ved ikke alt

Ved folketingsvalget i 2022 var klimaet i højsædet. Det gav os den grønne trepart, der har haft et rigtig stort behov for forskningsfaglig rådgivning for at lykkes.

Denne gang står drikkevand og dyrevelfærd for tur, men uden at det stopper der.

Der kom flere sager frem i valgkampen, som kræver forskning og rådgivning for at kvalificere de politiske beslutninger.

Vi er nødt til at advare om, at det ikke går at skære mere, hvis en ny regering vil træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

Ole Hertel og Maria Sommer Holtze
Prodekan, Aarhus Universitet, direktør, Aarhus Universitet

Få dage efter at valget var udskrevet, kom der krav om en akutpakke for havmiljøet, da der var konstateret rekordtidlig forekomst af fedtemøg langs kysterne ved Lillebælt og sydpå.

Men man kan ikke lovgive om naturen uden at vide, hvordan de enkelte politiske indgreb vil virke.

I Nordjylland rejste sagen om helbredsgener hos naboerne til et pyrolyseanlæg nye spørgsmål om, hvorvidt det er miljømæssigt forsvarligt at pløje biokul ned i jorden, eller om vi risikerer at forurene vores marker med tjære og tungmetaller.

Vi har forskningsprogrammer i gang, der undersøger langtidseffekterne.

Endelig kom der også nye tal, som viste, at danskerne spiser mindre frugt og grønt end tidligere, og at Danmark ikke kan brødføde sig selv med frugt og grønt i tilfælde af krig eller konflikt i Europa.

Hvis vi skal være selvforsynende, skal vi vide, hvordan vi producerer nok fødevarer under forandrede klimatiske vilkår og med færre ressourcer og mindre afhængighed af importeret foder, gødning og energi.

Det handler om at kunne modstå og tilpasse sig kriser, hvad enten de er klimatiske, biologiske eller geopolitiske.

Økonomien er kørt i bund

Et flertal i folketinget er klar over, at økonomien under den forskningsbaserede rådgivning er kørt i bund.

Derfor har universiteterne flere gange fået ekstrabevillinger fra forskningsreserven som kompensation. Men ekstrabevillingerne bliver spist op af de årlige besparelser, og der er brug for en langsigtet økonomi, man kan regne med.

Man kan ikke lave flerårige markforsøg på en etårig bevilling. Man kan heller ikke ansætte en professor uden at vide, om der kommer penge til løn og laboratorier næste år. Økosystemer udvikler sig over mange år, så det skal overvågningen matche.

Et flertal i folketinget er klar over, at økonomien under den forskningsbaserede rådgivning er kørt i bund.

Ole Hertel og Maria Sommer Holtze
Prodekan, Aarhus Universitet, direktør, Aarhus Universitet

Spørgsmålet til en kommende regering er, om det er en god idé at træffe beslutninger uden at sikre, at den nødvendige viden er på plads? At implementere teknologier uden fuldt overblik og indføre nye regler for milliarder uden et fælles, fagligt ståsted?

Hvis Danmark vil træffe beslutninger på et oplyst grundlag, kræver det, at den forskningsbaserede myndighedsrådgivning styrkes – ikke svækkes.

Det går ikke at blive ved med at skære budgetterne med to procent hvert eneste år. Der er brug for en langsigtet og sikker økonomi for de forskningsmiljøer, der skal hjælpe med at finde svar.

Det kunne være vores ønske til et nyt regeringsgrundlag, så nødvendige beslutninger også kan bakkes op af nødvendig viden.

Valgkampen viste, at vælgerne har store forventninger til politikerne. Men holdbare løsninger kræver investering i den viden, de bygger på. Ellers risikerer Danmark at træffe afgørende beslutninger uden at kende konsekvenserne.