Biolog: Vi ved bekymrende lidt om, hvordan pesticider og gylle påvirker biodiversiteten

Landbrugets lobbygrupper har gennem mange år med stor dygtighed undgået undersøgelser, der viser landbrugets forurening og negative indflydelse på biodiversiteten. 

Skal rådyret være fremtidens indikator for biodiversitetens tilstand på landbrugsarealet? Det er en mulig kandidat hertil, for vildtudbyttet af rådyr er faldet med mere end 42 procent siden 2011. 

Det er også gået tilbage for andet vildt. Den seneste vildtudbyttestatistik for jagtsæsonerne 2020 og 2021 viser også fald for harer, ræve og agerhøns. Spørgsmålet er, hvad sker der med biodiversiteten på de dyrkede marker? 

Miljøstyrelsen gav Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet den opgave at beskrive bestandsudviklingen for rådyr i Danmark med særligt fokus på perioden efter 2011, hvor vildtudbyttet begyndte at falde, samt om muligt at identificere de sandsynlige årsager hertil på basis af foreliggende bestandsdata.  

I DCE's rapport fra marts 2023 "Bestandsanalyse af danske rådyr" er der ingen forklaring på rådyrenes drabelig tilbagegang på 42 procent over de seneste år. Konklusionen i den 74 sider lange rapport om rådyr er: Ønskes der en dybere forståelse af de danske rådyrbestande, vil målrettede bestandsbiologiske undersøgelser være nødvendige. 

Manglende viden 

Rapportens forfattere nævner ikke pesticider, spormineraler som zink og kobber og andre miljøfremmede stoffers mulige indflydelse på den bestand af rådyr, der er delvist tilknyttet landbrugsarealerne.  

De nævner heller ikke, at der i efteråret 2012 efter lokale nedgange i bestandene af rådyr foregik en offentlig debat om landbrugets anvendelse af kobber i svinefoder og konsekvenserne heraf for vildtet i form af kobberforgiftninger.

Landbruget har en lempelig lov om udkørsel af gylle med tungmetaller. Derfor kan landbruget lovligt udbringe gylle med et højt indhold af kobber og zink på agerjorden.

Søren Wium-Andersen
Biolog

Naturstyrelsen bestilte dengang et hastenotat hos DTU Veterinærinstituttet om emnet til fremlæggelse i Vildtforvaltningsrådet.  

I notatet skrev professor Rune Dietz og seniorforsker Christian Sonne, begge fra DCE, at kobber fra gylle kan være et problem for visse drøvtyggere, hvorfor indvirkningen af kobber på markvildtet bør efterforskes, samt at markvildtet bør undersøges for spormineraler og pesticider. Dette ønskede Naturstyrelsen slettet. Det skete, inden notatet blev fremlagt i rådet. 

Flertallet i Vildtforvaltningsrådet bestående af landbrugs- og skovbrugsinteresserne og Danmarks Jægerforbund ønskede ikke at støtte undersøgelserne af miljøfaktorer, som landbruget har en direkte indflydelse på.  

Derfor savnes der i dag viden om indholdet af pesticider, spormineraler, og andre miljøfremmede stoffer i dansk vildt, der delvist er tilknyttet de 62 procent af landet, der udgør landbrugets arealer. 

Tungmetaller i gyllen

I rapporten om rådyr fra DCE fra 2023 savnes også en henvisning til DCE-rapport 159: "Belysning af kobber- og zinkindholdet i jord" fra 2015. Af denne rapport fremgår det, at ud af 11 gylleprøver, var to (18 procent) så belastede med kobber og zink, der ophobes i pløjelaget, at gyllen burde have været kørt direkte på en kontrolleret losseplads.