Biolog: Vildtforvaltningsrådet bør ændres til et biodiversitetsråd

Af Søren Wium-Andersen
Biolog

Hvis FN's verdensmål skal fremmes, er der behov for, at Vildtforvaltningsrådet (VFR) skifter praksis eller ændres til et biodiversitetsråd.

VFR er nedsat efter jagtlovens § 51 og er rådgivende for ministeren i spørgs­mål om jagt- og vildtforvaltning. Umiddelbart skulle man tro, at VFR's rådgivning er uvildig, men det er tilsyneladende ikke tilfældet. For det viser sig, at VFR har udviklet den besynderlige praksis at anmode ministeriet om råd om for­tolkninger af blandt andet juridiske spørgsmål, inden VFR efterfølgende rådgiver ministeren.

I november 2018 fremsendte Miljø- og Fødevareministeriet et ”Notat til Vildtforvaltningsrådet om rødlister”. Det kan læses i dagsordenens side 41 for det seneste møde i VFR.

Af notatet fremgår det: ”På møde i Vildt­forvaltningsrådet den 21. marts 2018 opstod der i forbindelse med punktet om evaluering af jagttidsforhand­lingerne diskussion om status for den nationale og internatonale rødlister og relationen herimellem. Mil­jøstyrelsen lovede på den baggrund rådet en oversigt over rødlister.”

Af notatet, som ikke er skrevet af Mil­jøstyrelsen, men af ministeriets departement, fremgår det af side 43: ”Hverken den globale rødliste, EU’s rødliste eller den danske rødliste har juridisk status i Danmark, og der er således i lovgivningen ingen speci­fik beskyttelse rettet mod rødlistede arter …”. Samtidigt vedlægger departementet et bilag til notatet: ”Over­sigt over danske, globale og europæiske rødlistevurderede fugle og pattedyr”.

VFR bør snarest ændre sin praksis og selvstændigt fortolke juridiske problemstillinger og ikke søge råd herom hos ministeren

Søren Wium-Andersen
Biolog

Misinformation
Notatet er efter min opfattelse direkte misinformation af VFR. Ikke mindst fordi den danske regering har accepteret FN's verdensmål, hvis mål nummer 15.5. er beskyttelse af truede arter inden 2020 (se side 22). Som indikator herfor anvender FN en global rødliste udarbejdet af IUCN. Derfor er det manipulation, at departementet skriver, at rødlisterne ikke har juridisk status i Danmark.

Regeringen lovede ved lanceringen af den nationale handlingsplan for FN's verdenmål, at ny dansk lovgivning fremover skal vurderes i forhold til verdensmålene. Men dette løfte lever miljøministerens departement ikke op til, når det oplyser VFR om, at de eksisterende rødlister ikke har nogen juridisk gyldighed.

Men det bliver efter min opfattelse værre endnu, for på side 44 i den rødlistevurdering, som departementet præsenterer for VFR, nævnes overhovedet ikke, at to danske fuglearter, fløjlsand og havlit, står som globalt truede på IUCN's rødliste, der er indikator for punkt 15.5 i FN's verdensmål. Begge arter skal beskyttes, når de opholder sig i Danmark, og de fuglebeskyttelsesområder, som arterne benytter, burde allerede nu være friholdt for alle jagtlige forstyrrelser.

Ministeren var blevet gjort opmærksom herpå via et indlæg i Frederiksborg Amts Avis 11. juni 2018, men alligevel underskrev ministeren efterfølgende en jagttidsbekendtgørelse, der tillader fortsat jagt på hannerne af de to arter samt af den ligeledes globalt truede truede taffeland, da VFR havde anbefalet jagt på dem alle.

Praksisændring
Ovenstående er et eksempel på en praksis, hvorved det er lykkedes skiftende miljøministre at få de råd, de ønskede, fra VFR. Et forhold, der ikke lykkedes for energiministeren hos Klimarådet, som har en parallel funktion set i relation til ministeren.

VFR bør snarest ændre sin praksis og selvstændigt fortolke juridiske problemstillinger og ikke søge råd herom hos ministeren, inden rådet rådgiver selvsamme miljø- og fødevare­minister. Ellers bør sammensætningen af VFR ændres, således at det kommer til at bestå af medlemmer, som selvstændigt kan bedømme de problemer, som rådet skal tage stilling til.

I dag anvendes VFR til at give råd, der har indflydelse på biodiversiteten generelt. Danmark nåede ikke biodiversitetsmålene for 2010 og når næppe heller 2020-målene. Da FN's ver­densmål nummer 15.5 skal fremmes inden 2020 og de øvrige 15 mål inden 2030, er der behov for nytænk­ning på området, for eksempel med et råd besat af en uafhængig personkreds med kendskab til biodiversitet.