Biolog: Vildtforvaltningsrådet bør ændres til et biodiversitetsråd

DEBAT: Vildtforvaltningsrådets nuværende praksis spænder ben for FN's verdensmål og beskyttelsen af truede arter, mener biolog Søren Wium-Andersen. Der bør straks ske en praksisændring mellem rådet og Miljø- og Fødevareministeriet. 

Af Søren Wium-Andersen
Biolog

Hvis FN's verdensmål skal fremmes, er der behov for, at Vildtforvaltningsrådet (VFR) skifter praksis eller ændres til et biodiversitetsråd.

VFR er nedsat efter jagtlovens § 51 og er rådgivende for ministeren i spørgs­mål om jagt- og vildtforvaltning. Umiddelbart skulle man tro, at VFR's rådgivning er uvildig, men det er tilsyneladende ikke tilfældet. For det viser sig, at VFR har udviklet den besynderlige praksis at anmode ministeriet om råd om for­tolkninger af blandt andet juridiske spørgsmål, inden VFR efterfølgende rådgiver ministeren.

I november 2018 fremsendte Miljø- og Fødevareministeriet et ”Notat til Vildtforvaltningsrådet om rødlister”. Det kan læses i dagsordenens side 41 for det seneste møde i VFR.

Af notatet fremgår det: ”På møde i Vildt­forvaltningsrådet den 21. marts 2018 opstod der i forbindelse med punktet om evaluering af jagttidsforhand­lingerne diskussion om status for den nationale og internatonale rødlister og relationen herimellem. Mil­jøstyrelsen lovede på den baggrund rådet en oversigt over rødlister.”

Af notatet, som ikke er skrevet af Mil­jøstyrelsen, men af ministeriets departement, fremgår det af side 43: ”Hverken den globale rødliste, EU’s rødliste eller den danske rødliste har juridisk status i Danmark, og der er således i lovgivningen ingen speci­fik beskyttelse rettet mod rødlistede arter …”. Samtidigt vedlægger departementet et bilag til notatet: ”Over­sigt over danske, globale og europæiske rødlistevurderede fugle og pattedyr”.

Misinformation
Notatet er efter min opfattelse direkte misinformation af VFR. Ikke mindst fordi den danske regering har accepteret FN's verdensmål, hvis mål nummer 15.5. er beskyttelse af truede arter inden 2020 (se side 22). Som indikator herfor anvender FN en global rødliste udarbejdet af IUCN. Derfor er det manipulation, at departementet skriver, at rødlisterne ikke har juridisk status i Danmark.

Regeringen lovede ved lanceringen af den nationale handlingsplan for FN's verdenmål, at ny dansk lovgivning fremover skal vurderes i forhold til verdensmålene. Men dette løfte lever miljøministerens departement ikke op til, når det oplyser VFR om, at de eksisterende rødlister ikke har nogen juridisk gyldighed.

Men det bliver efter min opfattelse værre endnu, for på side 44 i den rødlistevurdering, som departementet præsenterer for VFR, nævnes overhovedet ikke, at to danske fuglearter, fløjlsand og havlit, står som globalt truede på IUCN's rødliste, der er indikator for punkt 15.5 i FN's verdensmål. Begge arter skal beskyttes, når de opholder sig i Danmark, og de fuglebeskyttelsesområder, som arterne benytter, burde allerede nu være friholdt for alle jagtlige forstyrrelser.

Ministeren var blevet gjort opmærksom herpå via et indlæg i Frederiksborg Amts Avis 11. juni 2018, men alligevel underskrev ministeren efterfølgende en jagttidsbekendtgørelse, der tillader fortsat jagt på hannerne af de to arter samt af den ligeledes globalt truede truede taffeland, da VFR havde anbefalet jagt på dem alle.

Praksisændring
Ovenstående er et eksempel på en praksis, hvorved det er lykkedes skiftende miljøministre at få de råd, de ønskede, fra VFR. Et forhold, der ikke lykkedes for energiministeren hos Klimarådet, som har en parallel funktion set i relation til ministeren.

VFR bør snarest ændre sin praksis og selvstændigt fortolke juridiske problemstillinger og ikke søge råd herom hos ministeren, inden rådet rådgiver selvsamme miljø- og fødevare­minister. Ellers bør sammensætningen af VFR ændres, således at det kommer til at bestå af medlemmer, som selvstændigt kan bedømme de problemer, som rådet skal tage stilling til.

I dag anvendes VFR til at give råd, der har indflydelse på biodiversiteten generelt. Danmark nåede ikke biodiversitetsmålene for 2010 og når næppe heller 2020-målene. Da FN's ver­densmål nummer 15.5 skal fremmes inden 2020 og de øvrige 15 mål inden 2030, er der behov for nytænk­ning på området, for eksempel med et råd besat af en uafhængig personkreds med kendskab til biodiversitet.

Forrige artikel Grundvandsforsker: Katastrofalt dårlig idé at tage jordforurening fra regionerne Grundvandsforsker: Katastrofalt dårlig idé at tage jordforurening fra regionerne Næste artikel Vandværker: Der mangler sammen­hæng i drikkevandsbeskyttelsen Vandværker: Der mangler sammen­hæng i drikkevandsbeskyttelsen
  • Anmeld

    Jens Ulrik Høgh

    Indflydelse på biodiversiteten?

    Snik snak Søren Vium Andersen

    Hvor store er bestandene af de tre rødlistede arter, hvor stort er det danske og det samlede jagtlige udtag og hvad er den faglige begrundelse for, at du mener, at jagten har nogen som helst indflydelse på bestanden?

  • Anmeld

    Søren Wium-Andersen

    Det er regeringen, der svigter FNs Verdensmål nummer 15.5

    Det er den danske regering, der har tiltrådt FNs Verdensmål.
    Om delmål 15.5. står der i Udenrigsministeriets ”Officiel dansk oversættelse af verdensmålene, delmål og indikatorer”: ”Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter”.
    Det er ikke sket i denne sag.
    Folketingets følgegruppe: ”Parlamentarisk arbejdsgruppe om verdensmålene”, vil sikkert diskutere denne sag.
    Udenrigsministeriets oversættelse af den citerede tekst vedr. FNs Verdensmål nummer 15.5 kan læses på side 22 i det link, der er henvist til i indlægget.

  • Anmeld

    Jens Ulrik Høgh

    Jeg spørger lige igen....

    Søren Wium-Andersen

    Du svarede ikke på mit ret enkle spørgsmål:

    Hvor store er bestandene af de tre rødlistede arter, hvor stort er det danske og det samlede jagtlige udtag og hvad er den faglige begrundelse for, at du mener, at jagten har nogen som helst indflydelse på bestanden?

  • Anmeld

    Thor Hjarsen / WWF · Seniorbiolog

  • Anmeld

    Jens Ulrik Høgh

    Jeg forstår godt, at du ikke vil svare Søren Wium-Hansen

    Jeg spurgte pænt et par gange, hvor store bestandene af de tre rødlistede andearter er, hvor stort det jagtlige udtag er og hvorfor Søren Wium-Andersen mener,at jagten påvirkerbestandene negativt. Han svarede ikke. Enten fordi han ikke kender svaret (det tvivler jeg på), eller fordi sandheden er åbenlyst pinlig....

    Så her er svaret - vurder selv:

    Alle tre bestande tæller pænt over en million fugle.

    Det jagtlige udtag for fløjsand og havlit er samlet set på mindre end en procent. For taffeland omkring 5-6%.

    Jagten betyder absolut INTET for bestanden. Det er DCEs faglige vurdering og det afspejles i de danske jagttider.

    Søren Wium-Andersen viften med armene i denne sag er IKKE et seriøst slag for biodiversiteten men endnu et trættekært indslag i hans livs kamp imod jagt og jægere.

  • Anmeld

    Arne Hastrup · Biolog

    Vores fugle og pattedyr er andet end vildt.

    Derfor bør minister og Folketing rådgives af et BIODIVERSITETSRÅD og ikke et vildtforvaltningsråd

    Mange har den opfattelse at ”Lov om Jagt og Vildtforvaltning” kun omhandler jagtlige forhold for de jagtbare arter, ”vildtet”. Men de færreste ved , at IKKE-jagtbare arter , dvs. langt størstedelen af vores pattedyr og fugle, også ”forvaltes” igennem jagtlovgivningen.

    Vurderet ud fra Vildtforvaltningsrådets referater får disse mange ikke-jagtbare arter en stedmoderlig behandling i rådet, og de er overhovedet ikke indtænkt i en biodiversitetsstrategi. Dette forhold kan skyldes, at flertallet af VFRs medlemmer repræsenterer organisationer, der primært er naturbenyttende og ikke naturbeskyttende.

    Som naturbeskyttelseslovgivningen pt er skruet sammen skal væsentlige ”vildtforvaltningsspørgsmål”, som eksempelvis rewildering med og/eller uden hegn ind over Vildtforvaltningsrådet, der i.h.t. jagtloven er faglig rådgiver for Miljø- og Fødevareministeren i disse spørgsmål.

    Som Søren Wium-Andersen klart belyser i debatindlæget på Altinget, så er biologisk mangfoldighed, biodiversitet, ikke noget der gror i Vildtforvaltningsrådets have – på anden måde kan det ikke forklares, at rådet har indstillet fortsat ureguleret jagt på de globalt truede arter, Fløjlsand, Havlit og Taffeland.

    NOTE. Jagtlovens formål (uddrag)
    § 2. Lovens regler om vildt gælder for pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som er naturligt forekommende i den danske natur.
    …….Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ….

  • Anmeld

    Bjarne Bo Jensen

    Jens Ulrik Høgh

    Umiddelbart kan dine procenter nok forekomme ubetydelige, selvom 5% for mig nok lyder problematisk for en truet bestand.
    Til dine procenter skal nok lægges et antal anskydninger, men mere væsentligt de forstyrrelser jagten forårsager;, hindrer fuglene i at fouragere g raste i ro.