Asbjørn Børsting: Bioøkonomi er nøglen til ny vækst og beskæftigelse

DEBAT: Danmark er nødt til at satse seriøst og målrettet inden for den moderne bioteknologi, hvis vi skal bevare positionen i førerfeltet inden for bioøkonomien, skriver Asbjørn Børsting, formand for Det Nationale Bioøkonomipanel.

Af Asbjørn Børsting
Formand for Det Nationale Bioøkonomipanel

Jordens befolkning vil vokse fra syv milliarder i dag til cirka ti milliarder i 2050, og samtidig vokser den globale middelklasse med tre milliarder. Vi vil dermed også se en stigende efterspørgsel efter sunde og velsmagende fødevarer, der er produceret miljø- og klimavenligt.

Siden den industrielle revolution har verdens virksomheder produceret efter en lineær tankegang: Vi udvinder råstoffer, producerer, forbruger og smider væk. Det har skabt en betydelig velstand i verden, men har samtidig resulteret i et stort overtræk på klodens ressourcer. Det ville kræve tre kloder, hvis alle skulle leve, som vi gør i Danmark.

Vi skal gentænke produktion og forbrug
Derfor bliver vi nødt til at gentænke både vores produktion og forbrug. Den nuværende, lineære økonomi skal transformeres til en cirkulær økonomi. Vi skal udnytte vore biologiske ressourcer på en ny måde så det passer til de produktionsvilkår, som fremtiden byder på. Det, der tidligere var affald, skal i langt højere grad fungere som værdifulde input i nye produkter.

Cirkulær bioøkonomi er en innovations- og udviklingsdagsorden, der bidrager til at løfte udnyttelsen af biologiske ressourcer fra lavværdi til højværdi. For at det værdiløft kan ske, er det centralt, at de biologiske ressourcer, som for eksempel restprodukter fra fødevaresektoren, bioraffineres til biologiske komponenter, der kan anvendes til nye, biobaserede produkter. Ligesom olieraffinaderier, der omdanner råolie til benzin, kemikalier, nylon med videre.

Det Nationale Bioøkonomipanel blev relanceret i sommeren 2017. Regeringen har bedt om anbefalinger om, hvor fremtidens proteiner kan komme fra. Proteinforsyning er et yderst aktuelt emne. De toneangivende tendenser er, at der globalt er en relativt stor vækst i den samlede efterspørgsel efter proteiner. Samtidig fravælger en stor del af den europæiske mejerisektor for eksempel konventionelle foderproteiner, der kommer fra GMO-soja.

Stigende efterspørgsel
Efterspørgslen efter økologiske fødevarer stiger, og det skaber efterspørgsel efter økologisk foderprotein. Samtidig er der en tendens blandt forbrugere, der skaber efterspørgsel efter fødevarer, der er baseret på vegetabilske proteiner. EU-Kommissionen barsler med deres "proteinstrategi" senere på året.

Danmark er i dag nettoimportør af protein til foder. Den samlede årlige proteinproduktion fra landbrugsafgrøder i Danmark er på 2,16 millioner tons protein, svarende til et gennemsnitligt udbytte på 830 kilogram protein per hektar, primært fra korn og græs. 77 procent af proteinerne fra landbrugsarealer anvendes som foder i den animalske produktion. Dansk produceret protein udgør cirka 61 procent af det samlede proteinbehov til foderforbrug. Resten er importeret foder, hvoraf sojaprodukter udgør 64 rocent (cirka 1,5-1,7 millioner tons sojakager). 

I Det Nationale Bioøkonomipanel vurderer vi, at alternative danske proteinprodukter med bedre miljø- og klimaaftryk inden for fem år kan matche eksisterende proteinprodukter på både pris og kvalitet på centrale markedsområder inden for foder og fødevarer. Vi vil inden for en kortere årrække kunne erstatte op mod en tredjedel af Danmarks import af foderprotein med foderprotein baseret på dansk producerede proteinkilder.

Genvist for alle
Det kommer til at være en stor gevinst for forbrugerne, landbruget og miljøet, hvis regeringen vil følge de anbefalinger, som Det Nationale Bioøkonomipanel i dag afleverer. Her er der rigtig meget at tage fat på – og allerede i dag er danske virksomheder og organisationer i front, når det gælder om finde nye måder, hvorpå vi kan producere protein og bruge det til for eksempel foder i husdyrproduktionen.

Eksperter fra Aarhus Universitet har vist, at det er muligt at fordoble tørstofproduktionen per hektar ved at omlægge nogle majs- og kornmarker til højtydende græs-/kløvermarker. Det betyder, at der på mindre areal kan produceres det samme husdyrfoder, som der p.t. produceres på majs- og kornmarker. Fordi græs-/kløvermarker er mere effektive til at omsætte næringsstoffer, kan kvælstofudledningen i Danmark kan reduceres betragteligt.

Flere tiltag
For at dette skal kunne lade sig gøre, skal der tages en række tiltag. Vi skal have de rammer, der gør, at vi kan benytte vores landbrugsareal optimalt. Det kan være ved at fokusere midler til forskning og udvikling mod etablering af nye bioøkonomiværdikæder i Danmark, herunder støtte til planteforædling, foderforsøg og pilot- og demonstrationsanlæg.

Men det er også vigtigt, at de positive miljø- og klimaeffekter anerkendes af markedet og i forvaltningen af biologiske ressourcer.

Fremtidens protein kan komme fra en lang række kilder, som vi i dag ikke benytter fuldt ud. Hestebønner, muslinger, insekter, græs, tang og overskud fra fødevareproduktionen er alt sammen noget, som vi skal blive bedre til at udnytte, og som der allerede nu er initiativer på.

Det Nationale Bioøkonomipanel vurderer, at forbrugere og virksomheder vil tage godt imod proteiner fra nye kilder. Panelet vurderer, at der er brug for, at de nye proteiners ernæringsværdi dokumenteres, og at der skabes konsensus om deres klima- og miljøfodaftryk. Det vil skabe det markedstræk, der skal til, for at nye proteiner kan matche de eksisterende på både pris og kvalitet.

Bioøkonomien omfatter produktionen af vedvarende biologiske ressourcer og omdannelsen af disse ressourcer og deres affaldsstrømme til produkter med tilført værdi som for eksempel mad, foder, biobaserede produkter og bioenergi.

Den bioøkonomiske tankegang vinder frem globalt
Bioøkonomien kan føre til øget produktion af bæredygtig biomasse, hvor det samlede pres på miljøet og klimaeffekten reduceres. Samtidig skal bioøkonomien fremme en ressourceeffektiv anvendelse af biomasse til foder, fødevarer, biomaterialer og bioenergi. Vi får med andre ord mere ud af biomassen og mindre spild af det, vi dyrker, høster, producerer og spiser – og vi bliver bedre til at recirkulere. På internationalt plan er der allerede en udvikling i gang, som fremmer bioøkonomi. Den bioøkonomiske tankegang vinder frem globalt – og her er det vigtigt, at Danmark er med helt i front.

Bioøkonomien kan bidrage til fortsat økonomisk vækst og høj velstand på en måde, hvor kloden kan nå at følge med. FN's 17 verdensmål fra 2015 skal føre verden i en mere bæredygtig retning, og bioøkonomien er en del af løsningen for at nå verdensmålene. Det vil understøtte Danmarks handlingsplan for verdensmålene og gøre virksomhederne opmærksomme på de nye forretningsmuligheder og deres kunders øgede forventninger til lokal og global bæredygtighed.

Danske bioteknologivirksomheder er førende inden for et bredt spektrum af bioøkonomien. For eksempel planteforædling, og anvendes gærceller, bakterier og enzymer til at skabe højværdiprodukter inden for fødevarer, pharma og kemikalier. Selv om vi har en stærk udgangsposition i form af dygtige forskningsmiljøer og en industri i verdensklasse, så går udviklingen stærkt rundt omkring, ikke blot i Europa, men også i lande som USA, Kina og Brasilien. For at Danmark kan bevare sin position i førerfeltet, er det vigtigt, at der satses seriøst og målrettet inden for den moderne bioteknologi, der er central for udviklingen af bioøkonomien i Danmark.

Forrige artikel Debat: Vi udsætter dagligt vores krop for langt giftigere ting end pesticider Debat: Vi udsætter dagligt vores krop for langt giftigere ting end pesticider Næste artikel Dansk Akvakultur: Jo, havbrug løser en del af fødevareudfordringen Dansk Akvakultur: Jo, havbrug løser en del af fødevareudfordringen